Annonce
Erhverv

Blomsterkæmpe blomstrede op igen efter hård start på 2020

Gasa Group fik fart på, da restriktionerne lettede i det sene forår sidste år. Arkivfoto: Vibeke Volder
Coronaen gav Gasa Group store udfordringer sidste år, men et kraftigt opsving efter genåbningen betød, at blomsterkæmpens regnskab alligevel viser fremgang.

Odense: Gasa Group, der er Danmarks største eksportør af blomster, tjente mere på salget af blomster sidste år. Det viser virksomhedens helt nye regnskab for 2020.

Som resten af blomsterbranchen blev koncernens salg ellers lagt helt ned af den første coronabølge, hvor en meget stor del af de butikker, der sælger blomsterne, var lukkede i Europa i foråret, der er højsæson i branchen.

En stor del af det tabte salg kom dog hjem igen efter genåbningen, hvor de europæiske familier brugte mere tid og flere penge på hjem og have - og på Gasas potteplanter. For hele året betød udsvingene et lille fald i omsætningen fra 2.131 til 2.092 millioner kroner svarende til 1,8 procent.

Annonce


Virksomheden ser positivt på 2021.

Gasa Group, i pressemeddelelse


Ifølge en pressemeddelelse blev koncernen godt hjulpet af dens stærke internationale tilstedeværelse, hvor der købes ind i både Danmark, Holland, Tyskland og Polen.

Bedre indtjening

Trods nedgangen i salget steg overskuddet fra selve driften (EBITDA) fra 26 til 45 millioner kroner, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Ifølge det officielle regnskab for Gasa Group A/S blev det samlede overskud før skat på 20 millioner kroner. I 2019 var tallet på 34 millioner kroner i 2019, men det indeholdt en stor engangsindtægt fra salget af virksomhedens aktier i Container Centralen, så de to tal kan ikke umiddelbart sammenlignes.

Daniél Vesterlund har været administrerende direktør for Gasa Group siden 2016. I 2020 fik han selskab i direktionen af den nye økonomidirektør, Mikael Mortensen fra Nørre Snede, der afløste Claes Riber. Arkivfoto: Vibeke Volder


Gasa Group moderselskab er Gasa Investment, som laver et samlet regnskab for hele koncernen. Det viser et overskud før skat på 24 millioner kroner og et overskud efter skat på 14 millioner kroner.

I de senere år har den store blomstergrossist investeret kraftig i it, og det kom den til gavn, da hjemmearbejdet overtog i marts 2020. Siden har koncernen sat endnu mere tryk på digitaliseringen, så flere tiltag er blevet fremskyndet og er kommet i brug før tid.

Annonce

Købt af kapitalfond

Gasa Group fortæller ikke meget om udsigterne for indeværende år, den meddeler blot, at "virksomheden ser positivt på 2021."

Blomsterkoncernen i Odense blev oprindeligt stiftet af de fynske gartnere, siden fusionerede den med Gasa Aarhus til Gasa Group. I en årrække har den været ejet af landbrugskoncernen DLG men blev i 2017 købt af kapitalfonden Erhvervsinvest. I 2018 flyttede den fra de gamle bygninger i Bolbro - nu Gartnerbyen - og ind i et helt nyt anlæg på Logistikvej i Sanderum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce