Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fyns Politi tavse om cykelmysterium

Knud Petersen kom kørende på sin cykel sammen med sin kone Bente Petersen, der styrtede og slog sig slemt efter et sammenstød med en anden cyklist, der efterfølgende blev efterlyst af Fyns Politi. Foto: Rasmus Henriksen
Annonce

Brobyværk/Faaborg: Cyklisten, der tirsdag kørte på en mountainbike og var involveret i et sammenstød i Brobyværk med 73-årige Bente Pedersen, har givet sig selv til kende over for Fyns Politi. Det erfarer avisen, der dog på trods af flere forsøg i løbet af torsdagen ikke har kunnet få informationen bekræftet af Fyns Politi.

Manden på mountainbiken har været efterlyst lige siden, at Fyns Politi tirsdag oprettede et opslag på den sociale platform Twitter, hvor de opfordrede cyklisten til at melde sig selv.

Nu er Fyns Politi blevet bekendt med hans identitet, fortæller Knud Petersen, der er gift med Bente Petersen, der brækkede sit håndled, slog en flig af sin albue samt fik adskillelige knubs i ansigtet og på kroppen, da, ifølge hende, manden med mountainbiken kørte ind foran hende.

Torsdag formiddag ringede en betjent til Knud Petersen og fortalte, at manden med mountainbiken havde meldt sig selv.

- Det er en ny betjent, der ringer. Han vil gerne have min forklaring, da vedkommende har fået en forklaring fra ham, der lavede ulykken, siger Knud Petersen.

Nu er han spændt på, hvad der kommer til at ske.

Avisen har hen over torsdag eftermiddagen af flere ombæringer været i kontakt med Fyns Politis kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg i forsøget på at blive klogere på efterforskningen og få bekræftet, at cyklisten har meldt sig selv. Avisen har også forsøgt at få oplyst, om der er rejst en sigtelse mod mountainbikeren, for eksempel for overtrædelse af færdselsloven.

- Vi er fortsat i gang med at efterforske sagen, og jeg kan derfor ikke i dag komme med yderligere oplysninger i sagen – ej heller i forhold til dine konkrete spørgsmål, lyder svaret i en mail fra Charlotte Nyborg.

Sagen er opsigtsvækkende af flere årsager. Blandt andet fordi at Bente Petersens cykel er forsvundet efter, at en endnu ukendt mand tilbød at fragte den hen til et pizzaria. Denne mand er stadig efterlyst af Fyns Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce