Annonce
forside

Gør som Kronprinsen - bliv triatlet

Thomas Østertoft (tv.) er formand, og Lau Caspersen er bestyrelsesmedlem i Svendborg Triathlon Klub, som på mandag påbegynder en ny sæson.

sport: Svendborg Triathlon Klub er klar til ny sæson, og vil du som kronprinsen også være jernmand, kan du starte på mandag - og der er plads til alle niveauer og aldre

svendborg: Da kronprins Frederik for nylig gennemførte en ironman gav det et gevaldigt løft til triathlonsporten, og også lokalt er der mulighed for at følge i de royale vand-, cykel- og løbespor.

Triathlon består af en kombination af svømning, cykling og løb, og i netop svømning påbegynder Svendborg Triathlon Klub på mandag den 16. september kl. 20 en ny indendørs sæson i den gamle svømmehal ved Scala.

- Her er alle interesserede velkomne til at møde op og høre lidt om sporten og møde mange af de 50 øvrige medlemmer - og husk badetøjet, siger og opfordrer Thomas Østertoft, der er formand for klubben, der blev etableret i 1996.

Flere af klubbens medlemmer dystede mod kronprinsen ved både hans træningsløb i sommer i Jylland og ved den store ironman i København for tre uger siden.

- Jeg kan da godt afsløre, at tre af vores medlemmer, herunder et af vores kvindelige medlemmer, kom i mål før kronprinsen, supplerer Lau Caspersen, der er bestyrelsesmedlem i klubben.

Selv om de triathlonstævner, som vises på tv, er for rigtige jernmænd- og kvinder, så er triatlon faktisk for alle: børn, unge, voksne og ældre, trænet som mindre trænet.

- De fleste har hørt om de lange konkurrencer på ironman-distancen, men sporten dyrkes oftest på meget kortere distancer, og rent faktisk er der nogle af vores medlemmer, som slet ikke stiller op i konkurrencer, men bruger klubben som et sted for alsidig træning, fortæller Thomas Østertoft.

- Med triathlon får du nemlig hele kroppen i gang og opnår fysisk velvære, og du vil opleve, at træningen er utrolig alsidig, sjov og varieret, siger Lau Caspersen.

Kronprins Frederik kommer i mål til Ironman Copenhagen 2013 - den lokale Svendborg Triatlon Klub begynder en ny sæson på mandag.

Svømning inde og ude

Svendborg Triathlon Klub har ikke et klubhus som sådan, men medlemmerne mødes til hyggeligt socialt samvær i forbindelse med svømmetræningen om mandagen, hvor man også indbyrdes aftaler fælles træningsture i løb og på cykel - det sker også på klubbens side på Facebook.

-Efterår og vinter svømmer vi indendørs, men om sommeren foregår det i vandet ved Åbyskov, hvor vi også har picnic med familierne, siger Thomas Østertoft.

- Vi kan således tilbyde et godt træningsmiljø, fællestræning med instruktion inden for alle tre discipliner, varierede træningstilbud på mange niveauer, vejledning, gode råd og erfaringsudveksling, mange fællesarrangementer, fællesskab og socialt samvær, siger Thomas Østertoft og fortæller, at det tager et år eller to for en nybegynder i nogenlunde form at træne sig op til en Ironman (3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og et maraton) med forventning om en god tid.

- Mange har en god tilgang til løb og cykling, men den sværeste disciplin er faktisk svømning, hvor både bølger og strøm kan gøre det ekstremt hårdt. Og da man samtidig svømmer i en våddragt, kræver det altså den helt rigtige teknik, som skal læres, siger Thomas Østertoft og fortæller, at kroppen kun har godt af en ironman om året:

- Der findes selvfølgelig fanatikerne og de professionelle, som kan klare flere store løb om året, endda også en dobbel og trippel ironman. Men for os motionister er det altså en stor belastning for kroppen at grennemføre en Ironman, så vi deltager derfor i stedet mange stævner i ind- og udland på både halv og kvarte distancer, siger Thomas Østertoft.

Svendborg Triathlon Klub står i øvrigt i et samarbejde med søsterklubber i Ringe, Odense og Nyborg bag et stævne den 29. juni i Kerteminde, "FulldistanceFyn", og hvis man ønsker at prøve sine kræfter af her, er det nu træningen skal påbegyndes.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Forældre ser stort på færdselsreglerne ved Ørkildskolen: Politikommissær er voldsomt overrasket

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Mere til lærerne, mindre til hjemmeplejen og fri psykolog til unge: Ærøs politikere er tilfredse med nyt forlig

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Sport

I Ronaldos fodspor: Nyborg-drengen Magnus skriver kontrakt med europæisk storklub

Navne For abonnenter

60 år: Jens Garfalk måtte lære lederjobbet med lynets hast: - Den fik han sgu oversolgt

Ærø

Kronik: En havnerundfart med hund

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

76-årige Bent er blind og skal springe ud af et fly: - Jeg kan jo ikke se, hvor langt der er ned

Sport

Bulldogs har lige nu ulvetider - mange skader og nyt nederlag i Herlev

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Nekrolog: Søren Lenschau Andersen var et anker og en superstjerne indtil livet sled ham op som 38-årig

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Sport For abonnenter

Hvem kan stoppe Svendborg-Oure FA - B1913 vil efter pokalbraget levere alt mod DS-topholdet

Langeland For abonnenter

Kenny og Jeanette er langtidsledige og var til borgermøde for at blive klogere: - Det ville være rart at vide, hvad der skal ske med folk på kontanthjælp

Danmark

Politiet gransker atter selvmordslægen Svend Lings: - Der er ikke nogen dom, der kan få mig til at stoppe

Annonce