Annonce
Erhverv

Gibotech hjælper med at skåne norske arbejdere

Den nye robot skal være med til at skåne de ansatte fra det hårde, fysiske arbejde, de i dag udfører. Pressefoto
Odenseanske Gibotech fik til opgave at finde en måde at skåne arbejdere fra at bære rundt på tunge sække med fisk på arbejdspladsen.

ODENSE: En af de norske fiskefabrikker får nu en hjælpende hånd fra det odenseanske firma Gibotech.

Gibotech er i øjeblikket ved at implementere et palleteringsanlæg, der skal være med til at skåne medarbejderne på en fiskefabrik.

I øjeblikket har de ansatte et hårdt, fysisk job, hvor de skal løfte sække med frosne fisk, der kan veje op til 75 kilo. Selv når de er to personer til de tunge sække overstiger den type sæk det norske arbejdstilsyns anbefalinger om, at man ikke bærer noget på over 25 kilo.

Derfor er Gibotech nu kommet ind i billedet.

- Udover at optimere produktionen, ville ledelsen også gerne sikre, at medarbejderne fik de bedste forudsætninger for at udføre deres opgaver. Vi skulle derfor finde en måde at minimere ensidigt gentagende bevægelser og give et bedre arbejdsmiljø, så fabrikken samtidig kunne overholde de gældende anbefalinger, lyder det fra Mikkel Bjerregaard, CSO hos Gibotech, i en pressemeddelelse.

Løsningen på problemet er blevet et robotanlæg, der løfter sækkene op på en vippeplade, hvor sækkene skæres op og fjernes med robot. Herefter fører rulleaner den frosne fiskeblok videre til en optøningstank. På den måde skånes medarbejderne for de tunge løft, og forhåbentligt vil det nedsætte sygefravær, samtidig med at effektiviteten øges og konkurrenceevnen forbedres.

- Det har lige fra starten været et spændende projekt, hvor arbejdsgiveren har haft fokus på arbejdsmiljøet. Der kan være mange grunde til, at man vælger at tage robotter ind i produktionen, men her har det givet rigtig god mening at forbedre medarbejdernes arbejdsforhold og fjerne nogle af de helt tunge processer, siger Mikkel Bjerregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce