Annonce
Fyn

Gevinst for samfundet: Bilister på E20 kommer til at spare års rejsetid

Når udbygningen af den Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V er færdig og klar til brug, forventeligt i slutningen af 2022, vil trafikanterne ifølge Vejdirektoratet samlet spare 359.000 rejsetimer om året på grund af den ekstra plads på motorvejen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Det har været en langt bedre investering, end det var ventet, at udvide motorvejen på Vestfyn, konkluderer Vejdirektoratet. Om to år kan trafikanterne på vejen spare langt mere rejsetid.
Annonce

Fyn: Når den 24 kilometer lange strækning af Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V er blevet udvidet med en tredje vognbane i hver retning, og bilisterne kan begynde at bruge vejen i dens fulde bredde om cirka to år, kommer der fart på trafikken på motorvejen vest for Odense.

Vejdirektoratet forventer, at trafikanterne vil spare 359.000 rejsetimer om året på grund af den ekstra plads på motorvejen - det svarer til 14.958 døgn eller næsten 41 års samlet rejsetid.

Sådan lyder prognosen fra Vejdirektoratet, som har undersøgt effekten af den foreløbige udvidelse af de 12 kilometer motorvej mellem Middelfart og Nørre Aaby, som var færdigbygget i 2014. Effekten af udvidelsen har vist sig at være markant:

- Tidligere kunne trafikanterne ofte ikke køre stærkere end 80 til 90 km/t på motorvejen. Efter udvidelsen er hastigheden steget markant som følge af det tredje spor, og trafikanterne sparer samlet set 152.000 rejsetimer hvert år, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Andreas Egense i en kommentar til evalueringen af udvidelsen.

Og trafikanterne på motorvejen kommer ikke alene hurtigere frem. Det nye tilslutningsanlæg ved Aulbyvej midt på strækningen har sammen med det tredje spor flyttet trafik væk fra en del af de veje, der går parallelt med motorvejen og givet mindre trængsel der.

De gennemsnitlige hastigheder på den vestfynske del af E20 var, før udbygningen mellem Middelfart og Nørre Aaby, et godt stykke under 110 km/t. Kort: Vejdirektoratet.
Annonce

En god investering

Mængden af trafik på motorvejen over Fyn er generelt vokset 25 procent siden 2010, og uden udvidelsen ville trafikanterne i dag skulle køre endnu langsommere på motorvejen.

Vejdirektoratet konkluderer, at udbygningen af motorvejen har været en endnu bedre investering, end man først forventede.

Fordelene ved udbygningen af motorvejen - det er især sparet rejsetid - kan omregnes til kroner efter principper, der gælder alle trafikprojekter. Og ved at holde fordelene ved projektet op imod anlægsomkostningerne, kan Vejdirektoratet beregne den samfundsøkonomiske forrentning.

Hvis den årlige forrentning er over fire procent, betragtes projektet som en samfundsøkonomisk god investering, og udvidelsen på Vestfyn har givet en forrentning på 12,7.

Efter udbygningen af den 12 kilometer lange strækning er gennemsnitshastighederne steget, og særligt på den fynske side af den Ny Lillebæltsbro ses der en tydelig forbedring. Kort: Vejdirektoratet.
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Mekanikeren var selv i tvivl i morges: De færreste ved, hvordan de tænder for tågelygterne

Svendborg

Mand reddet op af Svendborg Havn

Faaborg-Midtfyn

Elev på Tingagerskolen testet positiv for corona: Alle elever i klassen og en lærer er sendt hjem

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Svendborg

Taxachauffører med opfordring til bilister i tågen: Hold afstand, husk tågelygter og sænk farten

Annonce