CYKLING: 2021-udgaven af etapeløbet Danmark Rundt med start i Struer 10. august og afsluttende med en enkeltstart på Frederiksberg 14. august, kører helt uden om Fyn.
Det betyder dog bestemt ikke, at løbet bliver uinteressant set med fynske øjne.
Med hele seks teams fra World Tour’en er der således basis for cykelløb af høj klasse - og med muligheden for fynske topryttere i aktion.
De seks World Tour-hold er: Deceuninck-Quick Step, Lotto Soudal, Trek Segafredo, Jumbo Visma, Team Qhubeka Assos samt Team DSM.
Den dobbelte Tour de France-etapevinder, Søren Kragh Andersen fra Strib, kører for Team DSM - det tidligere Team Sunweb - og det samme gør hans bror, Asbjørn Kragh. Den tidligere olympiske guldvinder på banen, Lasse Norman Hansen, er også tilbage på et World Tour-hold, nemlig Team Qhubeka Assos, der altså også er aktuel i Danmark Rundt 2021.
Den danske kontinentalhold med base på Fyn, Riwal, deltager sammen med tre andre danske kontinentalhold, - Coloquick, Carl Ras-Restaurant Suri og BHS-PL Beton Bornholm -og også PostNord landsholdet er med. Desuden deltager det polske kontinental Team Mazowsze Serce Polski.
Fra Pro Tour’en bliver Novo Nordisk, Team Rally, Sport Vlaanderen, Bardiani CFS, Vini Zabú KTM, Team Bingoal WB, Uno-X samt Alpecin Fenix en del af feltet.
140 ryttere forvente til start.