Annonce
Danmark

Funding: Venstre bøvler med selvforskyldt ratslør

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Siden Venstre fik ny formand for halvanden måned siden, har der været politisk ratslør i partiet. Tvivl om partilinjen har fået udlændingedebatten til endnu engang at blusse op. Jakob Ellemann-Jensen forsøgte derfor i weekenden at sætte skabet på plads i sin første landsmødetale som formand.

Man kan ikke skifte formand for et parti, uden folk stiller sig selv spørgsmålet: Hvad betyder det for den politiske linje? Og kommer der ikke svar på spørgsmålet, skaber det tvivl.

Det er, hvad der er sket i Venstre. Jakob Ellemann-Jensen har siden sit valg til formand haft travlt med efterslukningen af branden i både Venstre og blå blok. Møder med baglandet og forsoningskaffe med de andre partiledere i blå blok. Det er ligesom i førstehjælp. Det første, man gør, er at standse ulykken. Alt andet må vente.

Det er derfor heller ikke blevet til mange politiske markeringer fra den nye formand. Han har ikke givet svar, og det har ført til tvivl. Ikke at folk ikke grundlæggende ved, hvor de har Venstre. Mon dog ikke de gør det? I hvert fald ligger partiet overraskende stabilt i meningsmålingerne. Det politiske ratslør skal findes i de nuancer af holdninger, Venstre selv repræsenterer.

Venstre er ikke et politbureau. Der er meningsforskelle. Både Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen kan være valgt til Folketinget for partiet, og de repræsenterer noget forskelligt.

Inger Støjberg er skeptisk over for mere EU. Det er Jan E. Jørgensen ikke. Inger Støjberg ser symbolpolitikken på udlændingeområdet som en nødvendig værdikamp. Jan E. Jørgensen mener, det er populistisk og alt andet end liberalt. Hvem af de to er Jakob Ellemann-Jensen mest enig med? Det har han reelt ikke fortalt, og det har skabt usikkerhed i Venstres folketingsgruppe.

Og når der er usikkerhed om linjen i et parti, er der risiko for, at det udvikler sig til en magtkamp. Det var det, vi så antydningen til i ugen op til Venstres landsmøde.

B.T. lavede i sidste uge en meningsmåling, hvor 28 procent af respondenterne svarede, at de mente, at alle muslimer skal ud af Danmark. Altså alene fordi de er muslimer.

Inger Støjberg kommenterede i et blogindlæg på B.T. på meningsmålingen. Hun var ikke enig med de 28 procent, men hun kunne godt forstå dem. Hun var også træt af at høre om ”islam mig her og islam mig der”.

Blogindlægget satte straks svingninger i gang i Venstres folketingsgruppe. Det var faldet en række gruppemedlemmer for brystet, at de mente, at hun forsøgte at omfavne de 28 procent. Som så mange gange før handlede konflikten ikke så meget om indhold, men mere tonen og måden, man taler om udlændinge.

Kim Valentin, Fatma Øktem, Jan E. Jørgensen, Anni Matthiesen og Bertel Haarder skrev derfor et debatindlæg, der fredag blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de kaldte det at ville smide mennesker ud af Danmark, fordi de er muslimer for ”racisme i den reneste form”. Inger Støjberg blev ikke nævnt med et ord, men der var ingen tvivl om, at indlægget var møntet på hende - og i virkeligheden også på Jakob Ellemann-Jensen.

Det var i sin essens en efterlysning af, at formanden kom på banen og slog Venstres udlændingepolitik fast. Underforstået satte Inger Støjberg på plads. Gruppemedlemmerne ville ikke acceptere, at næstformandens udlændingepolitiske linje blev partiets.

Kilder i Venstre fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen tog debatindlægget ilde op. Skribenterne blev venligt, men meget bestemt mindet om, at han var valgt på et mandat om at skabe ro i Venstre, og at han havde tænkt sig at slå hårdt ned på fløjkampe. Det er nærliggende at antage, at det var denne opsang, der efterfølgende fik de fem underskrivere til at nægte at uddybe indlægget over for pressen.

Men de lykkedes nu alligevel med deres forehavende. Jakob Ellemann-Jensen kunne ikke lade diskussionen stå åben, han blev nødt til at komme på banen og forsøge at skabe ro. Det brugte han derfor en del af sin landsmødetale til.

- Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed. Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, fortalte han fra talerstolen i Herning Kongrescenter og lagde dermed en smule afstand til Inger Støjberg.

Det er forståeligt, at det har irriteret Jakob Ellemann-Jensen, at den interne diskussion tog fokus fra det, han gerne ville have brugt landsmødet på, men i sidste ende falder det tilbage på ham selv. Han har ikke prioriteret at give sit parti - eller vælgerne for den sags skyld - en fornemmelse af, hvilken retning han vil gå.

Man kan argumentere for, at der er masser af tid til at gøre dette. Vi er kun et halvt år inde i valgperioden. Og det er da også rigtigt. Det er alt for tidligt at udrulle de store programerklæringer. Men Jakob Ellemann-Jensen fandt i denne uge ud af, at der også er konsekvenser ved slet ikke at sige noget.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Tak for alt til de fleste. Og tak til alle for det meste.

Lars Løkke Rasmussen sagde på weekendens landsmøde i Venstre farvel til det parti, han har været formand for i 10 år

- Lad mig sige det sådan, vi havde et slogan engang, jeg tror, det var Anders Fogh, der opfandt det, det er i hvert fald hans stemme jeg bedst kan høre sige det: Venstre ved du, hvor du har. Jeg synes, det var et knaldgodt slogan, men det varer nok lidt, inden jeg bruger det igen.

Jakob Ellemann-Jensen fortalte her i avisen Danmark lidt om, hvad det politiske projekt bliver med ham som formand. Det kræver ifølge ham, at partiet søger tilbage til rødderne. Ikke alt muligt nyt

- Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) afviste over for Altinget, at regeringen vil øge dagpengesatsen

- De nedslidte kan få seniorpension fra 1. januar - som lovet.

Den nye seniorpension træder alligevel i kraft fra årsskiftet. Det kunne Radikale Venstres leder Morten Østergaard fortælle til DR. Partierne bag er enige om en model, hvor kommunerne i en overgangsperiode skal stå for tildelingen, hvorefter ansvaret overtages af staten

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Ærø For abonnenter

Rantzausminde, Lehnskov eller Ballen?: Ærø kigger på alternative færgehavne udenfor Svendborg

Annonce