Annoncørbetalt indhold

Gør regnen til en gave for din have

Så styrter regnen atter ned, og kloakkerne bliver overbelastet med oversvømmelser til følge. Men haveejere bør lære atse regnvandet som en ressource.

Regnvand er en ressource
Haveejerne spiller en vigtig rolle, når det gælder om at undgå oversvømmelser efter heftig regn. Intelligente haver kan opsamle regnvand, så det bliver forsinket på vej til kloakken eller slet ikke belaster kloaksystemet. Regnvand bør betragtes som en ressource, der kan give flotte kreative haver.

Hold på regnvandet og spar penge
Der falder op imod 840 millioner kubikmeter regnvand på de danske parcelhusgrunde hvert eneste år. Store mængder af regnvandet ledes direkte i kloakken og sender kloaksystemet på overarbejde. Hvis haveejerne holder regnvandet på egen grund, kan samfundet spare millioner på kloakrenovering. Haveejere som benytter regnvandet intelligent ved at anlægge bede, faskiner, grønne tage og klimavenlige indkørsler, får en smuk og kreativ have.

Haven som regnvandsafleder

Er din kælder oversvømmet efter kraftig regn?
Bliver græsplænen omdannet til en uønsket svømmesø? Eller løber kloakken over, fordi den er underdimensioneret? Så overvej at løse problemet med 'Lokal 'Afledning af Regnvand' - populært kaldet LAR.

Regnvandsafledning med faskine eller sø
Regnvandsafledning kan laves så den både er smuk og nyttig med dekorative faskiner eller søer. De traditionelle faskiner er nedgravede, men da der er mange partikler i regnvand, der kan stoppe faskinen, kan en synlig faskine være løsningen. En ganske smuk løsning hvis den bygges op af smukke sten. En anden mulighed for vandafledning er at etablere en sø, der er udformet, så den kan klare variabel vandstand.

Giv regnvandet en flugtrute
Oversvømmelser skyldes meget ofte, at kloakkernes kapacitet ikke er stor nok til at klare store mængder regnvand. Så længe kloakkerne ikke bliver renoveret og udbygget, må husejerne selv tænke løsninger på vandafledning ind, når haven planlægges. Nok er de lette at holde, de store flisebelagte arealer, men de aflaster ikke de overbebyrdede kloakker.

Hjulspor med grønne kanter
Fliser brudt af bede giver regnvandet en flugtrute. Til indkørsler er flere løsninger, som både giver optimale forhold for parkering og gode nedsivningsmuligheder. En helt enkelt løsning er et godt gammelsdags hjulspor af to rækker fliser med midterstribe og kanter af græs, blomstereng, vinca eller vedbend. Der er et utal af muligheder. Græsbelægning er den lette løsning, som passer godt til en stringent arkitektur, mens den mere organiske variant med blomster vil klæde et ældre hus.

Græs og beton i et
En anden god og efterhånden ret populær løsning til indkørsel og parkering er at bruge græsarmeringssten. Nogle er små betonsten med et hul i midten, som græsset vokser i. Andre græsarmeringssten består af en plastramme, der fyldes op med en blanding af sand og muld, hvori der sås græs. Vedligeholdelsen er nem: Det hele skal bare slås som en græsplæne.

Stabilt underlag til havemøblerne
På terrassen skal stole og borde naturligvis kunne stå vandret uden at vippe. Men det kræver ikke nødvendigvis 20 m2 tæt belagt med fliser. Terrassen kan deles op i mindre bidder, der hælder mod græsplæne eller bede, hvor regnvandet kan gøre gavn. Alternativt kan terrassen lægges med fuger, der er brede nok til at sikre nedsivning.

Læs mere om dette emne på: http://www.birkely.dk/regnvand.htm

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.