Annonce
Ærø

Gammelt dansested vækkes til live: Overvældende interesse for Sommerlyst

Der har været utrolig stor interesse for Sommerlyst, der blev sat til salg i oktober. Nu er en købsaftale underskrevet. Arkivfoto
Efter under en måned på markedet er der nu fundet en køber til den gamle danserestaurant i Marstal. Ejendomsmægler Henrik Simonsen fortæller, at der har været rekordmange henvendelser på ejendommen.

Marstal: Da Sommerlyst blev sat til salg i midten af oktober, stod det klart, at stedet trænger til en kærlig hånd. Det har dog ikke skræmt potentielle købere væk. Tværtimod.

Henrik Simonsen, der er ejendomsmægler og daglig leder af Boligmægleren på Fyn og Øerne, har aldrig før oplevet så overvældende interesse for en ejendom.

Historien om Sommerlyst

Sommerlyst er et tidligere møde- og dansested i Marstal med en hovedbygning fra 1905, men stedet har været lukket for offentligheden i årevis.

I 2009 købte dengang 28-årige Rasmus Lohse det af sin mormor med henblik på at føre det tilbage til sin pragttid. Forinden havde Lohses mormor, Birgit Lohse, drevet rideskole på Sommerlyst i 15 år.

Fem år senere blev ejendommen sat til salg. Lohses arbejde på Grønland harmonerede ikke med den store opgave, det var at sætte Sommerlyst i stand.

Huset stod tomt i fire år, hvor der flere gange var indbrud, indtil et ægtepar fra Nyborg købte det i 2018 med planer om, at det igen skulle blive et populært mødested.

Straks efter købet gik de i gang med at sætte ejendommen i stand, og senere samme år inviterede de til julemarked på Sommerlyst.

Derefter blev der igen stille fra det ikoniske sted - indtil for en måned siden - hvor ejendommen blev sat til salg gennem Boligmægleren til 1,75 mio. kr.

Efter kort tid på markedet er der nu skrevet købsaftale, og der er atter planer om istandsættelse af den ikoniske ejendom.

- Der har været helt ufattelig stor interesse for det. Vi har haft omkring 56 fremvisninger, og jeg vil gætte på, at jeg har brugt flere hundrede timer på at tale med potentielle købere i telefonen. Jeg har faktisk aldrig prøvet noget lignende - heller ikke uden for Ærø, siger han.

Annonce
I 2018 inviterede de snart tidligere ejere af Sommerlyst indenfor til julemarked. Her hang på 1. salen et maleri med Sommerlyst som motiv. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
I 2009 købte Rasmus Lohse Sommerlyst af sin mormor, der havde drevet rideskole på stedet i 15 år. Allerede dengang trængte stedet til en kærlig hånd. Arkivfoto

Nu er en købsaftale underskrevet og forventningen er, at handlen går igennem inden længe. Boligmægleren kan ikke oplyse salgsprisen, men kan afsløre, at det ikke er blevet solgt til mindre end den vejledende udbudspris på 1,75 millioner kroner.


Det er en utrolig spændende køber. Vi har haft gang i et meget omfattende salgsarbejde, hvor vi ikke kun har henvendt os til det private marked, men også haft fat i fonde, virksomheder og andre potentielle købere.

Henrik Simonsen, ejendomsmægler og daglig leder


Nænsom renovering

Det er endnu for tidligt at afsløre, hvem den nye ejer er eller hvilke planer, der er for det ikoniske sted.

I 2014 blev Sommerlyst sat til salg, da ejeren ikke selv havde tiden til at sætte det i stand. Arkivfoto

- Men jeg kan sige, at det er en utrolig spændende køber. Vi har haft gang i et meget omfattende salgsarbejde, hvor vi ikke kun har henvendt os til det private marked, men også haft fat i fonde, virksomheder og andre potentielle købere, som vi mener, det kunne være interessant for, fortæller Henrik Simonsen og tilføjer:

- Det er jo en ejendom, der henvender sig til mange forskellige segmenter, så vi har sat os ind i, hvad en potentiel køber kan bruge ejendommen til og henvendt os til dem.


Det skal munde ud i at stedet står virkelig flot og nænsomt renoveret med respekt for ejendommen.

Henrik Simonsen


Blandt disse er kunst- og arkitekturinteresserede samt interesserede i at drive bed and breakfast eller andet erhverv. Alt, der kan siges for nu, er:

- Jeg ved, at de (køber, red.) har gjort sig forskellige tanker, og at det skal munde ud i at stedet står virkelig flot og nænsomt renoveret med respekt for ejendommen.

Sådan så den gamle dansehal i Sommerlyst i Marstal ud, da stedet var åbent for offentligheden i november 2018. Foto: Helene Thau Jackson
Sommerlyst i Marstal er et gammelt dansested. Billedet er fra november 2018, hvor der var julemarked og åbent for gæster på Sommerlyst for første gang i mange år. Foto: Helen Thau Jackson
Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Respekt for Marstal

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce