Annonce
Erhverv

Fynsk milliardkoncern: Vejen frem er tåget og uforudsigelig

- Vi mærker coronakrisen sprede sig rundt om i verden, siger Torben Østergaard-Nielsen. PR-foto: Selfinvest
Annonce

Olie: Den store Middelfart-koncern Selfinvest tjente rigtig godt sidste år, men dette år bliver svært.

Selfinvests store indtjening sker på handel med olie, og her er markederne i kæmpeuro. Olieprisen svinger voldsomt, coronakrisen betyder, at mange skibe ligger stille, og USA og Kina er stadig i gang med en handelskrig.

- Det er meget svært at se, hvordan regnskabet for 2020/21 ender. De to første måneder har vi haft pæne overskud trods den store uro, så det behøver ikke at gå skidt, men det er umuligt at forudsige, siger virksomhedens ejer, Torben Østergaard-Nielsen.

- De seneste måneder har været en syretest af vores forretning og strategier, og vi har klaret testen. Men coronakrisen er slet ikke slut. Heldigvis er vores organisation normalt i stand til at håndtere meget store omvæltninger, siger han.

Annonce

Rekordoverskud


De seneste måneder har været en syretest af vores forretning og strategier, og vi har klaret testen.

Torben Østergaard-Nielsen, ejer, Selfinvest


Overskuddet satte rekord med 1,02 milliarder kroner i 2019/20, men det niveau sætter ejeren ikke næsen op efter denne gang.

- Vejen foran er både tåget og uforudsigelig, så selv om vi står stærkt positioneret, forventer vi ikke at komme lige så flot i mål med 2020/21, siger Torben Østergaard-Nielsen.

Bagmandspolitiet efterforsker to selskaber i hans koncern vedrørende en sag om salg af flybrændstof til det russiske militær i 2016 og 2017. Salg, som kan have været i strid med de europæiske sanktioner mod Syrien. Begge selskaber afviser at have gjort noget forkert, og Torben Østergaard-Nielsen afviser at udtale sig om sagen i forbindelse med denne artikel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Udenlandske turister fravælger Danmark: Venstre opfordrer til at fjerne seksdages-regel omgående

Annonce