Annonce
Svendborg

Genbrugsaktiviteter og fortælling i forsamlingshus

Nils Holgersens rejse er på programet i Svendborg Forsamlingshus - der er formiddagsfortælling af Selma Lagerlöf – fortalt og sunget af Torben Wahlstrøm. Det foregår onsdag 2. oktober kl. 10–11. PR-foto
Onsdag 25. september kan man ved en gratis workshop sy flotte tasker med mere og 2. oktober er der formiddagsfortælling med musik.

Svendborg: Svendborg Forsamlingshus går ind for genbrug.

- Derfor har vi hver onsdag åbent værksted fra 17-21 i vores Repair Café "Pas på Planeten", hvor man kan få råd og vejledning til at reparere i stedet for at købe nyt, lyder det fra forsamlingshuset.

- Onsdag 25. september tilbyder vi en gratis workshop fra kl. 19 til kl. 20, hvor vi hjælper dig med at sy flotte tasker og indkøbsposer af gamle skjorter, bukser, jakker og lignende. Du behøver ikke at melde dig til, du skal bare møde op med det tøj, som du vil sy om, lyder det i en pressemeddelelse fra forsamlingshuset, som også byder på fortællinger.

Annonce
Svendborg Forsamlingshus går ind for genbrug. Onsdag 25. september er der gratis workshop fra kl. 19 til kl. 20, hvor man kan få hjælp til at sy flotte tasker og indkøbsposer af gamle skjorter, bukser, jakker og lignende. PR-foto

Nils Holgersen flyver igen

Nils Holgersen flyver igen. Denne gang tager han turen rundt om Svendborg Forsamlingshus ved endnu en formiddagsfortælling af Selma Lagerlöf – fortalt og sunget af Torben Wahlstrøm. Det foregår onsdag 2. oktober kl. 10–11.

Dørene åbner kl. 9.30, hvor der er kaffe og rundstykker.

- Giv dig hen til fortællingen og lad tiden stå stille, mens du følger med på rejses henover Sverige sammen med Nils og vildgæssene, lyder opfordringen.

Men hvordan var det nu lige med ham Nils? Hvordan blev han så lille, at han kunne bæres af en gås? Han var en uregerlig og ondskabsfuld dreng på fjorten år, da han kom på rejse med en flok vildgæs–en rejse, der forvandler ham til et bedre menneske.

Historien rammer ind i hjertet og forstanden på alle aldersgrupper og sætter fokus på kærligheden, selvforglemmelsen, taknemmelighed og godhed som en vej til udvikling og forvandling. Historien bæres frem af fortælling, sang og musik.

Billetter kan købes i døren eller i forsalg på www.brugerforeningensfh.nemtilmeld.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Selv vegetartossede kunder har vel også lidt ret

Måske er det atter engang vores fortid med den fede fynske muld, der har gjort os lidt træge i forhold til udvikling og trends her på Fyn? Enhver hernede ved som bekendt, at netop fordi de gode grøntsager og afgrøder nærmest sprang op af jorden, uden at vi for alvor gjorde noget, så har vi haft det lidt skidt med at tænke nyt. I hvert fald kan noget godt vente til i morgen ... Sådan mener folk uden for Fyn i hvert fald, at vi nogen gange har kunnet have det med nye ideer og nye tanker. Da Svendborg Kommune for nogle år siden hyrede et bureau til at finde ud af branding-mulighederne for kommunen og erhvervslivet her generelt, så lavede de først en afdækkende analyse af, hvad der kendetegner svendborgenserne. Og det var kort sagt: At vi lever i fortiden og venter på besked. Altså groft sagt - og det modsatte af at leve i fremtiden og selv tage initiativet. Måske er det det, der kommer til udtryk hos flere af vores virksomheder i øjeblikket - og som det måske er værd at kigge nærmere på. Avisen tog nemlig ganske rigtigt på jagt efter en god erhvervshistorie hos BF-Oks - I ved, det kendte og velrenommerede kødgrossist-firma i Hesselager. Men mødte udover successen også en ejer, der var træt af den udvikling. Det er selvfølgelig fuldstændig forståeligt, at det er træls med den mulige disruption, firmaet er ude for, når kunderne ikke længere kun efterspørger den primære vare på hylderne, nemlig kødet. Det er klart, at det kræver omstilling af produktionen og forståelse af brugernes nye behov. Vi er helt med på udfordringen herfra - det er nærmest ligesom skærm-tossede medieforbrugere, der også efterspørger andet end papir. Det, der er så slående, er, at det faktisk er lykkedes BF-Oks at omstille produktionen, så den i dag udgør fem-syv procent af omsætningen i selve BF-Oks og endnu mere i søsterselskabet. Det, kan man da sige, er at disrupte disruptionen tilbage - endda med et millionoverskud i seneste regnskab. At det så er gjort i trods og i ønsket om en anden ageren i markedet og måske også med frygt for store konsekvenser, er interessant og måske lærerigt for flere af os. For når det kan lykkes på den måde at sælge planter som kød og det endda med succes, hvor langt kan man så nå med en mere proaktiv indstilling? For måske er selve kernen i forretningen ikke selve kødet fra dyr. Hvis kernen er at levere selve hovedingrediensen i måltidet, og forbrugerne vil have det fra planter, så skal der måske i stedet turbo på den del? Dét kan være læren til alle os andre, der måske fejlagtigt også tror, at kernen er noget andet - om det så er papiraviser eller kødbøffer. Eller andre ting, som de tossede kunder nu efterspørger, og gælder det ikke stadig, at kunderne stadig har ret? Også de vegetartossede af dem? I hvert fald er den sydfynske erhvervshistorie et klasseeksempel på udfordringerne, når forbrugerne flytter sig og man mere eller mindre velvilligt flytter med. Og ja, avisen ville gerne lave en historie om den succes. For alene den omstilling, som firmaet har præsteret indtil nu, er ret imponerende og inspirerende. Også for alle, der helst ønsker bøffer af rød kød.

Annonce