Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Heroisk stor styrke fra holdkammeraterne, da deres ven faldt om

Simon Kjær, Thomas Delaney, Andreas Christensen og Jonas Wind står foran Christian Eriksen under EM landskampen mellem Danmark-Finland i Parken, København lørdag den 12. juni 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Tiden standsede, da Christian Eriksen faldt om lørdag aften. Hele Parken, Danmark, verden fulgte med ventende, lamslåede, chokerede, grædende.

Vi fik desværre direkte tv-billeder at se af en mand, der faldt om og kæmpede for sit liv, mens hans kone sønderknust så på fra sidelinjen. Men de billeder er nu en del af den grundvoldsrystende fælles oplevelse, vi nu har haft. Det berører os alle, men selvfølgelig først og fremmest Christian Eriksens nærmeste. Der var skruet op til en stor fest, det var en stor fest, og for spillerne en af de aftener, som de har arbejdet så hårdt for hele deres liv.


Annonce

Hvad gør du i den situation? De danske landsholdsspillere optrådte heroisk.


Derfor er det også værd at hylde netop spillerne. For deres heroiske optræden, mens det hele hang i en tynd tråd. Det hele var ligegyldigt, for nu var det et spørgsmål om liv og død, som Michael Laudrup formulerede det. Det var spillerne, der slog ring om deres ven, så det var dem, folk kunne se, mens Christian Eriksen fik hjertemassage. Tvunget til at reagere. Grædende, chokerede, lamslåede, bedende. Det var dem, Kasper Schmeichel og Simon Kjær, der tog sig af Christian Eriksens kæreste, Sabrina, da hun pludselig stod på grønsværen, 25 meter fra sin mand, faren til sine to børn. Snakkede med, trøstede, hjalp hende i sit livs krise.

Der er desværre folk, der falder om, dør eller overlever hver dag. Og hver dag er der familie, venner og tilfældigt forbipasserende, der bliver sat i samme situation. Selvom lørdagens situation selvfølgelig var helt anderledes og unik, så var den jo på den måde også ligesom alle andre. Hvad gør du i den situation? De danske landsholdsspillere optrådte heroisk.

Heldigvis endte det godt. Skide være med fodboldkampen, selvom vi havde glædet os til den. Christian Eriksen blev reddet. Han var vågen, da han forlod stadion, stabil på Rigshospitalet og snakkede med sine holdkammerater, inden de besluttede sig for at genoptage kampen.

Nu håber vi selvfølgelig, at Christian Eriksen slipper for mén. Men nu står vi heldigvis i en situation, hvor vi kan tillade os at hylde de folk, der reddede et liv, for de tilskuere, der håndterede det med værdighed, men først og fremmest de danske landsholdsspillere for deres styrke.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Ældreplejen har manglet sommerafløsere, og det vil få konsekvenser: - Nogle medarbejdere vil forlade faget

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Café Citronen forlader golfklubben efter kun et år: - Det er umuligt at skaffe personale

Erhverv For abonnenter

Brugs på Langeland dømt for ulovlig tobaksreklame: 5000 kroner i bøde, anklager krævede 40.000 kroner

Faaborg-Midtfyn

Bodegaejer vil betale din taxa: - Man skal gøre lidt mere for at lokke kunderne til

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Det skæve plankeværk på Wandallsvej fortjener et kritisk blik

Faaborg-Midtfyn

Farmcamp slår computerspil med alle længder: - Det fedeste er at styre maskinerne

Navne For abonnenter

Mål i livet: Søren Skjold Mogensen ville være direktør - og det blev han

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Debat: Venstre lever i deres egen lille verden

Svendborg

En læser får svar: Hvorfor retter kommunen ikke plankeværket?

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Langeland For abonnenter

Fantastisk fællesskab i Medicinhaverne: Frivillige sikrer rekord for andet år i træk

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

"Ruinen" hjemsøger stadig byen, selv om græsset er slået: - Det overrasker mig meget, hvis han bliver færdig med huset

Svendborg

Efter ugers ombygning: Nu får Anne og Henrik dobbelt så meget plads til ting for de små

Annonce