Annonce
Debat

Fyns Amts Avis: Naturen er det vigtigste for en naturskole

Kultur- og navneredaktør David L. Bernicken. Arkivfoto: Foto: Robert Wengler

Naturskolen i Svendborg ligger helt enestående, hvor den gør i dag. Der er masser af natur rundt om bygninger, hvor både skov og vand ligger ganske tæt ved bygningen i Skårupøre. Flora og fauna er rigt og forskelligartet, og det er et godt fundament for god undervisning af kommunens børn og unge.

Hagen er dog, at bygningsmassen har set bedre dage. Meget bedre dage. Dele af den er ligefrem farlig at opholde sig i, og det er jo ikke holdbart. Derfor giver det også god mening, at skolen bliver lagt i puljen over aktiviteter, der muligvis skal indgå i en flyttekabale. I bund og grund er det ganske fornuftigt. Naturskolen skal jo gerne ses som en helhed.

Derfor er der også en vis logik i, at kigge på muligheden for at flytte skolen hen på Tipsvænget i den vestlige del af Svendborg, hvor nogle glimrende bygninger snart tømmes, fordi FGU flytter.

Annonce


Uden væsentlige dele af naturen vil skolen blive markant amputeret


Der ligger endda et skovområde tæt ved.

Men. At flytte skolen fra Skårupøre til Tipsvænget vil være en markant nedgradering af naturelementet. Der er ganske enkelt meget mindre natur at gå på opdagelse i på Tipsvænget, og natur er jo det centrale i naturskolen. Uden væsentlige dele af naturen vil skolen blive markant amputeret, og uden store dele af de tilbud, vil ordet 'natur' også miste en væsentlig del af sin værdi. Det vil i sagens natur være problematisk, når nu det er en naturskole, der er tale om.

Selvfølgelig skal mulighederne undersøges, når nu kommunen står med en problematisk bygningsmasse, der en overgang også har huset rotter. Det er ikke en optimal situation, men det kan også være, at lige netop bygningerne på Tipsvænget er en halvsløj løsning.

Skal naturskolen flyttes, er Tipsvænget måske ikke den rette destination. Det vil være relevant at se på, hvordan den bedst mulige løsning kan findes for skolen og dennes formål frem for at kigge på, hvad det er for tomme bygninger, der trænger til at blive fyldt.

Fundamentet for naturskolen er en stærk og varieret natur i de nære omgivelser, og det vil da være en skam at fjerne naturskolen helt fra vandet, som er så central en del af den sydfynske natur.

At det så er mere end relevant at kigge på bygningsmassen i Skårupøre er en anden ting. Det skal kunne svare sig at bruge en masse penge på bygningerne. Ellers kan det være, at der skal kigges på helt tredje muligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce