Annonce
Leder

Fyns Amts Avis mener: Sig nu bare helt farvel til de test

Brug i stedet tid og penge på at styrke selve undervisningen


Endelig bliver der nu sagt farvel til nationale tests i folkeskolen. Ikke fuldt og ikke helt og stadig med planer om at lave et nyt "bedømmelses- og evalueringssystem" til folkeskolen. Den brede politiske aftale, der blev landet fredag er et skridt i den helt rigtige retning, og den viser, at politikerne trods alt lytter til den snart mangeårige og nu blåstemplede helt berettigede kritik af de nationale test.

Men aftalen har mangler. Det er fint, at det i år bliver frivilligt, om skoler vil gennemføre nationale test. Det er faktisk helt nødvendigt, efter blandt andre VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tidligere på måneden udkom med en evaluering, der viste, at der var mange forkerte resultater i de nationale test - og at man altså derfor ikke kan regne med dem.

Så selvfølgelig er en bredt sammensat skare af politikere nødt til at reagere og sørge for, at systemet bliver ændret. I den sammenhæng virker det besynderligt, at de 20 procent dårligst præsterende elever fortsat skal gennemføre de forkerte test. Hvordan man er nået frem til det kløgtige i fortsat at følge svage elever med et redskab, der viser forkerte resultater, vækker helt berettiget undren. For hvem vil seriøst fremhæve de kommende resultater som troværdige?

I det hele taget virker det meget besynderligt med den fortsatte politiske insisteren på test - ikke mindst når der helt tydeligt er så store problemer med at få udviklet et testsystem, der rent faktisk virker.

I stedet burde man lytte mere til lærerne. De færreste lærere er i tvivl om, hvor deres elever ligger fagligt i de enkelte fag. Det, lærerne efterspørger, er bedre redskaber og større opbakning til at hjælpe eleverne. Ikke bare til at måle, hvor dårlige, de er.

For der er ingen tvivl om, at man går i skole for at lære noget, at man skal flytte sig fagligt og der skal være visse mål, man skal nå igennem ens skoletid. Der er de fleste enige om. Og når man så tillægger mange børn og unges ganske store udfordringer med trivslen lige nu, så var det måske værd at overveje en anden tilgang til faglig udvikling også i folkeskolen.

For hvis man reelt ønsker at hjælpe og løfte eleverne fra det niveau, de er på, så var det måske bedre at bruge pengene på at styrke lærerne og bruge pengene her i stedet? For eksempel med flere lærere og bedre læringsmiljøer, frem for kun at gå frem med pisken, som det har virket på mange med de nationale test.

Mon ikke også nogle børn vil få bedre oplevelser af at gå i skole, fremfor at de 10 gange i deres skoletid skal testes og have lukkede kuverter med resultaterne med hjem til forældrene.

Det kræver vist ikke mange flere test af de nationale test at erkende, at de var en fejl. Så drop dem nu bare en gang for alle. Brug i stedet tid og penge på at styrke selve undervisningen, skab noget bedre trivsel og mere lyst og leg. Og tro så på lærerne, og sæt dem i spidsen for det arbejde. Det vil i sig selv være velset og velgørende.

Og mon så ikke resultaterne kommer af sig selv. Det kan i hvert fald næppe blive værre, end med den fremgangsmetode, der har været brugt de seneste mange år.

Ny chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Annonce