x
Annonce
Leder

Fyns Amts Avis mener: Coronaen er også et spejl

Verdenshistoriens mest digitale generation er slet ikke så digital.

Man skal ikke have opholdt sig særligt længe i vores nye coronavirkelighed, før det står lysende klart, at mennesket er et socialt væsen.

Det er nærmest grænseoverskridende at stå der i køen i supermarkedet med to meter til medmennesket foran og to meter bag til. Det virker på alle mulige måder forkert.

Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gøre ved vores hænder. De virker på en eller anden måde pludseligt så overflødige i vores sociale kontakt. Skal de i lommen? Krydses foran eller foldes bag ryggen?

Hjemme er det ikke meget bedre. Teenagerne går rundt som løver i bure. Grundfrustrerede over manglen på selskab.

Verdenshistoriens mest digitale generation er slet ikke så digital, som den selv og alle vi andre troede.

Den har et udtalt fysisk behov for at være sammen med jævnaldrende. For at kramme og for at røre. For at høre hinandens stemmer gennem andet end en højttaler. De såkaldt sociale medier er en fattig erstatning for nærvær. De minder os mest af alt om alt det, vi så inderligt savner.

De mindre børn reagerer også. Nogle udadvendt med et enormt behov for at være fysisk aktive, mens andre trækker sig ind i sig selv. På en og samme tid glade over at have deres hjemmearbejdende forældre i nærheden og frustrerede over, at de selvsamme forældre bare sidder der og kigger ind i computerskærmen.

Schh'erne hænger løst i disse tider.

Vi siger til hinanden, at så er det jo heller ikke værre. At andre må lide større afsavn. At vi må væbne os med tålmodighed.

Vi prøver af al magt at få det ekstraordinære til at passe ind i en hverdagssammenhæng eller at få hverdagen til at passe ind i det ekstraordinære.

De afledte effekter af coronaens hærgen viser os, hvem vi er som mennesker, når alt kommer til alt.

Det har været så omsiggribende, at man finder sig selv måbe over, at karaktererne i en eller anden tilfældig Netflix-serie bare bevæger sig frit rundt uden at skænke coronaen en tanke.

Vi får noget at minde hinanden om og fortælle vores børn og børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Danmark længe leve

Jeg har altid været taknemmelig og stolt over at være født i Danmark. Som pensionist i ”risikoalderen” er min taknemmelighed blevet forstærket i denne alvorlige coronatid. Efter udbringning af et ”leve” er der tradition for, at et ”hurra” følger efter. Et ”hurra” betyder, at man giver udtryk for ”hyldest /begejstring” . Efter min mening er der netop i dagens Danmark god mening i at udbringe adskillige ”hurra'er”. Først og fremmest til regeringen med statsministeren, finansministeren og sundhedsministeren i spidsen. De trådte i karakter med en meget hurtig indgriben - såvel for sundheden sundheden som med økonomiske tiltag. I samme forbindelse skal også roses det samlede folketing, som fra yderste venstre til yderste højre har udvist stor ansvarlighed. Det er demokrati og solidaritet i bedste danske forstand. ”Hurra” sendes også til de dygtige og ansvarlige personer vi lige pludselig har fået kendskab til via TV og presse. Fra Sundhedsstyrelsen, myndighederne, faglige organisationer, arbejdsgivere og medarbejdere. Repræsentanter fra stat, regioner og kommuner. Jeg er dybt imponeret af deres viden, energi og samfundssind. Jeg føler mig tryg ved at se – og ikke mindst at lytte til - og efterleve de anbefalinger, vi alle modtager. Sidst et kæmpe ”hurra” til de mennesker, der befinder sig i den såkaldte ”frontlinje”. Mennesker, der udfører et arbejde, som er vigtig for, at så mange som muligt kommer igennem krisen i god behold. Jeg tænker ikke mindst på området sundhed og pleje. Også medarbejdere inden for transport, ”nødvendig” butiksåbning og medie verdenen fortjener ros, - og det samme til de selvstændige og virksomheder, som udviser kreativitet med produktudvikling og nye tiltag for at fastholde sine medarbejdere. Omsorgen for hinanden er stor – frivillige ”tilbyder” sig i stort antal, og jeg er sikker på, at vi kan overføre mange af de udfordringer, vi udsættes for i disse uger til noget positivt, når vi har fået bugt med denne grimme coronavirus. Inden længe vil der komme meninger om mange af de initiativer, der er igangsat, set fra ”bagklogskabens klare lys”. Jeg er sikker på, det ikke vil ændre på min respekt for de forhold, jeg har beskrevet. God påske. Og til alle unge og gamle: Lad os vise sammenhold ved at holde afstand.

Annonce