Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fylder 150 fodboldbaner: Mega solcelleanlæg på Midtfyn er i støbeskeen

Søren Kristensen (V) og resten af Teknik- og Miljøudvalget har vendt tommelfingeren op til, at der arbejdes videre med et stort solcelleprojekt nord for Ringe. Arkivfoto: Kim Rune
Politikere giver grønt lys til, at planlægningsarbejdet, der skal bane vejen for et 134 hektar stort solcelleanlæg nord for Ringe, sættes i gang. Energiselskabet Better Energy står bag projektet, der kan stå klar i løbet af et par år og årligt vil producere strøm svarende til forbruget i 31.000 husstande.
Annonce

Ringe: Forestil dig 150 fodboldbaner i forlængelse af hinanden på den ene og den anden led. Det vil nok for de fleste - fodboldkyndig eller ej - give en fornemmelse af, at der er tale om et pænt stort område.

Et område af den størrelse kan inden for et par år blive til en mega solcellepark nord for Ringe, for forleden sagde formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Søren Kristensen (V), og de øvrige udvalgsmedlemmer god for, at planlægningsarbejdet, der skal bane vejen for solcellerne, sættes i gang.

- En omregning til fodboldbaner er altid god. Det er noget, du kan forholde dig til, og jo, det er en pæn stor solcellepark, bemærker Søren Kristensen (V).

- Vi er positive over for projektet, for vi synes, at det er spændende og interessant. Det har en god beliggenhed, så det uden væsentlige problemer kan indpasses i landskabet, lyder det fra formanden.

Annonce

Forsyner 31.000 boliger

Allerede i februar gav udvalget faktisk grønt lys til, at der kunne arbejdes videre med projektet. Dengang var der tale om et solcelleanlæg på 88 hektar, men selskabet Better Energy, som står bag projektet, har nu i stedet ønsket 134 hektar, og derfor var det til politisk behandling igen.


Vi skal nok vænne os til at se store solcelleparker i fremtiden, for det giver et væsentligt bidrag til den grønne omstilling, og det er den vej, vi skal gå. Solceller larmer og lugter ikke, og de er ikke nær så synlige som vindmøller.

Søren Kristensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget


Dermed omfatter projektet ikke længere kun jord ved Nordskov Gods, men også Rynkebygaard bidrager med jord til placeringen. Ifølge Better Energy forventes det, at solcelleanlægget årligt producerer 125.000 MWh, svarende til forbruget i cirka 31.000 husstande.

- Vi skal nok vænne os til at se store solcelleparker i fremtiden, for det giver et væsentligt bidrag til den grønne omstilling, og det er den vej, vi skal gå. Solceller larmer og lugter ikke, og de er ikke nær så synlige som vindmøller, mener Søren Kristensen.

Til sammenligning fylder Ringe Fjernvarmes ret nye solvarmeanlæg på Stegshavevej i Ringe otte hektar.

- Selvfølgelig vil det betyde en væsentlig forandring i landskabet, for det er ikke det samme som en bølgende hvedemark. Men der vil blive stillet krav om beplantning omkring, siger Søren Kristensen.

Annonce

Byggeri i 2023

Esben Billeskov, vice president i Better Energy, slår fast, at der er lang vej endnu, før anlægget tilnærmelsesvis begynder at tage form.

- Selve planlægningsprocessen tager minimum et år, og derefter er der en forberedelse af el-infrastrukturen til at tage mod strømmen, og der kan også gå 12-24 måneder. Så i bedste fald vil det være et byggeri i 2022 - nok nærmere i 2023, siger Esben Billeskov.


Vi synes naturligvis også, at det er et spændende projekt, og noget af det, vi arbejder meget med, er at tale med lokalbefolkningen og inddrage dem i indretningen af området. Det er i hvert fald det, som det næste års planlægning skal bruges til.

Esben Billeskov, Better Energy


Han oplyser, at Better Energy har indgået en 30-årig aftale med Rynkebygaard og Nordskov Gods om leje af jorden.

- Vi synes naturligvis også, at det er et spændende projekt, og noget af det, vi arbejder meget med, er at tale med lokalbefolkningen og inddrage dem i indretningen af området. Det er i hvert fald det, som det næste års planlægning skal bruges til, understreger Esben Billeskov.

Annonce

Effektiv måde

Søren Kristensen hæfter sig også ved, at selskabet allerede nu er på vej ud i lokalområdet.

- Der ligger et par huse, som kommer relativt tæt på, og det skal man være opmærksom på, og det har vi også påpeget, siger udvalgsformanden - og tilføjer:

- Der skal være aftagere af strømmen, og det er der også her, for vi bruger ikke en masse krudt på planlægningen, hvis ingen vil have det. Vi sikrer også, at solcellerne fjernes igen, hvis de på et tidspunkt ikke længere er i brug.

Først gælder det dog det store forberedende arbejde, som blandt andet indebærer miljøvurdering, ny lokalplan, kommuneplantillæg og foroffentlighedsproces.

- Det er god og effektiv måde at komme i gang med den grønne energi på. Det er skånsomt i forhold til omgivelserne, selv om der er en forandring i det - det vil der altid være, bemærker Søren Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Annonce