Annonce
Ærø

Genbrugscentral skal have et løft: Skrottet lever videre i Albertsens Bazar

Johnny Nøttrup er det tætteste, genbrugspladsen kommer på en egentlig bazar-bestyrer. Foto: Peter Becher Damkjær
Albertsens Bazar på genbrugspladsen i Tranderup er et populært sted, hvor ærøboernes aflagte ting og sager, der endnu ikke er modne til at blive helt kasseret, kan få nyt liv. Og til næste år skal bazaren renoveres og have en flexjobber til at sortere i godterne.

Tranderup: - Nogle gange er der nogen, der alene kommer herud, for at se, hvad der er i containeren. Arrrh det kan godt være, de lige har en avis med til papircontaineren, som undskyldning, men de kommer for at se, om der er noget nyt, siger Johnny Nøttrup, der arbejder på den kommunale genbrugsplads i Tranderup, med et smil.

Containeren, som trækker folk til, står i den sydlige ende af genbrugspladsen, og ved siden af den står et skilt med navnet Albertsens Bazar. Her kan man aflevere ting, man selv er færdig med at bruge, men som man vurderer, stadig kan finde nyt liv i andres hjem.

Og snart bliver der også pustet frisk liv i bazarens rammer. For på det netop vedtagne budget for 2020 er der afsat 150.000 kroner til en renovering af bazaren samt yderligere 80.000 kroner til ansættelse af en flexjobber, der kan - skal vi sige - sortere lidt i indholdet, der finder vej til det åbne byttemarked.

- Nu har den container her også holdt siden '93, hvor den blev brugt til opbevaring af farligt affald, inden den kom herhen, så det er vist meget godt, der kommer noget nyt, siger Johnny Nøttrup og nikker ned mod gulvet i bazaren, der et par steder er helt gennemtæret.

Annonce
Torsdag formiddag prøvede Johnny Nøttrup flere gange at få afsat denne ret kulørte stol til flere af bazarens kunder. Foto: Peter Becher Damkjær

Bukser og bil

Genbrugspladsen og Albertsens Bazar har kun været åben i seks minutter, inden Johnny Nøttrups ord om, at folk ofte er tidligt ude for at se, hvad der gemmer sig i containeren, bliver til virkelighed.

Tina von Elbwart har lige været forbi pladsen med resterene af et gammelt køkken, hun har brækket ned i sit hjem i Dunkær, og på vej ud fra pladsen stikker hun næsen forbi bazaren.

Hun finder hurtigt et par bukser størrelse seks år, der ikke fejler det mindste.

- Jeg ser gerne, om der er noget herinde. Det er jo ikke altid, man lige får tid til at kigge ind i Røde Kors, og så er det her et fint sted, når man alligevel er her. Mine drenge fandt en legetøjsbil, der godt nok var lidt i stykker, men det gjorde ikke noget. Den fungerede jo fint til at lege med udenfor, fortæller hun.

- Jeg kan godt lide idéen med, at man kan give noget væk og andre kan bruge det. Og nu kan jeg se, at der står en paraplyklapvogn derhenne. Sådan kunne jeg godt have brugt i sommer, siger hun.

Johnny Nøttrup har ikke selv gjort det store genbrugskup i bazaren … ENDNU.

- Ne, jeg har endnu ikke fundet den der taske med en million kroner, som nogen er kommet til at aflevere, siger han.

Albertsens Bazar er blandt andet også sidste hvilested for flere af ærøboernes VHS-bånd. Foto: Peter Becher Damkjær
Den tunge skydedør af jern ind til bazaren kan ikke lukkes, så på regnvejrsdage risikerer tingene at blive godt våde. Til gengæld tjener døren som advarselsskilt. Foto: Peter Becher Damkjær
Der er hul i bazarens gulv. Foto: Peter Becher Damkjær
Det er ikke alt, folk efterlader på hylderne i Albertsens Bazar, der er lige meget værd. Foto: Peter Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Eldrift kan være en god gulerod for øer

Danmark har som bekendt forpligtet sig til at reducere vores samlede udledning af CO2 med 70 procent. En ambitiøs plan, har det lydt flere gange fra de politikere, der har rejst land og verden rundt med glasset højt hævet, når de har holdt de obligatoriske skåltaler. I det halve års tid, der er gået, siden planerne blev fremlagt, er der ikke sket det store. Derfor er det faktisk et både kreativt og kærkomment forslag, som Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), kommer med: Lad de rene og grønne færger få tilskud til at sænke billetpriserne i de syv uger i sommerens højsæson, som indtil videre stadig er undtaget ordningen om, at det skal koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en kilometer på land. Indtil videre har landspolitikerne nølet med at tage det sidste skridt i den trafikale ligestilling, som betyder alverden for sammenhængskraften i øriget. Sommerferieugerne er stadig dyre, og det er urimeligt for både øboer og dem, der er tvunget til at holde ferie i de uger. Argumenterne har lydt, at øerne ikke var klar til det store rykind, det potentielt kunne medføre, hverken hvad angår plads på færgerne eller sengepladser på øerne. Men der er sket meget, siden første etape af ordningen blev indført i august 2016. Blandt andet er der kommet hele to færger mere, der sejler til og fra Ærø. Den ene er rent eldrevet, og den anden er hybrid og forberedt til ren el. Det giver unægteligt mere plads. Man kan mene, at det ærøske forslag skaber en ubalance i den trafikale ligestilling og forfordeler de øer, der ikke er med på elbølgen. Men en lovning på, at man kan få mere i støtte til den blå landevej, hvis man skifter fra olie til el, kan være den gulerod, der skal til for at tage skridtet og blive grøn i stedet for sort. Hvem ved, om Samsøs færge, som sejler på gas, ville skifte til biogas, hvis der hang en gulerod for enden af bovporten? Og mon ikke Ærøs egen Ærøxpressen ville skifte fra hybrid til ren el hurtigere, hvis der var en økonomisk belønning at få? Når det handler om klima, må vi tage nogle valg fra politisk hold, som gør ondt på borgerne, for at komme videre. Det her forslag vil, hvis det finder opbakning nok, givetvis gøre ondt på visse øer. Men vi bliver omvendt også nødt til at tage alternative midler i brug for at nå målet. Det er vores allesammens klima, der er tale om, men der er nogen, der skal gå foran. Det har Ærø gjort ved at satse stort på verdens længst sejlende 100 procent eldrevne passagerfærge, og hvorfor ikke belønne det. Samtidig er der nu nogle unikke erfaringer, som andre øer med fordel kunne og burde lade sig inspirere sig af.

Annonce