Annonce
Svendborg

Gigant på opkøb: Fire sydfynske byggemarkeder solgt

Jens Schultz har solgt byggemarkedet på havnen til Stark, og også forretningerne på Odensevej, i Rudkøbing og Marstal er med i handlen. Foto: Hans-Henrik Dyssel
Jens Schultz har solgt sine XL Byg Jens Schultz-byggemarkeder i Svendborg, Rudkøbing og Marstal til Stark-kæden. Det er først og fremmest dåbsattesten, der har fået ham til at skrive under.

Svendborg/Marstal/Rudkøbing: - Det er ved at være tiden til at stoppe.

Sådan lyder det fra Jens Schultz, når han skal begrunde, at han har solgt sine byggemarkeder i Svendborg, Marstal og Rudkøbing - fire i alt - til byggemarkedskæden Stark.

- Jeg er 74 år og fylder 75 til sommer, og man skal til at spekulere lidt på at stoppe, når man når den alder, siger Schultz, der oplyser, at han ikke har haft forretningen sat til salg.

- Men en, jeg kender fra Stark-koncernen, ringede og spurgte, om jeg gav en kop kaffe, og sagde, at han ville tage sin chef med. Og da jeg blev spurgt, om jeg ville sælge, sagde jeg, at det kunne vi godt se på, siger Jens Schultz.

Et halvt års tid senere faldt tingene på plads, og mens Jens Schultz ikke vil fortælle, hvad han har fået for forretningen, så oplyser han, at han er tilfreds.

Annonce

Vemod

Jens Schultz er uddannet elektriker og grundlagde sit lille imperium, da han startede et cementstøberi i Ulbølle tilbage i 1969.

I 1984 åbnede han på Odensevej i Svendborg, og siden udvidede han med byggemarkeder på Svendborg Havn, i Rudkøbing og i Marstal.

Røde tal har han aldrig haft, oplyser han, og han erkender, at der er en vis vemod forbundet med at sætte sidste punktum for en 50 år lang historie.

Umiddelbart kunne han også godt have fortsat en tid endnu.

- Men kommer der pludselig en finanskrise, som der gjorde for 12 år siden, er det ikke let at sælge. Så tidspunktet er rigtigt nu, siger Jens Schultz, der er ret tryg ved, at de godt 100 medarbejdere kommer i gode hænder hos den nye ejer.

Direktøren fortsætter

Kunderne behøver ikke frygte for at finde gipsskruer, hvor vaterpassene plejer at ligge.

I hvert fald oplyser Stark i en pressemeddelelse, at det stort set kun er skilte og logoer, der vil blive ændret, og at også Jens Schultz-direktør Thomas Skovlund Madsen fortsætter i jobbet.

Og direktøren ser kun positive ting i handlen.

- Efter 50 års familieeje giver Jens Schultz stafetten videre og sikrer dermed sin virksomhed og medarbejderne en fortsat stærk position, mens Stark styrker sig i området, siger Thomas Skovlund Madsen ifølge pressemeddelelsen, hvor også salgsdirektør for Stark Danmark, Mads Brejnholt Madsen, kommer til orde.

- Jens Schultz A/S har gjort det fantastisk i området, så vi overtager virksomheden med stor ydmyghed, siger han.

Gigantkæde

Med overtagelsen af XL Byg Jens Schultz fortsætter Stark sin vækststrategi.

Tidligere i år overtog kæden alle aktiviteter i Sjakk-kæden og tilførte blandt andet to nye forretninger i Østjylland, og med de nye forretninger i Svendborg, Langeland og på Ærø får Stark i alt 73 trælasthandler i Danmark, hedder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Jens Schultz vil ejerskiftet ske i nærmeste fremtid og med tilbagevirkende kraft, så Stark overtager 1. januar. At det ikke er sket endnu skyldes, at manøvren først skal blåstemples af Konkurrencestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min mening: Hej, kære og med kærlig hilsen

For nylig bemærkede min chef, at jeg stadig skrev ’hej’ og ikke ’kære’, når jeg henvendte mig til ham på mail, trods næsten et års ansættelse. For ham er ’hej’ distanceret og ’kære’ mere nært. Jeg bruger derimod ’kære’ til formelle henvendelser eller når jeg skriver til mine ældste familiemedlemmer, hvorimod jeg bruger ’hej’ til dem, jeg kender godt og har et afslappet forhold til. Lørdag den 25. januar kunne man i en artikel i Politiken læse om en undersøgelse, Dansk Sprognævn for nylig har foretaget for at kortlægge, hvordan danskerne henvender sig i breve og mails. Her viste det sig, at hilsnerne har ændret sig over tid, og at generationerne opfatter hilsnerne forskelligt. For flere hundrede år siden var ’kære’ forbeholdt folk, man havde et tæt eller kærligt forhold til. I de seneste århundreder er ’kære’ blevet opfattet som en neutral starthilsen, man kan bruge til hvem som helst. Unge er nu igen begyndt at lægge en tungere og mere intim betydning i ordet ’kære’. Mange unge, der er vokset op med sms og messenger, springer ligefrem den indledende henvendelse over og kommer direkte til sagen. Sprognævnet anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at man bruger ’hej’ plus fornavn til både private og ikke-private modtagere, fordi det er den mest neutrale hilsen i dag. ’Kære’ kan bruges til private modtagere, man har et nært forhold til. Når det kommer til at afslutte mailen eller brevet, er der endnu flere valgmuligheder. Flertalsformerne ’venlige hilsner’, ’mange hilsner’ eller ’kærlige hilsner’ opfattes som mere hjertelige end entalsformen ’med venlig hilsen’. ’Kærlig hilsen’ og ’knus’ er reserveret de helt nære. De korte former ’mvh’, ’vh’ og ’kh’ er også almindelige, hvorimod blot ’hilsen’ opfattes som ikke-venligt. Sprognævnet må dog konkludere, at der ikke er enighed om, hvad hilsnerne dækker over, og derfor råder de til, at man ikke tolker for meget på de hilsner, man får. Meget få skriver egentlige breve mere, og mange har også vanskeligt ved at tyde håndskrift. Vi kan hurtigt komme i kontakt på mobil, sms eller mail, hvorimod et brev med Postnord er fem dage eller længere undervejs. Jeg udveksler kun breve med min 91-årige faster, som i øvrigt netop har fået mobil og nu kan læse sms’er. I starten af 80’erne, før mobilen og de sociale medier var opfundet, skrev og modtog jeg breve, da jeg rejste to gange tre måneder i Kenya. Nu er tanken om blot en uge udenlands uden netadgang utænkeligt. Vi kan læse forfattere og andre kendtes brevvekslinger fra de forrige århundreder, men mon der bliver personlige udvekslinger fra 2000 og frem for kommende generationer at læse?

Annonce