Annonce
Fyn

Galleri afløses af slikbutik i Middelfarts gågade

Jette Ladefoged har efter ni år i Middelfarts gågade flyttet sit galleri hjem til privaten på Bogensevej 24 i Brenderup. Foto: Peter Leth-Larsen
Jette Ladefoged har flyttet sit galleri hjem til privaten i Brenderup - i stedet åbner Mohammad Wahesh slikbutik i Algade 32.
Annonce

Nordvestfyn: Farverige og muntre malerier afløses af søde og sikkert lige så farverige sager i  forretningslokalet i Algade 32 i Middelfart. Efter ni år i byens gågade har kunstneren Jette Ladefoged valgt at flytte sit galleri hjem til privaten på Bogensevej 24 i Brenderup.

I stedet rykker 23-årige Mohammad Wahesh ind med en slikbutik. Han er lige nu ved at indrette lokalet og forventer at åbne i løbet af et par uger. Mohammad Wahesh bor i Slagelse og vil tage turen frem og tilbage til sin nye butik, der skal holde åben hver dag fra klokken 10 til 22.

- Der er ingen slikbutikker i Middelfart i forvejen, og nu fandt jeg et lokale til en rimelig husleje, forklarer byens nye butiksdrivende, der i flere år har arbejdet i hotelbranchen.

Annonce

Mere tid til at male

60-årige Jette Ladefoged fortæller, at hun har været glad for tiden i Middelfart og haft en fin forretning. Men hun har behov for mere frihed og tid til at male.

- Jeg har været bundet til galleriet seks dage om ugen i næsten 10 år, hvor jeg kun to gange har holdt ferie. I galleriet har jeg også solgt andres ting. Nu glæder jeg mig til at få mere tid til at male, fortæller Jette Ladefoged, der kun holder åbent om søndagen i Brenderup og efter aftale.

23-årige Mohammad Wahesh åbner sin slikbutik i Middelfart i løbet af de næste par uger. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Svendborg

Sprængstofekspert: PETN detonerer ikke af sig selv

Annonce