Annonce
Indland

Udspørger sukker over massivt hukommelsessvigt i Tibetsag

Advokat Jakob Lund Poulsen er udspørger i Tibetkommissionen. Fredag sukker han flere gange under afhøringer af to personer fra Udenrigsministeriet. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
- Det husker jeg ikke. - Det erindrer jeg ikke. To afhøringer i Tibetsagen giver magert udbytte.

Afhøringer i Tibetsagen fredag af to mænd fra Udenrigsministeriet giver på bundlinjen det samme resultat.

Den ene, Jens Martin Alsbirk, der nu er generalkonsul i Dubai, siger adskillige gange "det erindrer jeg ikke".

Svaret fra den anden, Robin Glinka, der tidligere har været fuldmægtig i Udenrigsministeriet, er igen og igen "det husker jeg ikke".

Annonce

Emnet for spørgsmålene i Tibetkommissionen er ministeriets opførsel i forbindelse med klimakonferencen COP 15 i 2009. Dengang arbejdede de to side om side i ministeriets Asien-kontor.

Opgaven er at afdække, hvordan det gik til, at premierminister Wen Jiabao undgik at se en lille flok tilhængere af bevægelsen Falun Gong ved Bella Center.

I kulissen var der alarm og bekymring i Udenrigsministeriet, har mails vist.

For eksempel sendte den daværende kontorchef Martin Bille Hermann 7. december ved 23.30-tiden en mail til Udenrigsministeriets top.

Den handlede om tre problemstillinger med relation til Kina. Dalai Lama, Taiwan og så udsigten til en demonstration af 15 tilhængere af Falun Gong.

Hvorfor skulle toppen i ministeriet orienteres om en demonstration, vil udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen, vide.

- Det har min kontorchef skønnet, svarer Jens Martin Alsbirk, der dengang var souschef.

Er det et rimeligt skøn, at man bruger tid på en sådan oplysning?

- Det er et interessant spørgsmål, siger Alsbirk.

Dengang i 2009 skrev han i øvrigt "god idé" om en henvendelse fra Robin Glinka til politiet om, hvilke demonstrationer der var anmeldt.

Hvorfor skrev han "god idé"?

- Jeg har ikke nogen erindring om, hvorfor jeg har skrevet det, svarer han.

På en videoforbindelse til Kenya svarer Robin Glinka, at han ikke husker, hvorfor han gik til politiet med sine spørgsmål, og hvad meningen var.

Flere gange sukker udspørgeren over det massive hukommelsessvigt. Men Robin Glinka forsikrer, at han ingen intention har om at skjule oplysninger. Han husker simpelt hen ikke, hvad der skete, lyder det.

Men dokumenter kan dog også tale. De viser, at Udenrigsministeriet var meget bekymret for udsigten til, at den kinesiske regeringsleder skulle se Falun Gong-tilhængere i gule T-shirts.

Det var "bestemt ikke noget, som vi er vilde med", noterede kontorchefen, som i dag er ambassadør ved FN i New York. "Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen," skrev han.

Forholdet til Kina var anstrengt på det tidspunkt. Regeringen var ved at lægge sidste hånd på en såkaldt verbalnote. Heri anerkender Danmark Kinas suverænitet over Tibet og erklærer sig som modstander af Tibets uafhængighed.

Verbalnoten er set som den pris, som Danmark måtte betale for at genoprette et godt forhold til Kina, efter at den nytiltrådte statsminister Lars Løkke Rasmussen havde vovet at holde en samtale med Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder.

Samtidig var der stor spænding om klimakonferencen, hvor Danmark var vært. Danmarks ambassade i Beijing havde sendt klare signaler hjem til København og Kinas krav:

"Man vil forvente, at man fra dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrationer, således at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer," stod der i indberetningen.

På Asiatisk Plads var medarbejderne i ministeriet netop meget optaget af at skaffe informationer om demonstrationer. Og det hele endte med, at politiet valgte at afspærre Vejlands Allé ved Bella Center, hvor Falun Gong havde fået lov at demonstrere.

Manøvren sikrede, at Wen ikke så gule T-shirts.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Skjoldnæs-kaptajn har afleveret sine nøgler: Stopper med øjeblikkelig virkning

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Skepsis over ny legeplads: Kommer til at gå ud over torvehandlen

Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Faaborg-Midtfyn

Sensationelt fund: Ligsten over prominent Faaborg-købmand dukker op under kirkens gulv

Langeland For abonnenter

Nyt fra Langelands erhvervsliv: Gode penge i grise, svære kår for yoga-retreat og parløb i Peløkke og Luxenborg uden den store succes

Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

4000 tilskuere ved fodboldkamp opfordres til coronatest

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Ærø

Pengene vælter ind: Ærø kåret til Europas mest energiansvarlige ø

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Svendborg

Snart kan børnene rutsje og klatre i midtbyen: Sådan kommer den nye legeplads på torvet til at se ud

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Kultur

Fem nye navne på Heartland: Fleetwood Mac-legende giver sin første solokoncert i Danmark

Annonce