Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fylder 71, men føler sig som én på 25: Bjarne Herhold stiller op for Lokallisten

Bjarne Herhold har tidligere været med i baglandet for tværpolitiske Helhedslisten i Faaborg. Nu slutter han op under fanerne hos Lokallisten. Arkivfoto: Bent Warncke
I 2018 blev han Årets Faaborgenser, sidste år kom han i menighedsrådet. Nu er Herhold klar til at tage en tørn i kommunalbestyrelsen.

Faaborg-Midtfyn: Lokallisten fortsætter med at hive semikendte valgkaniner op af hatten, senest har listen på sin Facebook-side præsenteret snart 71-årige Bjarne Herhold, Faaborg.

Bjarne Herhold er kendt for et stort  virke for kulturlivet i Faaborg, hvor han har boet siden 1983. I 2018 hædrede hans bysbørn ham med titlen "Årets Faaborgsenser" og sidste år blev han - lidt som havkatten i hyttefadet - valgt til menighedsrådet.

Nu er han altså også klar til at prøve kræfter med kommunalbestyrelsen.


Jeg regner ikke med at opnå valg, men mon ikke jeg kan trække nogle stemmer og være med til at sikre, at vi får et par kandidater valgt ind?

Bjarne Herhold, Faaborg


- Du behøver ikke lyde så overrasket. Der var også en periode i starten af 90'erne, hvor jeg var aktiv omkring den tværpolitiske Helhedslisten, der stillede op til Faaborg Byråd. Jeg kom ikke ind, men jeg arbejdede i baglandet, og det er den samme rolle, jeg ser for mig her. Jeg regner ikke med at opnå valg, men mon ikke jeg kan trække nogle stemmer og være med til at sikre, at vi får et par kandidater valgt ind?

Annonce

Fri mig for topstyring

Bjarne Herhold siger, han er tiltalt af, at der i Lokallisten ikke sidder en partitop og styrer.

- Der kommer ikke nogen og fortæller mig, hvad jeg skal mene, eller hvad jeg ikke må sige noget om, og sådan kan jeg bedst lide det.

Som sine politiske fixpunkter fremhæver han lokal kulturpolitik og støtte til frivilligt arbejde og foreninger.

- Det jeg har brugt det meste af min tid på, kontaterer han.

Bjarne Herhold er født 27. februar 1950, og ifølge Lokallistens Facebook-side er hans motto: "Det er ikke alderen, der afgør, hvor gammel du er."

Så hvor gammel er du egentlig?

- Nogle gange 25, andre gange 30, 40, 50 eller 60. Jeg har været dem alle igennem og kan vælge den, der passer til situationen.

Lokallisten har valgt Ole F. Pedersen, Horne, som spidskandidat og har indtil videre offentliggjort, at også Signe Nyborg Madsen, Allested-Vejle, Karl Peter Warming, Vantinge, og Niels Buhl, Faaborg, stiller op. Det gør Egon Hansen, Ferritslev, også.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Venstre-forslag: Opret et Borgerklimaråd i Svendborg, som kan deltage i planlægningen af større energiprojekter

Langeland

Bilist ville ikke standse for politiet: Var påvirket, kørte på stjålne nummerplader og havde intet kørekort

Annonce