Annonce
Fyn

Fynsk forsker: Debatten om omskæring viser værdien af borgerforslag

- Der er nogen, der ser borgerforslagene som en mulighed for tilsidesættelse af de parlamentariske institutioner. Men jeg ser det som et supplement, fordi der netop er sager, som falder uden for politikernes synsfelt, siger Klaus Levinsen, Ph.D. og lektor på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet. Foto: SDU
Måske skulle kravet om 50.000 støtter til et borgerforslag sænkes for at give politikerne flere input fra danskerne, siger Klaus Levinsen, som forsker i bl.a. borgerdeltagelse og underskriftsindsamlinger.

Fyn: Onkel Reje tilbage til DR Ramasjang" er et af de 726 forslag, som er blevet stillet, siden det 24. januar 2018 blev muligt at oprette et borgerforslag med chance for behandling i folketingssalen. 54 danskere har støttet forslaget, siden det blev offentliggjort på Borgerforslag.dk for cirka to uger siden, og med lidt over fem måneder til at samle de nødvendige 50.000 underskrifter skal der ske noget uventet, hvis forslaget skal munde ud i et beslutningsforslag i Folketinget.

Men borgerforslags-ordningen skal ikke vurderes på nogle få personers længsel efter et gensyn med Onkel Reje. Selvom der er vide rammer for spøjse forslag, og kun 18 ud af 726 forslag indtil nu har fået støtte fra 50.000 danskere, har ordningen været en succes. Det mener Klaus Levinsen, Ph.D. og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, hvor han har forsket i blandt andet borgerdeltagelse, vælgeradfærd og underskriftsindsamlinger.

- Det synes jeg ud fra den betragtning, at der faktisk er kommet en række seriøse forslag. Hvis ordningen ikke var blevet benyttet, havde man et problem. Så kan man selvfølgelig se på, om forslagene bliver taget alvorligt politisk, og så er succesen måske knap så entydig.

Annonce

- Med tanke på forslaget om Onkel Reje: Skulle man gøre ordningen mere seriøs?

- Der er jo allerede nogle filtre. Hvis du vil støtte et forslag, skal du logge dig ind (med NemID, red.), så jeg tror, man overvejer en ekstra gang, om det er noget, man vil bruge sin tid på for sjov. Man kunne også hævde, at barren er sat for højt med de 50.000 støtter, der kræves. Måske skulle man overveje at sænke barren for at få flere borgerforslag ind i den parlamentariske arena.


Jeg tror, mange borgere synes, det er svært at kommunikere med politikere og inden for rammerne af et partipolitisk system. Der er også nogle, der har en aversion imod det.

Klaus Levinsen, Ph.D., lektor ved Syddansk Universitet


- Men det er stadig forholdsvis nemt for folketingsmedlemmerne at overhøre borgerne bag et forslag; selv med 50.000 støtter er der er ingen garanti for, at et forslag bliver fremsat i Folketinget?

- Det er rigtigt. Der er mange veje ind i det parlamentariske system. Størstedelen af det politiske arbejde mobiliseres og kanaliseres ind til partierne og politikere, og de kanaler er stadig åbne. Så et borgerforslag er ikke den eneste mulighed for at få rejst bestemte typer problemer. Et af dem, der har fundet vej ind, er spørgsmålet om omskæring, og her synes jeg netop, at borgerforslag finder deres berettigelse, fordi det er et emne, som ikke er partipolitisk i sit væsen. Politikerne er også delt i forhold til emnet på tværs af partipolitiske holdninger. Der er det berettiget, fordi det kan rejse nogle emner og problematikker, som overses eller udelades i det partipolitiske system.

Netop det forslag (om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske børn, red.) er vel et eksempel på, at folket kan mene en ting, men det er stadig Folketinget, der bestemmer og kan mene noget helt andet?

- Hvis man støtter forslaget, kan man sige, at det indtil videre har været en tabersag. Men det synes jeg faktisk ikke er tilfældet, for der har været rejst nogle meget vigtige debatter, også ud fra et menneskeretsperspektiv, hvor hensynet til barnets sundhed og ve og vel versus hensynet til religion og religiøse mindretal er blevet synliggjort. Den diskussion er i gang, og jeg tror, at der er skabt en større bevidsthed om nogle af de dilemmaer, der er i afvejningen af de her hensyn.

- Og så er der en professionel underskov af eksempelvis læger og fagpersonale, som jeg tror vil få mere at skulle have sagt som følge af, at diskussionerne bliver rejst. Fordi det afføder også professionelle redegørelser om eksempelvis, hvor stor smerte børnene føler, og hvor stor en gene det er for dem senere i livet. Så der bliver tilvejebragt mere viden, når denne type spørgsmål bliver bragt frem. Derfor er jeg tilbageholdende med at sige, at det har været en tabersag, og at der kommer til at gå lang tid, inden vi ser den igen. Det er jeg ikke så sikker på.

- Bertel Haarder har kaldt borgerforslag "overflødige", for hvis man ikke kan overbevise bare et folketingsmedlem om sit forslag, så er det måske, fordi det er et dårligt forslag. Det er der vel en grad af sandhed i?

- Jo, det parlamentariske demokrati bygger jo på, at vi vælger politikerne til at varetage vores interesser. Så det er jeg da langt hen ad vejen enig med ham i. Der er også nogen, der ser borgerforslagene som en mulighed for tilsidesættelse af de parlamentariske institutioner. Men jeg ser det som et supplement, fordi der netop er sager, som falder uden for politikernes synsfelt. Jeg tror, mange borgere synes, det er svært at kommunikere med politikere og inden for rammerne af et partipolitisk system. Der er også nogle, der har en aversion imod det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce