Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær

Coronamørket over Sydfyn har ikke kun fået folk til at ligge triste i sofaerne rundt omkring. Flere nye projekter bliver nu præsenteret, og fra en række markante friskolefolks side er der nu tænkt markant anderledes tanker - med en ambitiøs plan om at åbne for 100 elever i deres nye skole i Tankefuld om bare godt et år!

Det er et projekt, der tager sit afsæt i tanker og erfaringer fra kuldsejlede Fund Friskole i Odense, men derudover er der flere lokale skolefolk involveret. Det nye friskoleprojekt er forfriskende og måske ovenikøbet tiltrængt netop for selve Svendborg by, som borgmester Bo Hansen også kommenterer på initiativet.

Det er efterhånden flere årtier siden, at der var en Svendborg Friskole på Tåsinge, og det seneste forsøg på at etablere et alternativ til folke- og privatskolerne i 5700, måtte også opgives. Men der er flere ting, der kunne tyde på, at tiden er moden til flere skoleformer også i Svendborg by nu. Dels er der den øgede tilflytning til vores område – også fra børnefamilier, der ser ud til at efterspørge andre ting, end før coronakrisen. Det er – som med også turismen – en stor mulighed, der bør gribes og testes seriøst af.

Annonce

I sidste uge fortalte vi her i avisen om Kassebølle Friskole på Langeland, der sidste år havde fem elever i deres 0. klasse – her efter sommerferien begynder der 26. Så man forstår godt, at man kniber sig i armen i Kassebølle. Det kan selvfølgelig være en enlig svale, men det er der intet, der tyder på. Tværtimod lader det til at være en megatrend med alternative boformer og herunder også alternative skoleformer. Her kan en Fund Friskole i den sydfynske version være endnu en løftestang for udviklingen af området. Og det endda interessant nok helt i tråd med de oprindelige Tankefuld-tanker om et område med netop plads til anderledes tanker og fokus på et på flere måder mere bæredygtigt liv tæt på naturen.


Det er imponerende, at også skolefolkene har sovet med støvlerne på


Helt afgørende er det dog, at Fund Friskole får lært af den økonomiske fiasko fra Odense, at der opnås tilstrækkelig med interesse fra områdets familier – og selvfølgelig og ikke mindst, at byrådet i Svendborg vælger at gå den vej. Men som med meget andet i øjeblikket, så er det ikke idéerne, der mangler på Sydfyn, og det er ualmindelig stærkt på vejen ud af en krise. Men nu skal idéerne møde markedet og politikerne – og derfor er det fortsat usikkert. Men det er imponerende, at også skolefolkene har sovet med støvlerne på og er klar til at rykke nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce