Annonce
Danmark

Funding: Derfor har Støjberg alt at vinde ved at blive i Venstre

Skrider hun, eller bliver hun? Spørgsmålet alle i Venstre stiller sig selv lige nu. Og imens spiller Inger Støjberg krukket.

Hun vender skråen, som hun siger. Man fornemmer, at hun nyder at se partiets top stege på panden, mens hun trækker tiden.

Jeg har spekuleret over spørgsmålet siden jul. Jeg har været i tvivl. Og det er jeg nok stadig. Men nu vover jeg mig ud på planken. Det kloge vil være at blive i Venstre. Og her er mine argumenter.

Inger Støjbergs mor var aktiv i Venstre. Inger Støjbergs far var aktiv i Venstre. Og Inger Støjberg selv meldte sig ind i Venstres Ungdom som 13-årig. Det at være medlem af Venstre har været en del af hendes opvækst og opdragelse. Venstremanden Inger Støjberg og mennesket Inger Støjberg er ikke to adskilte ting.

Det er to sider af samme sag, og det taler for, at hun bliver i Venstre. Det vil simpelthen være et for stort brud med hendes identitet og selvforståelse at annullere medlemskabet. Også selvom partiets top har vendt hende ryggen. Læg i den sammenhæng mærke til, at Støjberg igen og igen gentager, at hun elsker Venstres bagland. Dem har hun, hvad det nord- og vestjyske angår, stadig på sin side.

Fundings udvalgte citater fra ugen i dansk politik

- Den største mistillidserklæring, jeg kan få fra min egen formand, er, at han har inviteret resten af folketinget til at rejse en rigsretssag.

Inger Støjberg lagde ikke fingre imellem, da hun efter Venstres gruppemøde forholdt sig til, at hendes egen partiformand vil stille hende for en rigsret.

- Det er ikke nogen nem beslutning for et parti, og derfor har vi også taget os god tid til at overveje den grundigt. Men det er min konklusion, at en rigsret er den eneste vej frem, for at få en afklaring af de alvorlige anklager om ulovlig administration, der lige nu hænger over Inger Støjberg og dermed over Venstre.

Jakob Ellemann-Jensen begrundede efter Venstres gruppemøde, hvorfor han mener en rigsret er nødvendigt. Sagen skaber ifølge ham usikkerhed om, hvorvidt Venstre går ind for grundlæggende retsstatsprincipper, og derfor var der ikke anden vej end at stemme for en rigsret, sagde han.

- Det er samtidig vigtigt for Socialdemokratiet at gøre klart, at en minister både kan og skal sætte den politiske retning, herunder kunne udfordre og sætte spørgsmålstegn ved embedsværkets vurderinger og indstillinger og lade dem afsøge alternativer i arbejdet med politiske løsningsforslag.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte skriftligt, at Socialdemokratiet støtter en rigsret. Dog med denne bemærkning om, at ministre godt må udfordre sit embedsværk.

- Det er dybt skuffende, at dele af Venstre med formand Jakob Ellemann-Jensen i spidsen, Konservative og Socialdemokratiet nu har besluttet, at de går ind for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Det kan sagen om barnebrude SLET ikke bære. Der har været langt alvorligere sager i dansk politik, som ikke har ført til en rigsret.

Kristian Thulesen Dahl (DF) gav ligesom Pernille Vermund (NB) sin fulde opbakning til Inger Støjberg på Facebook. Begge partier har meddelt, at de stemmer imod en rigsret.

Det var den følelsesmæssige del af argumentationen. Men tager man udgangspunkt i det kyniske politiske spil, er der også mere kølige argumenter for, hvorfor den snart forhenværende næstformand for Venstre gør klogt i at blive i sit parti.

Inger Støjberg er ikke dømt for noget endnu. Selvom instrukskommissionen placerer et klart ansvar på hendes skuldre, så er det ikke en domstol. Om Støjberg er skyldig, finder vi først endegyldigt ud af, når rigsretten fælder dom.

