Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: God tid til klima-beslutninger

Martin Ramsgaard. Foto: Katrine Becher Damkjær

En lang varm og tør sommer har igen sat klimaet og den globale opvarmning på dagsordenen.

Det er en debat, der er meget afhængig af vejret - både på den ene og den anden måde. På den ene måde sådan at den globale opvarmning efter de flestes overbevisning er et faktum, vi er nødt til at forholde os til. På den anden måde sådan at det aktuelle vejr tegner det scenarium, som vil ramme os klimamæssigt over de næste 100 år.

Efter den rekordvarme sommer, vi lige har oplevet, er den generelle stemning, at fremtiden tegner varm, tør og dyster. Enden er nær, og noget må ske.

Hvis man husker sommeren 2017, var den kold og regnfuld. Der fyldte klimadebatten ikke det store, og dengang lød forklaringen, at vi nu skulle til at vænne os til koldere somre og varmere vintre.

Jeg minder også om, at vi i 2011 havde nogle voldsomme regnskyl, der oversvømmede nogle kældre i København. Lige siden har vi været i gang med at sikre os mod "monsterregn", som daværende miljøminister Ida Auken kaldte det.

For eksempel står der i Svendborg Kommunes klimaplan: "Vores byer er slet ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede regnmængder vi har i vente og slet ikke de ekstreme skybrud, som vi kommer til at opleve oftere end hidtil."

Der er allerede bygget og projekteret for milliarder i anlæg, der skal sikre os mod fremtidige ekstreme regnskyl. Det skal da nok komme, vandet, men indtil nu har vi ikke været plaget af ødelæggende regnmængder.

Efter denne sommer, er det så spændende at se, hvad politikerne nu vil sætte i værk for at stoppe de bebudede hedebølger inden næste valgperiode? Og hvad med monsterregns-projekterne? Skal de aflyses og erstattes af projekter, der skal få os igennem den ekstreme tørke?

Det er værd at huske, at klimaforandringerne vil ske i et perspektiv af 100-200 år. Der er ingen grund til at tage forhastede beslutninger. Der er god tid til at tænke tingene igennem.

Der er ikke brug for hovsaløsninger, der bygger på seneste sommers vejr, men langsigtede tiltag, der virker.

Fysikeren Peter Christian Vesborg fortalte for nylig, da han fik Ørstedprisen i Rudkøbing, at kun tre procent af verdens montrøse energiforbrug kommer fra vind og sol. Hvis man virkelig skal af med de fossile brændstoffer, skal der investeres milliarder og atter milliarder i klimavenlig energi i løbet af de næste mange år. Hans bud var, at der i Danmark skulle investeres 15 milliarder kroner årligt indtil 2015. En pæn sjat, men kun det halve af, hvad der kommer ind i statskassen i energiafgifter.

Så kære politikere, prøv at tænke 100 år frem i tiden, og glem for en stund sommeren 2018, når I nu skal ud og vise handlekraft inden valget.

Annonce

Der er ikke brug for hovsaløsninger, der bygger på seneste sommers vejr, men langsigtede tiltag, der virker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce