Annonce
Svendborg

Fyns Amts Avis mener: Sydfyns historie fortjener en reprise

Hans-Henrik Dyssel, nyhedsredaktør, Fyns Amts Avis, byline
Annonce

Det siger noget om, hvor revolutionerende internettet er og var, at vi i dag tager det så meget for givet, som vi gør.

Her blot 25 til 30 år efter at det begyndte at blive allemandseje, er det svært at huske, hvordan hverdagen så ud før snabel-a'et. Dengang man skulle på biblioteket efter en telefonbog eller ringe til Oplysningen til overpris, hvis man skulle finde et telefonnummer uden for ens eget telefondistrikt.

Dengang kommunikation over landegrænser foregik pr. brev, fordi alt andet var for dyrt og for besværligt.

Dengang alt andet end den umiddelbare verden var i sort/hvid.

Dengang man var nødt til at vente til aftenens tv-avis for at finde ud af, om der var sket noget nyt i verden i løbet af dagen, hvis man ikke lige havde fået hørt Pressens Radioavis i løbet af dagen. Og læse i sin lokale avis, hvis man ville opdateres lokalt.


Meget af den og alle de mange andre historier, der gennem tiden har stået i Fyns Amts Avis, er i fare for at gå i glemmebogen.


For selvfølgelig skete der også ting dengang. Man delte også sine sorger og glæder, store og små, før facebook.

Fyns Amts Avis har under skiftende navne fortalt Sydfyns historie siden 1863. Nogle dage mere fyldigt end andre. Læserne brokkede sig for eksempel helt tilbage i 1873 over deres avis, da den lokale dækning en dag bestod af notitsen: "Under det kraftige tordenvejr i går slog lynet ned på en mark i Stenstrup. En dér stående ko blev dræbt."

Alle de mange andre historier, der gennem tiden har stået i Fyns Amts Avis, er i fare for at gå i glemmebogen, fordi den er så svær at finde og hitte rede i. Vi har på avisen stående det ene arkivskab efter det andet fyldt med lokalhistorie, der hverken er blevet passet eller plejet, som den fortjener.

Det har pirket til den dårlige samvittighed hos journalister med hang til historie at se på de mange bunker med kuverter om alt fra byfester over besættelse til katastrofer. Og måske vigtigst af alt; de tusindvis af små daglige beretninger fra livet, som det er blevet levet på Sydfyn.

Det er lokalhistorisk interesserede frivillige heldigvis gået i gang med at rette op på. De er gået i gang med at katalogisere og identificere de tusindvis af udklip og billeder. På sigt er det håbet, at det store arkivmateriale skal gøres tilgængeligt for os alle sammen.

På internettet, forstås.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Annonce