Annonce
Erhverv

Fynske konferencecentre glæder sig til genstarte forretningen: - Vi er ingenting, hvis ikke vi har vores gæster

- Vores branches allerstørste problem er en manglende anerkendelse af, at vi står med en meget tynd ordrebog. Hvad vil man gøre for at hjælpe os i gang? spørger Peter Thaisen, indehaver af Thaisen Hus, kursus og konferencecenter i Ringe. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Det fynske hotel- og konferencemarked ser frem til et travlt efterår, og flere aktører ser konstruktivt på coronapasset, når de får mulighed for at åbne 6. maj.

FYN: Administrerende direktør Jan G. Larsen fra Nyborg Strand er ikke sådan at slå ud.

Nok har hans hotel mistet næsten 86 mio. kroner i omsætning i 2020 i forhold til året før. Alligevel har han og hans stab valgt at tage de konstruktive briller på og se fremad.

I løbet af de seneste seks-syv måneder har Hotel Nyborg Strand renoveret og istandsat nøjagtigt som der bliver gjort i normale år.

Annonce

- Det gør vi for at holde standarden, så vi står stærkt, når det hele rigtig går i gang igen.

- Vi har blandt andet udskiftet inventar i form af nye stole og borde, nye vinduer, vinduespartier og skydedøre, selv fugerne i gulvene bliver skiftet ud, så faciliteterne står toptrimmet, når vi får lov at åbne 6. maj. Også konferencelokalernes udstyr er fornyet, så man nu kan holde Teams-møder og studiostreame store og små konferencer.

- Vi tror på fremtiden, og vi investerer i vores gæster, siger Jan G. Larsen.

Hotellet har desværre måttet siger farvel til en del medarbejdere. Samtidig har det været en målsætning at udvikle den stab, som er grundstammen, når hotellet igen åbner, hvorfor man blandt andet har valgt at arbejde med økologi, bæredygtighed og lean-projekter på tværs af hele organisationen.

Nu kommer der en opstartsperiode, men på den anden side af sommerferien bliver der fuld damp under alle kedlerne, forventer Jan G. Larsen.

En hård tid

Lige nu har de rigtig travlt med at rekruttere i forventning om, at der snart bliver masser af arbejde.

- Vi søger kokke, souschef, tjenere, tjenerelever, kokkeelever, opvaskere og receptionist. Vi forventer at kunne levere service på et højere niveau end nogensinde, siger Jan G. Laursen.

- Omkring coronapasset, tænker jeg, at det er det eneste rigtige – hvorfor? Hvis ikke vi har et coronapas, så er der risiko for at smittetrykket igen stiger, så vi får en forlængelse eller en opbremsning. Det er der ingen af os, der er interesseret i, siger Nyborg Strands administrerende direktør Jan G. Larsen. Foto: Mogens Rasmussen

Direktøren erkender, at det har været en hård tid, men alligevel ser han lyst på fremtiden.

- Ja, det gør jeg. Vi har været hurtige til at agere, vi har tænkt konstruktivt, vi har en positiv tilgang, og vi har fagforeningen 100 procent med.

- Omkring coronapasset, tænker jeg, at det er det eneste rigtige – hvorfor? Hvis ikke vi har et coronapas, så er der risiko for, at smittetrykket igen stiger, så vi får en forlængelse eller en opbremsning. Det er der ingen af os, der er interesseret i.

Annonce

Tripper ved startlinjen

Ninna Stæhr-Petersen, direktør for Comwell H.C. Andersen Odense/Odeon, er også glad for nyheden om genåbningen.

Hendes største udfordring lige nu er uvisheden om, at hun ikke helt præcist ved, hvordan den nye politiske aftale kommer til at folde sig ud:

- Det, vi ser ind i, er, at vi er meget i tvivl. Det betyder, at vi ikke kan svare, når vores kunder ringer, og siger: ”Må jeg holde konference 7. maj?” Det forventer vi, at man gerne må, men vi ikke helt præcis nu, hvor meget man må.

Ninna Stæhr-Petersen forklarer, at det private marked tripper mere end det professionelle marked. Comwell har gennem de seneste to måneder oplevet en stadig tilgang til ordrebøgerne på konferencedelen, ikke mindst de seneste par uger, hvor der har været tale om en genåbningsplan.

- Vi kan mærke både på konferencedelen og på det private marked, at de savner det. De har noget opsparet energi, vi får forespørgsler fra større virksomheder, som siger: ”Nu skal vi bare ud at mødes, så snart vi må samle vores medarbejdere, så samler vi vores medarbejdere.” Det glæder vi os til.

- Vi har været gode til at omstille os og levere det, kunderne efterspurgte. Fra at være gået fra at være primær konference-virksomhed, så gik vi til at være leisure-virksomhed i løbet af 2020, siger Ninna Stæhr-Petersen, direktør for Comwell H.C. Andersen Odense/Odeon. Foto: Raisfoto

Hun håber på et travlt efterår, men sidste år så Comwell-direktøren også ind i et efterår, der blev travlt.

- Der kan ske meget i smitteudviklingen, lige nu ser vi ind i et efterår, som vi forventer bliver travlt, og det glæder vi os helt vanvittigt over.

Hun håber på, at der bliver ved med at være forståelse for kompensationsordninger, selvom restriktionerne bliver hævet, og selvom man bliver færdige med at vaccinere.

- Selvom vi ser ind i et travlt efterår, så ser vi også ind i, at indløbstiden på vores store arrangementer er væsentlig længere. Vi er nødt til at få en hjælpende hånd på en eller anden måde, indtil vi er oppe på 90 procent af vores forretning, siger direktøren og håber, at man er oppe i fulde omdrejninger i begyndelsen af 2022.

- Det kunne være fedt, hvis vi allerede bliver det til efteråret, men der er desværre stadigvæk et efterløb i og med, at der har været så mange annulleringer. De store konferencer kommer ikke ind på et halvt år.

Annonce

Leisure-delen vokser

Hendes vigtigste opgave i det seneste år har været at fastholde kunderne og sørge for, at hotellet stadigvæk eksisterer, og at man har en position i markedet, når de kommer ud på den anden side.

Det har man gjort ved at kigge på andre markeder. Da man begyndte at åbne op sidste sommer, blomstrede hele leisure-markedet i Danmark, også hos Comwell.

- Vi har været gode til at omstille os og levere det, kunderne efterspurgte. Fra at være gået fra at være primær konferencevirksomhed, så gik vi til at være leisure-virksomhed i løbet af 2020. Vi henvendte os før primært til den professionelle kunde i form af møder, konferencer og virksomhed. Så gik vi over til primært at være for den private gæst til weekendophold og ferieophold – det mindre selskabsmarked, forklarer Ninna Stæhr-Petersen og fortsætter:

- Det har klart betydet, at vi har kunnet overleve, og at vi har været omstillingsparate. I stedet for at blive ved med at fokusere på, at vi ikke har kunnet afholde vores konferencer, så har vi forsøgt at navigere igennem de restriktioner, der har været. Vi har selvfølgelig overholdt det, vi skulle, men sikret, at vi så kunne få forretningen ind på andre måder. Og det er jo blandt andet ved at markedsføre os til de private marked.

Annonce

Ikke kundernes skyld

Direktøren understreger, at de har været meget opmærksomme på at behandle kunder ordentligt – det er ikke deres skyld, at de skulle ringe og annullere.

- Vi har strakt os rigtig langt i forhold til at flytte konferencer og møder og til at kigge på andre bookinger end det, der oprindeligt var planlagt.

- Vi har ikke stået hårdt på at skulle have fulde annulleringsgebyrer, men til gengæld er vi gået i dialog med kunden og fundet ud af, om det var muligt at rykke arrangementet til et senere tidspunkt eller at dele det op i mindre bidder. Det har betydet, at vi i dag har en klar fornemmelse af, at vi har beholdt væsentligt flere kunder, end hvis vi havde krævet gebyrerne, siger Ninna Stæhr-Petersen og tilføjer:

- Det har været en stor del af vores strategi, at vi ville gerne se langsigtet på det. Det er selvfølgelig ikke alle, der har den mulighed. Men så langt vi kunne, ville vi gerne se på den langsigtede plan. Når vi har nogle kunder, der har været her i 30 år, der kommer hvert år, som ikke kan komme, så har vi sagt: Hvis vi fortsat har et samarbejde de næste fem år, så skal du jo ikke straffes for, at du ikke kan afholde i 2020.

- Perioden har handlet om ordentlighed, fleksibilitet og forståelse for vores kunder. Vi er ingenting, hvis ikke vi har vores gæster. Det vigtigste for os er, at vi kan beholde dem, og at vi sikrer os en fremtid, påpeger Ninna Stæhr-Petersen.

Annonce

Konference-take away

Peter Thaisen, indehaver Thaisen Hus, kursus- og konferencecenter, har arbejdet med at udvikle et koncept, en slags konference-take away, hvor de tager ud til kunderne med en færdig løsning med stole og catering. Det skal række ud til hele Fyn, men også til Trekantområdet.

Han glæder sig til at komme i gang igen efter et hårdt 2020, hvor han begyndte året med at kigge ind i en gylden ordrebog, men måtte se sin omsætning blive halveret i forhold til 2019.

- Vi kommer ud til en ny hverdag, som vi ikke kender, siger Peter Thaisen.


Vores branche er et gode, som man kan tillade sig at teste coronapas på. Hvis det er en del af en samlet strategi, og det giver mening, så er jeg absolut positiv, men i virkeligheden er jeg skeptisk.

Peter Thaisen, indehaver af Thaisen Hus, kursus- og konferencecenter


Han forventer at komme i gang fra 6. maj, og en masse spørgsmål i forhold til restriktioner, coronapas, afstand med videre hober sig op allerede nu.

- Coronapas er foreløbig en ting, der ikke eksisterer endnu. Jeg er afventede i forhold til, hvordan myndighederne vil udforme det og hvilke krav, der kommer til at følge med. Hvis det skal være adgangsgivende til min forretning, at folk skal være testet inden for 72 timer, så er min holdning, at der skal være tilstrækkelig testkapacitet. Folk skal ikke stå i kø i timevis for at opnå den test:

- Jeg er positiv skeptisk. Et coronapas er vejen til at komme tilbage på sporet. Jeg forventer, at coronapasset bliver kvalificeret i løbet af de kommende uger, så folk kan få de nødvendige tests.

- Hvis vi for et år siden havde sagt, at vi kun måtte mødes 10 mennesker, så ville ingen have troet på det. Hotel- og restaurationsbranchen er pionerer i forhold til alle de krav, der er stillet.

Annonce

Er forsøgskaniner

- Hotel- og restaurantionsbranchen er forsøgskaniner. Adgang til lægebesøg, dagligvarer og så videre vil ikke blive underlagt coronapas. Så ville man opleve ramaskrig og anarki i gaderne. Vores branche er et gode, som man kan tillade sig at teste coronapas på. Hvis det er en del af en samlet strategi, og det giver mening, så er jeg absolut positiv, men i virkeligheden er jeg skeptisk, siger Peter Thaisen.

Til gengæld vil han gerne påpege en anden udfordring, som han savner politikernes opmærksomhed på.

- Vores branches allerstørste problem er en manglende anerkendelse af, at vi står med en meget tynd ordrebog. Hvad vil man gøre for at hjælpe os i gang? spørger Peter Thaisen.

- Min drift kommer ikke til at være normal, før vi kommer hen midt i august. Politikerne skal forstå, at rigtige meget planlægning har været sat i bero længe, så det tager tid, før vi er i gang igen. De gode arrangementer kommer ikke lige dryssende ned fra træerne på 14 dage.

- Derfor skal politikerne sørge for fortsat at holde hånden under hele hotel- og konferencebranchen. Det vil sige, at hjælpepakken skal ikke stoppe nu, fordi de tror, at vi bare er i fulde omdrejninger igen fra dag et. Vi savner forståelse for, at vi er et stort tungt fly, der kræver lang tid for at komme op og flyve igen, slutter Peter Thaisen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Brugs på Langeland dømt for ulovlig tobaksreklame: 5000 kroner i bøde, anklager krævede 40.000 kroner

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Café Citronen forlader golfklubben efter kun et år: - Det er umuligt at skaffe personale

Svendborg For abonnenter

Fløjkrigen fortsætter i fjernvarmen: Bjarne vil igen forsøge at kuppe bestyrelse

Faaborg-Midtfyn

Bodegaejer vil betale din taxa: - Man skal gøre lidt mere for at lokke kunderne til

Navne For abonnenter

Mål i livet: Søren Skjold Mogensen ville være direktør - og det blev han

Faaborg-Midtfyn

Farmcamp slår computerspil med alle længder: - Det fedeste er at styre maskinerne

Langeland For abonnenter

Fantastisk fællesskab i Medicinhaverne: Frivillige sikrer rekord for andet år i træk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Bøder op til 400.000 kroner og løftede pegefingre: Se afgørelser om ulovlige tobaksreklamer og dem, der var ok

Svendborg

En læser får svar: Hvorfor retter kommunen ikke plankeværket?

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Svendborg

Efter ugers ombygning: Nu får Anne og Henrik dobbelt så meget plads til ting for de små

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

"Ruinen" hjemsøger stadig byen, selv om græsset er slået: - Det overrasker mig meget, hvis han bliver færdig med huset

Sport

Hemmelig sponsor for Odense Q gør kontrakter mulig i kvinde-klubben

Annonce