Annonce
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Flot og fortjent anerkendelse

Der er en klar bevidsthed om, at værftets bidrag betyder noget for lokalsamfundet
Som PLUS abonnent får du adgang til flere hundrede PLUS-historier. Nyheder, baggrunde, analyser, interviews, portrætter og kommentarer. Den bedste lokale dækning.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Ansigtsløse kujoner

Forleden dag sad jeg og kiggede på mine holdkammerater træne. Jeg sidder ufrivilligt ude nu, fordi jeg slog hovedet ret voldsomt, da vi spillede Champions League-kamp i Polen. Samtidig med, at vi trænede i den ene hal i Gudme, var der ældregymnastik i den anden, og mens jeg sad der og plejede min krop og mit hoved, kom der to ældre kvinder hen til mig uafhængigt af hinanden. De ville bare lige sige, at holdet skulle vide, at de var så stolte af den præstation, som vi havde lavet nede i Polen. Det kan godt være, vi havde tabt, men det var så flot, det vi havde præsteret. De vidste udmærket godt, at vi har været igennem en svær periode, hvor vi har tabt flere kampe, end vi plejer, men vi skulle bare vide, at de altid ville bakke os op. De to ældre kvinder fik lige pludselig min hovedpine til at blive en lille smule bedre, og jeg blev fyldt med positive følelser som optimisme, glæde, stolthed og værdsættelse. Og det leder mig videre til sagens kerne, for det er ingen hemmelighed, at vi som professionelle sportsfolk står i skudlinjen. Det er landsdækkende sport og kultur, og mange mennesker har en mening. For landsholdene er det endnu værre. Samtlige danske fodboldinteresserede har på et eller andet tidspunkt i deres liv været landstræner, i hvert fald hjemme i stuen. Og det er sådan det skal være. Professionel sport er et samlingspunkt. Foruden vejret og politik, så er det noget af det, vi snakker om, når vi mødes i Brugsen, til middage og bare generelt i hverdagen. Nu er der så VM i damehåndbold i Japan, og det danske hold er presset. De kom i en svær pulje, og står nu i en altafgørende kamp mod Frankrig om at komme i mellemrunden. Hvis Danmark ikke kommer videre fra puljen, vil mange betegne det som en fiasko, ja, selv landstræneren har bebudet sin afsked, hvis Danmark ikke går videre. Hvad har holdet så brug for i den situation? Mit bud kunne være de fire følelser, jeg oplevede den tirsdag morgen i Gudmehallen: optimisme, glæde, stolthed og værdsættelse. For der er ingen tvivl om, at det mentale aspekt betyder megameget, og at de danske spillere er pressede. Presset af dem selv, presset af omverdenen. Og det er fair nok. Jeg skal ikke være en blåøjet Tudemarie, der påstår, at vi bare skal stryge pigerne med håret. Men den mængde lort, man kan læse på de sociale medier om de danske landsholdskvinder, den fordrer ikke ligefrem de fire følelser. Og det er så nemt at sidde derhjemme bag sin skærm i trygge rammer og smide den ene svada afsted efter den anden. Voksne mænd og kvinder, der brækker sig ud over deres computer eller smartphone i form af personlige tilsvininger og fyringskrav. Hvis de selv samme personer så også kunne rose og juble, når det gik deres hold godt, så ville jeg have minimalt mere respekt for dem, men det er min fornemmelse, at det ikke er de samme mennesker, der gør det. Det gule hjørne (vores trofaste fanskare i GOG) havde forleden medbragt et stort banner. Der stod: "Stærk i medgang, loyal i modgang". Og det er vel indbegrebet af, hvad det vil sige at være en god fan? Der bliver mere og mere mobning på de sociale medier blandt børn og unge. Lad os opdrage dem til, at hvis man har et problem med nogen eller gerne vil udtrykke en frustration, så gør det på en ordentlig måde og hav nogle julekugler, der er store nok til at gøre det face-to-face i stedet for at være en ansigtsløs kujon bag en skærm.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Annonce