Annonce
Leder

Fyns Amts Avis mener: Helt nødvendigt farvel til en krænker

Chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær

Det er bemærkelsesværdige dage i dansk politik – og dermed også på danske arbejdspladser. For de seneste ugers begivenheder får konsekvenser langt ud over København og Christiansborg.

Jyllands-Postens afdækning af nu tidligere overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet Frank Jensens serielle seksuelle krænkelser fik stukket hul på en byld af endnu flere sexismesager. Frank Jensen selv gik søndag aften ud og erkendte, at han var en krænker og havde været det gennem sine 30 år i dansk politik, og at han ikke kunne afvise, at der kom flere sager frem. Til gengæld mente han i første omgang selv, at han kunne stå i spidsen for at ændre den "kultur, som han har været en del af”, som han udtrykte det.

Men så fik han sovet på den tilgang, eller måske nogen fik hjulpet han til at se, at han var dead man walking i politik – netop på grund af mængden af sager om hans krænkelser.

Annonce

Socialdemokratiets formand og statsminister Mette Frederiksen brugte Folketingets talerstol til i åbningstalen at understrege, at sexismekulturen skal ændres, og at den adfærd skal have konsekvenser.


Det, vi er vidne til lige nu, kommer til at ændre vores måde at agere sammen på arbejds-pladserne. Heldigvis.


Det fik det så mandag i det gamle arbejderparti, og selvom nogen nok igen vil sige, at det ”bare” handler om hænder på forkerte lår, så må det efterhånden være klart for de fleste, at MeToo ikke ”bare” handler om enkelte forkerte handlinger. Det, vi er vidne til lige nu, kommer til at ændre hele vores måde at agere sammen på arbejdspladserne. Heldigvis.

MeToo 2020 i Danmark handler nu for alvor om konsekvenser og oprydning i en rådden måde at opføre sig på.

Så det var en helt nødvendig beslutning, Frank Jensen fik taget. Efter et halvt døgns tænketid. Hvis man skulle tage statsministerens ord alvorligt, så var det netop den eneste rigtige udgang.

Vi kommer ikke krænkelserne til livs og får skabt ordentlige arbejdsforhold på vores arbejdspladser, før konsekvenserne bliver både tydelige og markante.

Der er ingen grund til at have ondt fra Frank Jensen. Det er selvfølgelig ikke nok at være dygtigt fagligt – du skal også være en leder, der kan finde ud af at omgås dine medarbejdere respektfuldt. Det er sådan set den helt enkle lære af det. Og når man ikke kan det, må man gå.

Sådan er det nu i 2020 – og det er helt, som det skal være. Nu venter kun resten af sagerne - for selvfølgelig er der flere sager, der skal frem i den store oprydning, der er i gang lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Annonce