Annonce
Ærø

Genbrugscentral skal have et løft: Skrottet lever videre i Albertsens Bazar

Johnny Nøttrup er det tætteste, genbrugspladsen kommer på en egentlig bazar-bestyrer. Foto: Peter Becher Damkjær
Albertsens Bazar på genbrugspladsen i Tranderup er et populært sted, hvor ærøboernes aflagte ting og sager, der endnu ikke er modne til at blive helt kasseret, kan få nyt liv. Og til næste år skal bazaren renoveres og have en flexjobber til at sortere i godterne.

Tranderup: - Nogle gange er der nogen, der alene kommer herud, for at se, hvad der er i containeren. Arrrh det kan godt være, de lige har en avis med til papircontaineren, som undskyldning, men de kommer for at se, om der er noget nyt, siger Johnny Nøttrup, der arbejder på den kommunale genbrugsplads i Tranderup, med et smil.

Containeren, som trækker folk til, står i den sydlige ende af genbrugspladsen, og ved siden af den står et skilt med navnet Albertsens Bazar. Her kan man aflevere ting, man selv er færdig med at bruge, men som man vurderer, stadig kan finde nyt liv i andres hjem.

Og snart bliver der også pustet frisk liv i bazarens rammer. For på det netop vedtagne budget for 2020 er der afsat 150.000 kroner til en renovering af bazaren samt yderligere 80.000 kroner til ansættelse af en flexjobber, der kan - skal vi sige - sortere lidt i indholdet, der finder vej til det åbne byttemarked.

- Nu har den container her også holdt siden '93, hvor den blev brugt til opbevaring af farligt affald, inden den kom herhen, så det er vist meget godt, der kommer noget nyt, siger Johnny Nøttrup og nikker ned mod gulvet i bazaren, der et par steder er helt gennemtæret.

Annonce
Torsdag formiddag prøvede Johnny Nøttrup flere gange at få afsat denne ret kulørte stol til flere af bazarens kunder. Foto: Peter Becher Damkjær

Bukser og bil

Genbrugspladsen og Albertsens Bazar har kun været åben i seks minutter, inden Johnny Nøttrups ord om, at folk ofte er tidligt ude for at se, hvad der gemmer sig i containeren, bliver til virkelighed.

Tina von Elbwart har lige været forbi pladsen med resterene af et gammelt køkken, hun har brækket ned i sit hjem i Dunkær, og på vej ud fra pladsen stikker hun næsen forbi bazaren.

Hun finder hurtigt et par bukser størrelse seks år, der ikke fejler det mindste.

- Jeg ser gerne, om der er noget herinde. Det er jo ikke altid, man lige får tid til at kigge ind i Røde Kors, og så er det her et fint sted, når man alligevel er her. Mine drenge fandt en legetøjsbil, der godt nok var lidt i stykker, men det gjorde ikke noget. Den fungerede jo fint til at lege med udenfor, fortæller hun.

- Jeg kan godt lide idéen med, at man kan give noget væk og andre kan bruge det. Og nu kan jeg se, at der står en paraplyklapvogn derhenne. Sådan kunne jeg godt have brugt i sommer, siger hun.

Johnny Nøttrup har ikke selv gjort det store genbrugskup i bazaren … ENDNU.

- Ne, jeg har endnu ikke fundet den der taske med en million kroner, som nogen er kommet til at aflevere, siger han.

Albertsens Bazar er blandt andet også sidste hvilested for flere af ærøboernes VHS-bånd. Foto: Peter Becher Damkjær
Den tunge skydedør af jern ind til bazaren kan ikke lukkes, så på regnvejrsdage risikerer tingene at blive godt våde. Til gengæld tjener døren som advarselsskilt. Foto: Peter Becher Damkjær
Der er hul i bazarens gulv. Foto: Peter Becher Damkjær
Det er ikke alt, folk efterlader på hylderne i Albertsens Bazar, der er lige meget værd. Foto: Peter Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce