Annonce
Sport

Fynbo skriver sig ind i historiebøgerne med vanvittig præstation i USA

Thomas Larsen har ry for at være særdeles god til at læse banen i Bowling, hvilket er vigtigt ligesom i Golf. PR-foto
Thomas Larsen hentede i weekenden karrierens største sejr, da han vandt Major-turneringen USBC Masters.

BOWLING: Assens-drengen Thomas Larsen er Danmarks bedste bowlingspiller, og søndag oplevede han karrierens hidtil største sejr i USA, som er bowlingens moderland.

Han vandt nemlig Major-turneringen USBC Masters, som bare den anden europæer nogensinde.

- Jeg har tænkt mange tanker efter turneringen. Noget af det bedste er, at fra nu af vil de, hver gang jeg deltager i en major-turnering, annoncere mig som tidligere vinder. På linje med Belmo, Duke, WRW og alle de andre. Det er virkelig specielt!

- Jeg vil aldrig glemme denne uge, og hver gang jeg vil gense turneringen, er jeg sikker på, at jeg vil føle en stolthed og have en tåre i øjenkrogen, skriver han på sin Facebook-profil.

Annonce

Begyndte som 9-årig

Med sejren fulgte en præmiesum på 30.000 dollars, der svarer til lidt mere end 187.000 danske kroner.

Han begyndte at bowle som bare 9-årig i Assens og blev nummer 4 til sit første danske mesterskab for puslinge. Bowling blev hans passion og han begyndte at følge den professionelle tour PBA i USA hver dag og vidste, at han ville nå dertil en dag.

Thomas Larsens store sejre

2 PBA/WBT Titler – 2013 Abu Dhabi and 2014 Kuwait

Verdensmester Trio 2014

Bronze Verdensmesterskab Masters 2017

World Bowler of the Month – March 2014

5 Europa Tour Titler – 2010 Barcelona, 2012 Aalborg, 2013 Tilburg, 2014 Istanbul, 2018 Madrid

6 gange Europamester – 2011 Team, 2012 Double, 2012 Trio, 2015 Single, 2016 Trio, 2019 All-Event

European Ranking Nummer 1 – 2014

1 PBA Regional Titel – 2020 Ohio

PBA League – 2013, 2020

Weber Cup – 2020

46 300-serier

Han blev professionel i 2014, og i 2016 blev han nomineret til årets fynbo. I dag bor han i Kolding sammen med sin kæreste Hannah og hendes datter Kristine.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce