Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Er det brok eller en borgerret?

Er det bare brok at klage over støj, der spolerer nattesøvnen?

Eller er det en simpel borgerret?

Ja, umiddelbart synes svaret at give sig selv.

For hvis der er regler for, hvornår en kommune må larme, må der også være en indlysende ret at klage, hvis ikke de bliver overholdt.

Men helt så enkelt er det ikke.

I hvert fald ikke efter reaktionerne på historien om den støjplagede svendborgenser Katrine Daugaard at dømme.

I lørdags kunne Fyns Amts Avis fortælle, hvordan Katrine Daugaard og hendes familie flere gange har fået nattesøvnen spoleret af vej- og parkarbejdere, der tager fat på dagens støjende dont med at fjerne visne blade, før fanden får sko på.

Og vel at mærke også længe før kommunens egne regler for støjende arbejde i boligkvarterer tillader dem at gøre det.

Det fik Katrine Daugaard til at henvende sig til kommunen og direkte adspurgt også forklare Fyns Amts Avis om baggrunden for familiens gentagne klager over støj fra vej- og parkarbejdernes maskiner.

Men helt så enkel, som den umiddelbart kunne se ud til at være, var sagen så åbenbart ikke.

Og da slet ikke på Facebook, hvor det var småt med takken til Katrine Daugaard for at stå frem og bede kommunen håndhæve familiens ret til nattero.

For i stedet for med tak løb Facebooks kloak over med nedladende kommentarer.

Når ret skal være ret, var der enkelte, som bakkede Katrine Daugaard op.

Men der var langt flere beskeder til "fruen" om, at "så er man sgu osse sart da. Hvad forventer hun, i en gågade midt i byen. Oooohhh my god".

Og et iøjnefaldende overtal af hånlige bemærkninger med forskellige variationer over temaer som "brok brok, tag noget i ørene og sov videre", "slap af lille dame, de passer jo bare deres arbejde. Hvis de ikke var igang, var det jo også galt" og "Katrine Daugaard, tag en tudekiks ..."

Og ja. Der er selvfølgelig udfordringer i denne verden, som er større end dem, Katrine Daugaard og hendes familie har at tumle med tidligt om morgenen i Gerritsgade i Svendborg.

Men helt ligegyldige er problemer med støj i hverdagen altså heller ikke.

Og nogen grund til ligefrem at håne den, der gør opmærksom på dem og vover at lægge problematikken ud i det offentlige rum, er der slet ikke.

Hvis ikke vi som borgere kan ytre os kritisk om myndighederne og tale om det i det offentlige rum uden samtidig at skulle løbe risikoen for at blive hængt ud i Facebooks gabestok, er det nære demokrati i fare.

Intet mindre.

Så nej. Brok er ikke en borgerret.

Til gengæld bør der ikke være nogen yderligere diskussion om, at dét er adgangen til at indgive en klage, når der - som i Katrine Daugaards tilfælde - er god grund til det.

Annonce

Men helt så enkel, som den umiddelbart kunne se ud til at være, var sagen så åbenbart ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Eldrift kan være en god gulerod for øer

Danmark har som bekendt forpligtet sig til at reducere vores samlede udledning af CO2 med 70 procent. En ambitiøs plan, har det lydt flere gange fra de politikere, der har rejst land og verden rundt med glasset højt hævet, når de har holdt de obligatoriske skåltaler. I det halve års tid, der er gået, siden planerne blev fremlagt, er der ikke sket det store. Derfor er det faktisk et både kreativt og kærkomment forslag, som Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), kommer med: Lad de rene og grønne færger få tilskud til at sænke billetpriserne i de syv uger i sommerens højsæson, som indtil videre stadig er undtaget ordningen om, at det skal koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en kilometer på land. Indtil videre har landspolitikerne nølet med at tage det sidste skridt i den trafikale ligestilling, som betyder alverden for sammenhængskraften i øriget. Sommerferieugerne er stadig dyre, og det er urimeligt for både øboer og dem, der er tvunget til at holde ferie i de uger. Argumenterne har lydt, at øerne ikke var klar til det store rykind, det potentielt kunne medføre, hverken hvad angår plads på færgerne eller sengepladser på øerne. Men der er sket meget, siden første etape af ordningen blev indført i august 2016. Blandt andet er der kommet hele to færger mere, der sejler til og fra Ærø. Den ene er rent eldrevet, og den anden er hybrid og forberedt til ren el. Det giver unægteligt mere plads. Man kan mene, at det ærøske forslag skaber en ubalance i den trafikale ligestilling og forfordeler de øer, der ikke er med på elbølgen. Men en lovning på, at man kan få mere i støtte til den blå landevej, hvis man skifter fra olie til el, kan være den gulerod, der skal til for at tage skridtet og blive grøn i stedet for sort. Hvem ved, om Samsøs færge, som sejler på gas, ville skifte til biogas, hvis der hang en gulerod for enden af bovporten? Og mon ikke Ærøs egen Ærøxpressen ville skifte fra hybrid til ren el hurtigere, hvis der var en økonomisk belønning at få? Når det handler om klima, må vi tage nogle valg fra politisk hold, som gør ondt på borgerne, for at komme videre. Det her forslag vil, hvis det finder opbakning nok, givetvis gøre ondt på visse øer. Men vi bliver omvendt også nødt til at tage alternative midler i brug for at nå målet. Det er vores allesammens klima, der er tale om, men der er nogen, der skal gå foran. Det har Ærø gjort ved at satse stort på verdens længst sejlende 100 procent eldrevne passagerfærge, og hvorfor ikke belønne det. Samtidig er der nu nogle unikke erfaringer, som andre øer med fordel kunne og burde lade sig inspirere sig af.

Annonce