Annonce
Fyn

Fyns Politi: Husk at holde afstand til sankthans

Mange vil tirsdag aften samles omkring et tændt bål. Fyns Politi opfordrer derfor til, at man husker forsamlingsforbuddet. Foto: Morten Pape
Snart skal heksen sendes til Bloksbjerg, men det bliver med lidt færre tilskuere, end hun er vant til. Covid-19 florerer nemlig stadig på Fyn og skal ikke blusse op igen, minder Fyns Politi om og opfordrer til at huske afstand og forsamlingsforbud.
Annonce

Det går godt på Fyn.

Ikke alene bliver regler og retningslinjer overholdt, fynboerne er generelt også gode til at holde afstand og undlade at forsamle sig i store grupper. Men vi skal holde fast i de gode vaner, råder chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj.

- Det er en god tendens, vi ser lige nu, men de seneste meldinger fra Nordjylland og særligt i Hjørring, hvor virussen er blusset op igen, er en påmindelse om, at virus stadig er her. Vi skal alle sammen stadig være opmærksomme på vores adfærd, så vi ikke starter nye smittekæder, siger han.

Forsamlingsforbuddet på maks. 50 personer gælder stadig, og man bør søge et andet sted hen, hvis man kan se, at arrangementet i lokalområdet allerede har tiltrukket mange mennesker.

Pas på bålet

Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet.

Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket - hæld gerne vand på.

Sørg for at have rigeligt med vand i nærheden.

Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet.

Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet.

Hold sikker afstand

Når du afbrænder sankthansbål, gælder en række afstandsanbefalinger. Bålet skal placeres:

30 meter fra bygninger med hårdt tag – afstanden fordobles i vindens retning ved jævn og frisk vind.

60 meter fra letantændelige markafgrøder.

200 meter fra letantændeligt tag (stråtækte huse og lign.), nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation samt oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer.

Kilde: Danske Beredskaber

- Det er dejligt at se, at hverdagen og det lune sommervejr ikke har sat en stopper for fornuften. Men på en dag som i dag, hvor man nødigt vil gå glip af det traditionsrige bål, håber vi, at fornuften stadig sejrer. Rådet fra os er klart: Træk væk, hvis der er for mange mennesker samlet og gå en dejlig tur i stedet, siger Lars Bræmhøj.

De nuværende regler betyder, at det er forbudt at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 50 personer til stede samtidig, men man må samles op til 500 personer, hvis den overvejende del sidder ned.

For at være på den sikre side opfordrer Fyns Politi dog til, at sankthans-arrangementer bliver med under 50 personer samlet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Ingen pladsbillet, intet mundbind? DSB kan intet gøre

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Annonce