Annonce
Debat

Fyns Amts Avis advarer: Den mest deprimerende dag kommer - i morgen

Måske den måde at håndtere sygdom på også kan gælde vinterdepression og generel januar-blues.

Vi har hørt om Valentines Day, Black Friday og alle mulige andre mærkedage, der er kommet til os fra vest. Men er vi klar til "Blue monday" - årets allermest deprimerende dag? Den kommer faktisk i morgen, mandag den 20. januar. Hvis man altså køber argumenterne for, at der overhovedet findes en sådan dag...

Og her er de kendsgerninger, der gør, at mange kommercielle interesser i de her dage vil forsøge at slå en klo i os og vores dårlige humør (og træk lige vejret godt ind og hold ud, for der er mange deprimerende facts på vej: 1. Vejret er dårligt. 2. Vi har brugt alle pengene - og lidt til. 3. Decembers sjove fester er for længst forbi. 4. Lige her omkring slutningen af januar er vi også holdt op med følge og endda tro på vores nytårsforsætter. Det er åbenbart nu her, at vi igen ryger, drikker alkohol, spiser chokolade, ser for meget Netflix og ikke får gået og løbet og trænet nok. På jysk ville man sige, at det er rigtig træls. Og det er måske lige præcis her på den tid af året, at det fynske udtryk "Det går aller'" i sin tid blev født. For vi er også umotiverede og føler ingen trang overhovedet til at handle på noget af det, vi har besluttet os for.

Lyder det altså fra en psykolog, der er i 2004 arbejdede for et rejsefirma for at få et overblik over, hvornår det ville være den bedste dag at købe rejser - hvornår vinterdepressionen var allerværst. Og det er altså i morgen mandag, at vi har Blue Monday også her i landet. Det falder altid på den tredje mandag i januar.

Men altså: Det her er jo en dag, der er opfundet af en psykolog og et PR-bureau for et rejsefirma. Der er intet videnskabeligt i det, og der er garanteret masser af eksperter, der vil tale imod det.

Der er ingen tvivl om, at mange humper sig gennem den her mørke tid af året og flere har en decideret vinterdepression, selvom det jo heller ikke er en decideret officiel medicinsk diagnose. Det skønnes, at 5-10 procent af hele befolkningen lider af vinterdepression.

Noget af det, der nævnes som en lindring af symptomerne, er at være udenfor og bevæge sig. Inspirationen kan findes mange steder - og avisen har i denne uge beskrevet "Vildmandsforeningen", hvor en gruppe syge eller tidligere syge mænd mødes i naturen. Og som vi beskrev det i spalterne: Lytter til bølger, lukker øjnene, mediterer og bruger mindfullness. Måske den måde at håndtere sygdom på også kan gælde vinterdepression og generel januar-blues. I hvert fald virkede det meget inspirerende med de vilde mænds åbenhjertige fortælling om, hvordan de bruger naturen sammen til at få flere kræfter.

Det råd kan vi alle bruge - til kampen mod sofaen. Og hvis intet af det hjælper, så gælder det om at få overstået "Blue monday", for herfra kan det kun gå fremad. Og på tirsdag vil dagen så også være tiltaget med cirka tre kvarter. Hvis man fortsat er i tvivl om det nu er en god ide at forlade sofaen, så giver vi her en af vildmændene, Hans Erik Lindø, det sidste ord i den sag: "Det giver en masse energi, det er næsten ubeskriveligt. Og jeg har det altid virkelig godt bagefter. så godt, at min kone næste ikke kan genkende mig, når jeg kommer hjem".

God søndag - i sofaen eller uden for som vild mand eller vild kvinde.

Annonce
Ny chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce