Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Coronahjælpen skal komme hurtigere

Caspar Troest Jørgensen, redaktionschef Fyns Amts Avis. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Det kan godt være, at skinnerne lægges, mens toget kører. At situationen udvikler sig hele tiden. At der skal kontrolleres for snyd. Og at der er mange andre rimelige indvendinger mod, hvorfor coronahjælpepakker hakker eller ikke er kommet frem endnu.

Men det skal stadig gå hurtigere.

Coronakrisen har mange ofre på arbejdsmarkedet, og selvom Christiansborg tilsyneladende hjælper, alt det den kan, så sidder blandt andet iværksættere utålmodigt og kan se udgifterne blinke rødt, mens indtægterne udebliver, og hjælpen lader vente på sig. Ventetiden er en stille dræber. Selvfølgelig økonomisk, hvor regninger udskydes, gælden vokser og hullet graves dybere. Men også på motivation, energi og usikkerhed er det tungt at skulle vente og vente og vente. Selvom det med milliardudskrivninger fra statskassen kan synes som en urimelig kritik, så skal det altså ikke være tid og proces, der tager livet af erhvervsfolkets hjerteblod. Når den politiske vilje er der – og det lader det jo til – så skal resten af processen også have mere fart på.

Som man kan læse i Fyns Amts Avis er der ikke noget, der tyder på, at det for eksempel var en dårlig idé at åbne Café Allo Allo i Svendborg i foråret. Men det, der formentlig er en god forretningsidé og kompetent eksekveret, er altså i krise, fordi der ikke er sammensat en hjælpepakke for så nystartede virksomheder som denne.

Det er der uden tvivl mange eksempler på, og man kan selvfølgelig godt mene, at man skal lade falde, hvad der ikke kan stå, også selvom det er uforskyldt. Men den politiske opbakning er der jo netop til at sikre, at erhvervslivet kan hjælpes igennem sundhedskrisen med den relevante bagtanke, at den danske økonomi kan buldre videre på den anden side af den store vaccinekø.

Statsminister Mette Frederiksen har klogt sagt på forhånd, at regeringen vil begå fejl her i coronakrisen, og det gælder selvfølgelig også i erhvervspolitikken. Men at nøle for længe er ikke en af dem, som kalder på hverken forståelse eller tilgivelse.


Det, der formentlig er en god forretningsidé og kompetent eksekveret, er altså i krise, fordi der ikke er sammensat en hjælpepakke for så nystartede virksomheder som denne.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Dorthe Ullemose om Johan Emils exit: - Jeg er ked af, at han forlader partiet, og jeg ønsker ham held og lykke med hans liste

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Johan Emil Rasmussen om sin exit fra DF: - Dorthe Ullemose har det med at skubbe folk fra sig

Sport

OB blæste fremad i stormvejret

Svendborg

Johan Emil Rasmussen forlader DF: - Der er et meget forskelligt syn på god og social acceptabel adfærd i byrådsgruppen

Svendborg

Lokal formand om eks-DF'er: Har haft svært at ved at finde ud af, hvor han stod

Annonce