Annonce
Klumme

Genforeningen: Sønderjyderne kæmper igen for at blive hørt i hovedstaden

Annonce

“Da det ettehåndens æ 5 åe si’en, at æ fejret min 70 åes geburts, å 100 åe sin at Synnejylland ble dansk igen, tøs æ, at det ku væe tumpe glant o se jæ olle igen. Så de’få hålde æ en lille komsammen mæ nåue spisen å drikken. Æ fest væ ue i Kliple Hals kafeterie Æ hæ bestilt en 3 rettes meny oe lidt oe drik te. Det er Synde den 1.marts. Vi starte æ klok jen oe I må gern tae det kjøen tøj åe.”

Sådan lød invitationen jeg fik med posten til min fasters Ilses 75 års fødselsdag, som vi heldigvis nåede at fejre i stor gemytlighed og med mange sange, uden at nogen blev syge, kort før Danmark lukkede ned.

Jeg holder meget af at komme til det smukke Sønderjylland med det varierede landskab og møde min sønderjyske familie, men jeg har siden barndommen også været fascineret af det egenartede grænseland med tyske ord, skoler og institutioner og vice versa på den anden side af grænsen. Et af min farmors særlige udtryk, når hun skulle anskueliggøre noget var: Sehest du wie die katze lag? Og mit første bandeord lærte jeg af farfar, der råbte Donnerwetter, når han skulle sætte trumf på.

Farmor og farfar var tyske børn indtil genforeningen i 1920. Men de var begge født af dansksindede. Dansk undervisning var forbudt og alle steder i det offentlige rum, skulle man tale tysk. Tvangsgermaniseringen var hård ved danskerne i Nordslesvig, indtil de endelig kunne få lov at stemme sig hjem til Danmark i 1920. Det er derfor ikke tilfældigt at genforeningsfejringen bliver nævnt i en almindelig fødselsdagsinvitation i Sønderjylland i år. Historien og den lange seje kamp for danskheden, sidder i sønderjyderne.

6000 dansksindede sønderjyder nåede at falde i første verdenskrig, tvunget til at kæmpe på tysk side. Dansksindede blev chikaneret, ligesom de tysksindede Nordslesvigere senere blev det, efter befrielsen i 1945. Den fred og fordragelighed og gensidige respekt, der idag eksisterer over grænserne, fandt først sit rolige leje i 50'erne og 60'ernes grænseland.

Farmor tjente som helt ung i Hamborg, inden hun fik job på en restaurant ved Flensborg Fjord, hvor hun mødte farfar, der kørte lastbil for en dansk vognmand på begge sider af grænsen, indtil depressionen i 30'erne, hvor han blev arbejdsløs. Til sidst fik han job som post i Flensborg, og det betød, at han i maj 1945, da min nu 75-årige faster Ilse var en lille baby, blev sat i Frøslevlejren, mistænkt som landsviger, fordi nogen havde set ham i tysk postuniform.

Det var hårdt for min farmor, der stod i alene i små kår med tre små børn og en baby, i de tre måneder det tog, inden de uretmæssige beskyldninger mod min dansksindede farfar frafaldt. Men chikanerier og skamfølelse satte alligevel sit præg på familien flere år frem. Og farmor måtte kæmpe længe, før hun kunne overtale den daværende skoleleder til at lade min far og hans søskende vende tilbage til den danske skole.

Da farfar, år senere, åbnede pølsevogn på torvet i Gråsten, var min helt unge far meget flov. Han syntes ikke, farfar på den måde skulle synliggøre sig selv. Skammen, trods de uberettigede anklager, sad dybere, end godt var.

I dag er det almindeligt at arbejde og pendle over grænsen, og det gode naboskab betyder meget i grænselandet og selvfølgelig ikke mindst for de tyske og danske mindretal på hver side af grænsen.

Ved valget i 2015 fik mange københavnere café latten galt i halsen, da Sønderjylland stemte samme farve som en citronhalvmåne. Sønderjyderne følte sig glemt og svigtet af hovedstaden. Lukning af domhuse, politistationer, uddannelsesinstitutioner på stribe og ikke mindst kaserner gjorde ondt på de hårdt prøvede sønderjyder, der havde kæmpet så hårdt for at tilhøre Danmark. En fair udligningsreform vil uden tvivl have særdeles stor betydning i det sønderjyske område.

Her i 2020, i 100-året for genforeningen, kæmper sønderjyderne ironisk nok, igen for at blive hørt af København, når de ønsker en snarlig kontrolleret åbning af grænsen mod Tyskland. Nordslesvigerne savner i 2020 en ny slags genforening, denne gang med de gode naboer i Sydslesvig.

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen dropper lempelse af forsamlingsforbud

Annonce