Annonce
Fyn

Fyens Væddeløbsbane: Af med skoene og først over stregen

Knud Mønster ved en tidligere sejr i Billund. Fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane tog han sammen med hesten Denimcowboy pynten af en af dagens store favoritter. Foto: Billund Ugeavis
Det gik ikke helt som forventet fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane, hvor et par store favoritter svigtede.
Annonce

Der var to store favoritter i V5-spillet fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane. De kom begge fra Ole Benders stald, de var begge kørt af Birger Jørgensen, og de svigtede begge. Så nådesløs kan travsport også være.

Det første svigt kom i V5’s indledende afdeling, hvor Estrella Sisa var blevet gjort til dagens største favorit. Hoppen tog planmæssigt spids i det, der skulle vise sig at blive et dramatisk løb.

Åbningen var dog hård i 09-tempo de første 500 meter, og det viste sig at blive for meget for Estrella Sisa, der så slået ud allerede i opløbssvinget. Udvendig havde Belmondo Simoni med Henrik Lønborg i sulkyen holdt tempoet, og i ryg på denne sad outsideren Eagle Simoni.

Sidstnævnte gik sikkert frem i opløbet blot for at galoppere i mål, og så endte det med sejr til Belmondo Simoni.



Knud Mønster havde på forhånd meldt, at han pillede alle fire sko af Denimcowboy.

Fra artiklen


Den anden store Bender/Jørgensen-favorit hed Do It Mingus. Den tog spids i kamp med Knud Mønsters næstfavorit, Denimcowboy, som dog overtog føringen efter 400 meters kørsel. Siden var det faktisk spil til ét mål for “cowboyen”, som let afviste Axel Jacobsens Dandit. Do It Mingus fik angrebsplads i opløbet og kunne ikke tage noget ind på de to forreste, men satte dog ny rekord.

Knud Mønster havde på forhånd meldt, at han pillede alle fire sko af Denimcowboy, og det var i høj grad nøglen til sejr, ligesom Mønster glædede sig over, at hesten holdt sig mere rolig undervejs i løbet end sædvanligt.

Annonce

Efter bogen

Indimellem disse to favoritsvigt var det gået mere efter bogen. Jeppe Rasks Diva De Meaux var bare stærkest i et svagt besat løb, og sidenhen førte Steen Juul udramatisk fra start til mål med favoritten Black Mission.

I dagens hovedløb om den legendariske amatørkusk Mogens Kristiansens ærespræmie førte Aros Line med Morten Juul i sulkyen fra start til mål, og selv om den fik et par tryk undervejs, var der rigeligt med kræfter til at afvise konkurrenterne i dagens hurtigste vintertid, 1.13,4.

Og så var der en opmuntring til Ole Bender efter de svigtende favoritter, da han i dagens næstsidste løb fik en sejr til stalden, da han selv førte hele vejen med Euro GK.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

90 anmeldelser på tre døgn om for høj musik: Nu skal det stoppe og politiet vil dele bøder ud

Annonce