Annonce
Svendborg

Gemte kobberkogle bag træ: Tyve gemte dyr lampe, inden de blev fanget af politiet

To mænd fra Langeland og Assens blev tirsdag formiddag anholdt på Skårupøre Strandvej. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Skårup: To unge mænd fra Fyn blev tirsdag formiddag anholdt i deres bil på Skårupøre Strandvej, efter at de havde begået indbrud på Skårupørevej.

Det fortæller Rasmus Tyllesen, der er politikommissær hos Fyns Politi i Svendborg.

De to mænd, en 22-årig mand fra Assens og en 25-årig mand fra Langeland, blev tirsdag omkring klokken 10.45 filmet af et overvågningskamera, mens de begik indbrud i en villa på Skårupørevej, hvor de stjal en PH koglelampe i kobber til en værdi af cirka 50.000 kroner.

- Da mændene kører fra stedet, ringer en nabo til politiet, og to lokalkendte efterforskere, der er i området, sætter efter bilen og standser den på Skårupøre Strandvej, fortæller Rasmus Tyllesen.

Da betjentene kigger ind i bilen, finder de ikke den stjålne lampe.

- En hundepatrulje bliver derfor tilkaldt, og ved en lille skovsti ved Skårupøre Bådelaug får hunden færden af kosterne. Lampen ligger gemt bag et træ, fortæller Ramus Tyllesen.

Selvom mændene blev fanget af overvågningskameraet, nægter de sig begge skyldige.

- Mændene er blevet løsladt efter afhøring. Der venter dem nu et retsligt efterspil, siger Rasmus Tyllesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Kæmpe vindmøllelettelse i Lundeborg: - Det er simpelthen dagens bedste nyhed

Fyn

OB afværgede krise i tilbagelænet stil

Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Svendborg For abonnenter

Torben frygter at havne i et sort hul: Skovrejsningsprojekt kan betyde syv måneder om året uden sol på grunden

Annonce