I og med at rigsretter er en sjælden fugl i dansk politik, er der ikke meget at sammenligne med. Men kloge mennesker vurderer, at en retssag vil kunne være afsluttet indenfor et halvt til et helt år. Det er lang tid at sidde på anklagebænken, men så er det heller ikke længere tid.

Er Inger Støjberg kølig, væbner hun sig med tålmodighed. Særligt hvis hun taler sandt, når hun siger, at hun mener, at hun er uskyldig, og at hun forventer at blive frikendt. Hvis det ikke bare er spinsnak, så gør det måske ventetiden værd.

Det kan således godt være, at Inger Støjberg lige nu ligner en halvkriminel taber, men bliver hun frikendt, vil det billede blive ændret med et trylleslag. Så vil forbryderen blive helten, eller i dette tilfælde martyren, og Støjberg vil kunne genindtage Venstre med fornyet kraft.

Det vil åbne spillet i toppen af partiet igen, og Jakob Ellemann-Jensen vil stå med et gevaldigt forklaringsproblem. Store dele af det jyske bagland vil således bebrejde ham, at han ofrede sin egen næstformand i stedet for at beskytte hende.

Det kan selvfølgelig ikke afvises, at ydmygelsen er blevet for meget for Inger Støjberg. Det er alligevel noget at blive hevet modvilligt i en rigsret af sit eget parti. Måske er det simpelthen efter dette umuligt for hende at sidde i samme rum med disse mennesker.

Men her er det en pointe, at hun ikke sidder helt alene. Langt fra faktisk. Otte af hendes kollegaer i Venstres folketingsgruppe har meddelt, at de ikke følger formandens linje og i stedet stemmer imod en rigsretssag.


Inger Støjberg har med andre ord potentielt meget at vinde ved at blive i Venstre, og modsat er det svært at se, hvad hun har at tabe.


Det må Inger Støjberg alt andet lige kunne varme sig ved. Det havde været en helt anden sag, hvis hun var den eneste, der ville stemme imod en rigsretssag. Hun er ikke isoleret. Hvert femte folketingsmedlem støtter hende.

Inger Støjberg har med andre ord potentielt meget at vinde ved at blive i Venstre, og modsat er det svært at se, hvad hun har at tabe.

Ender hun med at blive dømt, er hun færdig i Venstre. Men hendes muligheder i partier som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil være de samme, som hvis hun skiftede nu. Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund er ved at falde over hinanden i deres kurtiseringsforsøg, og det vil en dom ved rigsretten ikke ændre på. Inger Støjberg har altså ikke travlt med at skifte.

Alt dette er selvfølgelig skrevet med en overhængende risiko for at blive til grin lige om lidt. Det kan som sagt være, at Inger Støjberg simpelthen bare har fået nok.

Og vælger den detroniserede næstformand at melde sig ud, er der to oplagte anledninger indenfor den nærmeste fremtid.

Den 24. januar afholder Venstre ekstraordinært landsmøde, hvor partiet skal vælge en ny næstformand. Det foregår digitalt over video, og Inger Støjberg skal som afgående næstformand holde tale. Den er man selvsagt noget nervøse for i Venstres top. Hvad kan hun finde på at sige?

Rygtet vil vide, at Støjberg holder kortene meget tæt, og at hun formentligt ikke kommer til at udlevere sin tale til nogen, inden den skal holdes. Det skal være en overraskelse, hvad hun har tænkt sig at sige. Melder hun sig ud fra talerstolen, vil det være som at sprænge en bombe. Spektakulært.

Den anden anledning er den 4. februar. Det er dagen, hvor Folketinget skal stemme om Inger Støjbergs rigsret. Melder hun sig ud, vil det være et oplagt tidspunkt at gøre det på. Først lade Venstres folketingsgruppe udføre gerningen og sende hende for en rigsret og så tage konsekvensen af det.

Men lige meget hvad så ved vi snart besked. Enten er Inger Støjbergs bitterhed blevet så stor, at hun ikke længere kan være i samme parti som Jakob Ellemann-Jensen. Ellers spiller hun det kølige kloge spil og bliver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Annonce