Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Frivillighed er nøglen til et stærkt lokalsamfund

Der er ingen tvivl om, at frivillighed er en nødvendighed på en ø som Langeland.

Frivillighed er en nøgle til at få især mindre samfund til at fungere. Uden indsatsen fra frivillige hensygner småbyerne, og folk flytter støt og roligt et andet sted hen. Derfor er det også af afgørende betydning, at der på Langeland findes så mange ildsjæle, som det er tilfældet.

Med deres engagement holdes der liv i lokalområderne, stables fester på benene og skabes et fællesskab, som kun for alvor kan findes i kraft af denne frivillighed. Fællesskabet er nemlig bygget op om lysten til og begejstringen for at være sammen og løfte for eksempel en enkelt landsby eller en hel klynge af småbyer. Og frivilligheden afføder også helt naturligt et ejerskab og en stolthed som kraftige motorer, der driver værket.

Frivillighed koster dog også kræfter. Nogle har mange af dem, mens andre har knap så meget, de kan bidrage med. En af dem, der i efterhånden mange år har fungeret som en motor på mangt et frivilligt initiativ, er Ivan Nielsen fra Bagenkop. Han er en ildsjæl og et forbillede, som er svært at matche, men han er også så tilstrækkeligt ydmyg, at han fastholder, at han slet ikke kunne gøre det uden alle de andre frivillige. Det har han helt sikkert ret i, men uden ham som drivkraft, var der afgjort også frivillige initiativer, der ikke var blevet til noget.

Det kan godt være, at han er ydmyg, men ros fortjener han for sin indsats, og der er grund til at lytte til ham. Med mere end en snes år i baggagen i frivillighedens tjeneste har han også en god evne til at pejle sig ind på, hvordan de frivilliges vilkår kan styrkes.

Nemt er det jo blot at bede om flere penge. Det vil helt sikkert gøre det lettere at lokke flere til at lægge nogle af deres kræfter i frivilligt arbejde, men det, Ivan Nielsen peger på, er, at der fra politisk side burde ofres lidt flere kræfter og ressourcer på støtte, råd og vejledning til de frivillige. I sig selv er det jo også en måde at bede om flere penge på.

Hvis der skal ansættes en person i Langeland Kommune til at hjælpe de frivillige på Langeland, så koster det penge, men Ivan Nielsen påpeger, at den hjælp, de frivillige kan få fra kommunens side til at omsætte ideer til handling, vil være givet godt ud. Det vil gøre nogle dele af de frivilliges arbejde enklere, og så kan der lægges flere kræfter i udviklingen af de frivillige arbejde. Samtidig kan det styrke fokus på indsatsen, og det bliver lettere at løfte Langeland.

Der er ingen tvivl om, at frivillighed er en nødvendighed på en ø som Langeland. Hvis små samfund skal sprudle af liv, er det nødvendigt, at energien kommer indefra. Det har langelænderne nu også altid været gode til, og måske er det også lidt at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Der ligger ikke lige i kortene, at der fra kommunal side kan sparkes en masse penge ud til foreningerne, men kan der fra centralt hold ydes noget mere faglig sparring og støtte til de frivillige, kommer det hele kommunen til gavn.

Annonce
David Bernicken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Svendborg Kommunes kontrol virkede: Falske fakturaer blev ikke betalt

Debat

Unge Stemmer: En bus fuld af bobler

Jeg så træerne i langsomme, tunge glimt, mens jeg prøvede at holde øjnene åbne. Jeg var med bussen på vej hjem fra en lang skoledag på gymnasiet. Bussen var fyldt af mennesker og dermed også fyldt af bobler. Bobler af hver en tankestrøm fra de trætte studerende eller voksne på vej hjem fra arbejde, og som nu sad i deres egen verden. Der var helt stille, kun nogle enkelte snakkede lavt med deres venner. Men pludselig hørtes et råb og alle boblerne sprang, som havde man prikket til dem men en nål. Midt i bussen stod en ældre dame og knugede hænderne fast om sin rollator, mens bussen kørte videre med fuld fart forbi hendes stoppested. Hun råbte op, men trods de sprængte bobler var der ingen, der gjorde noget. Den eneste, der til sidst reagerede på hendes opråben, var buschaufføren selv, som overraskende kun bandede og svovlede og lod hende ikke komme ud før næste stop. Hvorfor er der ikke nogen, der hjælper hende, tænkte jeg for mig selv, mens jeg lod min boble vokse igen. Men hvad jeg ikke tænkte var: Hvorfor gør jeg ikke noget? Det her var bare ét eksempel på, hvordan vi lever i det moderne samfund. Som separerede, lukkede mennesker, der ofte går rundt i vores egen lille boble. Det er langt fra kun i bussen, at jeg oplever, hvordan vi mennesker glemmer at have øje for hinanden. I trafikken bliver der dyttet og løftet pegefingre, i brugsen bliver der bandet af kassedamerne - eller mændene - man skulle nødigt støde nogen. De fleste har nok prøvet at være i supermarkedet, stå i kø i banken eller andre situationer, der finder sted på den anden side af de fire trygge vægge, uden de har nogen, de kender omkring sig. Det sker ofte for mig, når jeg venter på bussen. Til det ville mange unge mennesker højst sandsynligt vælge at bruge ordet akavet, men hvad er mere akavet end stilhed? Vi lever så meget i vores egen boble, at vi ikke tør møde det, der er udenfor. Jeg mener ikke, at alle mennesker er ubarmhjertige. Der er masser af mennesker, der hver dag kæmper for at gøre verden til et bedre sted. Men du behøver ikke være læge, sygeplejerske eller klimaforkæmper for at gøre vores hverdag lidt rarere at være i. Jeg bruger mange at mine vågne timer på at se stand-up, da jeg synes, det er en fantastisk måde at få et grin ud af dagligdagens små tragedier. Mange tror, at stand-up kun er platte jokes og perverse vittigheder, men finder man de rigtige shows, er de meget mere end det - og her kommer pointen: I går så jeg et show med Jonatan Spang, og han sagde en ting, som jeg hæftede mig ved. Han fortalte om hvordan danskere, der kommer hjem fra ferie, altid er så begejstrede over, hvor gæstfrit og åbent, det folkefærd, de har besøgt, har været. Hvortil han sluttede af med at sige, at det måske bare var os danskere, der er lukkede, gnavne mennesker. Jeg tror, Jonatan Spang har fat i en pointe. Danmark er et meget lukket samfund. Hvor vores lukkethed kommer fra, kan I selv tænke lidt over, men jeg synes, det er vigtigt at tænke over, hvordan vi behandler hinanden. Det kan lyde 60'er-agtigt, men jeg tror, at hvis bare et par stykker havde hjulpet den ældre dame med at råbe op, eller hvis buschaufføren havde undskyldt og sat hende af, så havde alle i bussen fået en bedre dag. Det samme gælder i brugsen eller i trafikken. Der skal ikke mere end et smil eller en undskyldning til for at rette op på vores fejl eller bare være høflige. Forleden dag skulle jeg vente på bussen, og ved siden af mig stod end ældre herre. I hånden havde jeg det bedste redskab til at lave en boble, men jeg tog et aktivt valg om at putte telefonen i lommen og dermed være tilstede. Og ved I hvad? Det endte med, at jeg fik en fin samtale med den ældre mand, og pludselig var ventetiden ikke så lang igen. Måske skulle vi alle prøve at sprænge vores boble. Det tror jeg, at den ældre dame i bussen og mange andre ville blive rigtig glade for.

Annonce