Annonce
Fodbold

Fynsk fodbold-chok: Svendborg kaprer Otterups træner op til duel

Otterups cheftræner Chris Margaard under efterårets pokalkamp hjemme mod OB, som blev flot matchet af nordfynboerne. Nu skal Margaard prøve at styre Otterup til oprykning og dermed holde sin kommende klub nede i Danmarksserien. Foto: Frederik Nordhagen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Annonce

FODBOLD: Netop som Svendborg-Oure FA og Otterup skal mødes i en playoff-udel om oprykningen fra Danmarksserien til 2. division, skifter Otterups træner Chris Margaard til netop - Svendborg-Oure.

- Efter fem år som cheftræner i Otterup Boldklub har Chris fået muligheden for at tage et stort skridt i sin trænerkarriere, samtidig med at han har søgt nye udfordringer i sit civile liv, melder Otterups formand Bent Hjortebjerg.

- Det er med stolthed og stor ydmyghed, at Otterup Boldklub sender Chris videre til SFB/Oure FA, hvor han fra sæsonen 2020/21 skal stå i spidsen for klubbens førstehold. Samtidig med stillingen som cheftræner skal Chris tilknyttes Oure Skolerne, og derfor er denne kombination den mest optimale for Chris og hans familie.

- Jeg har været utrolig glad for at være i Otterup Boldklub, og det har på ingen måder været en nem beslutning, men da denne unikke mulighed for at kombinere civilt job med fodbold opstod, blev jeg nødt til at forfølge den, udtaler Chris Margaard.

Sådan afgøres oprykning til 2. division

Der er 40 hold i Danmarksserien fordelt på fire puljer, der er geografisk bestemt. Nummer et og to i hver pulje skal spille to kampe mod hinanden. En på hjemmebane og en på udebane. De resterende otte hold i hver pulje må holde sommerferie, og der er ingen nedrykkere.

De to førerhold i hver pulje tager sine point med over til de to kampe, og derfor har førstepladsen i de fire puljer en fordel. Der er ikke mere end fire point mellem nummer et og to i nogen af de fire puljer.

Kampene kommer til at se således ud:

Pulje 1:
KFUM Roskilde 31 point - Ledøje-Smørum 27 point

Pulje 2:
AB Tårnby 32 point - Karlslunde IF 31 point

Pulje 3:
SfB-Oure 33 point - Otterup 30 point - første kamp i Otterup den 20. juni og anden kamp i Svendborg 27. juni.

Pulje 4:
Holstebro 29 point - Silkeborg KFUM 28 point

Annonce

Fem fantastiske år

Otterup Boldklub takker Chris for "fem fantstiske år".

- Her er vi som klub gået fra at være et hold i Fynsserien til at være tophold i Danmarksserien. Ud over alle de mange sejre i turneringen har Chris også haft stor succes i pokalturneringen som kulminerede med en flot kamp imod OB i efteråret 2019, melder Otterup.

- Vi er utrolig kede af at skulle miste Chris, men vi har fuld forståelse for hans beslutning. Chris har været ankermand for, at der er nu er et fantastisk træningsmiljø i OB & Ik med 50 mand til træning. Også uden for banen har Chris sat sit positive aftryk. Han har medvirket til, at der er et godt socialt liv på tværs af alle holdene i seniorafdelingen bl.a. ved fællesspisning efter træningen, udtaler formand Bent Hjortebjerg.

Nu skal Otterup Boldklub og SFB/Oure FA spille to direkte kamp imod hinanden i Danmarksserien

- Der er ingen tvivl okm, at vi som klub har valgt, at Chris skal have lov at gøre sit arbejde færdigt i klubben, dette i samarbejde med holdets øvrige trænerstab.

- Jeg vil blive sindssygt stolt, hvis jeg kunne aflevere Otterup Boldklub i 2. division, inden min trænerkarriere fortsætter i SFB/Oure FA, udtaler Chris Margaard og fortsætter:

- Min tid i OB & IK har været mere end ”blot” et trænerjob! Vi har i fællesskab fået OB & IK på landkortet som en sund og positiv klub. Dette er kommet via hårdt og dedikeret arbejde fra alle i klubben. Ser man på energien, sammenholdet og troen på tingene, tegner der sig en lys fremtid for Otterup Boldklub, slutter Chris Margaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce