Annonce
Svendborg

Fyns Amts Avis mener: Klar til Tour de Sydfyn

Chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Så bliver det så ikke i 2021, at Tour de France får en etape i Danmark. Og set med sydfynske øjne er der ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Hvis det nu skal siges pænt. For hånden på hjertet: Tour-karavanen kommer forhåbentlig til at fylde meget i også danskernes og dermed mediernes bevidsthed – og det er der jo et landsstævne i Svendborg, der ville komme til at stå i skyggen af.

Så det er rigtig godt nyt for Svendborg og hele Sydfyn, at vi på den måde kan nøjes med at slås med EM om opmærksomheden på det sportslige område.

Til gengæld er der fortsat coronaudfordringen, der også vil kunne lægge hele Landsstævnet ned – og det kan der gisnes meget om, men her er ikke andet at gøre, end at vente og følge udviklingen.

Til gengæld er der allerede nu en anden stor udfordring, som vi allerede nu har fået stor erfaring med – og som vi lige så godt kan begynde at forberede os på også til næste sommer: Nemlig arbejdet med at skalere op til at klare besøg af mange turister til vores område.

For sommeren 2020 har tydeligt vist, at vi godt kan trække folk til vores område. Hvis nogen husker tilbage til det tidligere forår, så var det faktisk den største bekymring: Om vi overhovedet kunne lykkes med at få folk til at vælge Fyn og øerne. Det blev så kraftigt understøttet af regeringens sommerpakke, at det blev for meget af det gode mange steder. På flere af øerne er grænsen for ydeevnen nået – der meldes flere steder om udsolgt, booket, lukket – og nærmest overlæsset med turister. Så vi har som sydfynboer i den grad fået, hvad vi ønskede, men af mange gode grunde har vi ikke været i stand til at skalere nok op til at imødekomme de mange gæster, der ønsker at besøge os.

Med forventning om fortsat påvirkning af coronapandemien i 2021 og med klargøring af et landsstævne med – hvis det lykkes at gennemføre – henimod 40.000 gæster til Svendborg i de dage, så må vi som område lave en grundig evaluering af sommeren 2020 for at se, hvordan vi kan gøre det bedre som område næste år.


Det er derimod et problem, hvis vi ikke kan gå sammen om at finde løsninger


Der er især noget med arbejdskraften, der må og skal være mere fleksibelt. Mange har mistet deres job under krisen – og mange arbejdsgivere skriger samtidig på arbejdskraft netop i sommerugerne. Det må og skal lykkes at få det til at gå op i en højere enhed, så det netop kan lykkes at få taget godt imod turister og gæster – både til landsstævnet og de mange festivaller, der forhåbentlig kommer godt i gang igen næste år. For slet ikke at tale om alle de ”almindelige” turister, der bare er blevet så overvældende begejstrede for Sydfyn og øer i år, at de selvfølgelig må tilbage næste år. Det må aldrig blive et problem, at folk gerne vil hertil. Det er derimod et problem, hvis vi ikke kan gå sammen om at finde løsninger, så vi kan få skabt gode og rigelige tilbud til både landsstævne-, festival- og almindelige gæster. Også midt i den højeste højsæson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce