Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: God tid til klima-beslutninger

Martin Ramsgaard. Foto: Katrine Becher Damkjær

En lang varm og tør sommer har igen sat klimaet og den globale opvarmning på dagsordenen.

Det er en debat, der er meget afhængig af vejret - både på den ene og den anden måde. På den ene måde sådan at den globale opvarmning efter de flestes overbevisning er et faktum, vi er nødt til at forholde os til. På den anden måde sådan at det aktuelle vejr tegner det scenarium, som vil ramme os klimamæssigt over de næste 100 år.

Efter den rekordvarme sommer, vi lige har oplevet, er den generelle stemning, at fremtiden tegner varm, tør og dyster. Enden er nær, og noget må ske.

Hvis man husker sommeren 2017, var den kold og regnfuld. Der fyldte klimadebatten ikke det store, og dengang lød forklaringen, at vi nu skulle til at vænne os til koldere somre og varmere vintre.

Jeg minder også om, at vi i 2011 havde nogle voldsomme regnskyl, der oversvømmede nogle kældre i København. Lige siden har vi været i gang med at sikre os mod "monsterregn", som daværende miljøminister Ida Auken kaldte det.

For eksempel står der i Svendborg Kommunes klimaplan: "Vores byer er slet ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede regnmængder vi har i vente og slet ikke de ekstreme skybrud, som vi kommer til at opleve oftere end hidtil."

Der er allerede bygget og projekteret for milliarder i anlæg, der skal sikre os mod fremtidige ekstreme regnskyl. Det skal da nok komme, vandet, men indtil nu har vi ikke været plaget af ødelæggende regnmængder.

Efter denne sommer, er det så spændende at se, hvad politikerne nu vil sætte i værk for at stoppe de bebudede hedebølger inden næste valgperiode? Og hvad med monsterregns-projekterne? Skal de aflyses og erstattes af projekter, der skal få os igennem den ekstreme tørke?

Det er værd at huske, at klimaforandringerne vil ske i et perspektiv af 100-200 år. Der er ingen grund til at tage forhastede beslutninger. Der er god tid til at tænke tingene igennem.

Der er ikke brug for hovsaløsninger, der bygger på seneste sommers vejr, men langsigtede tiltag, der virker.

Fysikeren Peter Christian Vesborg fortalte for nylig, da han fik Ørstedprisen i Rudkøbing, at kun tre procent af verdens montrøse energiforbrug kommer fra vind og sol. Hvis man virkelig skal af med de fossile brændstoffer, skal der investeres milliarder og atter milliarder i klimavenlig energi i løbet af de næste mange år. Hans bud var, at der i Danmark skulle investeres 15 milliarder kroner årligt indtil 2015. En pæn sjat, men kun det halve af, hvad der kommer ind i statskassen i energiafgifter.

Så kære politikere, prøv at tænke 100 år frem i tiden, og glem for en stund sommeren 2018, når I nu skal ud og vise handlekraft inden valget.

Der er ikke brug for hovsaløsninger, der bygger på seneste sommers vejr, men langsigtede tiltag, der virker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce