Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Husk nu på: En kommune er til for sine borgeres skyld

Andreas Wraae Nielsen, lokalredaktør i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær

Det var langt fra en behagelig hilsen, borgerne i syv husstande i Erhvervsområde Vest fik ind ad døren for nylig.

Hvis de da kunne tyde betydningen af kommunens ord i brevet.

Kommunen orienterede om, at borgerne efter alt at dømme bor ulovligt og som følge deraf over for kommunen skal dokumentere, at det ikke er tilfældet for at kunne blive boende.

Annonce

Borgmester Bo Hansen (S) erkender selv over for Fyns Amts Avis, at ordlyden i brevet ikke var lige i skabet.

- Jeg tænker, at alle, når de har læst brevet, er nødt til at læse det en gang til. Vi er nødt til at skrive mere forståeligt - især når budskabet er så alvorligt som her, siger Bo Hansen og sender dermed en bredside til sin egen forvaltning.

Det er svært at være uenig, når man har set omtalte brev.

Der står blandt andet:

"Boligen er omfattet af lokalplan nr. 146. Opført efter tidligere tillæg 2 til byplanvedtægt nr. 15-1965, som principielt indeholder samme bestemmelse i §2 vedr. tilknytningskrav til virksomheden som lokalplan nr. 146 §3, stk. 3"

Det ville dog klæde Bo Hansen, forvaltningen og hvem der ellers måtte sidde i kommunen og fra tid til anden har kontakt med borgerne at kigge indad.

For nok er ordlyden helt i hegnet. Men selvom man fik rettet op på det, er der lang vej endnu, før kommunikationen kommune og borgere imellem er tilstrækkelig god.

Brevet borgerne modtog for nylig afstedkom hos en af modtagerne, Katja Gubi, mere end almindelig fortvivlelse.

Tanken om at skulle forlade sit hjem fik det til at vende sig i hende og tårerne til at strømme. Forståeligt nok.

Kommunen burde i en så alvorlig sag som denne sætte et par medarbejdere af til at levere budskabet personligt med mulighed for en uddybende snak.

For nok er reglerne nu engang, som de er. Nemlig at det nok er svært at undgå en solid omgang jurist-lingo, når man skal levere en besked som denne.

Men så bør man også være stor nok til at se sine borgere i øjnene og være behjælpelig med, hvad næste skridt er.

Især fordi det tyder på, at muligheden for at blive boende ikke er uden for rækkevidde. Hvis ellers man forstår beskeden i første omgang.

Det korte af det lange er: Stram op.


Det korte af det lange er: Stram op.


En forudsætning for at drive en kommune er som bekendt nogle borgere at drive den for, hvorfor det er nærliggende at konkludere, at Svendborg kommune er til for sine borgere.

Derfor vil det klæde Svendborg Kommune at tage dialogen i øjenhøjde med sine borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce