Annonce
Erhverv

Fynske blomster i vild corona-tur: Først ville ingen købe, derefter var der mangel og gode priser

Gasa Groups nye distributionscenter på 20.000 kvadratmeter er kæmpestort, men det er mindre end halv størrelse af det gamle i Bolbro. Til gengæld er det langt mere effektivt og energibesparende. Arkivfoto: Vibeke Volder
Coronatiden har været en vild rutsjetur for både fynske gartnere og for den store blomstervirksomhed Gasa Group. Først var det næsten umuligt at komme af med varerne, og senere blev der mangel og gode priser.
Annonce

Odense: I dag kan den store blomstervirksomhed Gasa Group konstatere, at er kommet nogenlunde igennem coronatiden, men undervejs var der meget store op- og nedture i koncernen med hovedkvarter i det sydvestlige Odense.

- Jeg har aldrig set så store udsving i priserne, siger direktør Daniél Vesterlund, der har tilbragt hele sin karriere i blomsterbranchen.

I begyndelsen af corona-nedlukningen styrtdykkede salget af potteplanter, blandt andet fordi mange lande og regioner lukkede for det meste af butikshandlen.

- Gasa Group har sendt et stærkt signal til branchen med investeringen i et nyt center til et trecifret millionbeløb, siger direktør Daniél Vesterlund. Arkivfoto: Vibeke Volder

Det fik mange gartnere til at skære ned på produktionen, så da samfundene og butikkerne åbnede igen, blev der decideret mangel på mange typer blomster. Samtidig havde de mange hjemme-bundne forbrugere fået ekstra appetit på at gøre noget ud af deres boliger og haver. Og med høj efterspørgsel og få varer steg priserne til glæde for både handelsvirksomheder som Gasa og de ellers hårdt plagede gartnere.

Annonce

Har indhentet meget af tabet

- Vores salg er ofte påvirket af vejret, så vi er vant til håndtere store udsving, og det var en stor fordel. Men vi har aldrig bevæget os så hurtigt fra ingen efterspørgsel til varemangel, siger Daniél Vesterlund.


Jeg har aldrig set så store udsving i priserne.

Daniél Vesterlund, direktør, Gasa Group


Fra midten af maj er det lykkedes Gasa Group at indhente meget af det tabte fra det tidlige forår også økonomisk.

- 2020 bliver ikke så godt som vi havde regnet med, men som det ser ud lige nu, bliver det lidt bedre end sidste år, så vi er kommet fornuftigt igennem coronaen, siger direktøren, der netop har offentliggjort et 2019-regnskab med fremgang.

Blomster ankommer til Gasa Groups hal, bliver blandet i sortimenter - og evt. sat i potter eller lignende - og fordelt igen til et stort antal europæiske butikker. Arkivfoto: Vibeke Volder

Gasa Group og dets 351 ansatte - 200 i Odense - er mellemled mellem europæiske - især danske - potteplante-gartnerier og detailhandlen med hovedvægt på Nordeuropa. Med skrappe interne restriktioner er det lykkedes at holde hele apparatet kørende uden alvorlige smitteudbrud.

Annonce

Nyt hovedsæde

- Vi har investeret kraftigt i it i en årrække, og det kom os virkelig til gavn. Alle administrative medarbejdere kunne straks arbejde hjemmefra, og vores mange data gjorde det lettere at håndtere situationen med mangel på forskellige produkter, siger direktøren.

Gasa Group laver tilpassede produkter efter kundernes ønsker - for eksempel sammenplantninger. Arkivfoto: Vibeke Volder

Virksomheden flyttede i november 2018 til et helt nyt distributionscenter på Logistikvej i Sanderum-området i Odense. Den meget mere effektive indretning på den nye adresse hjalp også til et bedre overblik i den

Han ser også positive erfaringer fra den usædvanlige periode i branchen, hvor der i mange år har været meget fokus på prisen.

- Jeg håber, at flere har fundet ud af, at forbrugerne faktisk gerne vil betale for potteplanter. Hvis man har det rigtige produkt på det rette tidspunkt, er prisen ikke afgørende. Flere forbrugere har fået øjnene op for planters værdi både i hjemmet og i haven, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Live: OB jagter ny sejr mod Nordsjælland

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Annonce