Svendborg: Næste skridt i genåbningstrategien skydes i gang denne tirsdag. Det bliver dem, som kommer helt tæt på, der åbner op.
Frisører, massører og kosmetologer kan nu åbne biksen med sprit, værnemidler og en fuldt booket kalender. Kunder med en aftale skal blot kunne fremvise en negativ test, der er maksimalt 72 timer gammel.
De blækfyldte nåle hos tatovørerne får også lov til at strejfe kundernes hud igen. For hudartisterne hos Cecilia Diana Bondo ved Oceans Ink i Møllergade, så er det noget, de har set frem til.
Nu er der nok at se til.
- Vi glæder os til at komme i gang igen, men vi har også nok at se til. Vi havde vores sidste kunde inden nedlukningen d. 19. december. Nu har vi en masse aflysninger og nye aftaler, som vi skal ordne, lyder det fra ejeren af Oceans Ink.
Tatovørbranchen har haft en vekslende smertegrænse, hvad angår økonomien. Hvert enkelt artist har stået med sine egne vilkår, alt efter om de var selvejet eller ansat.
Fælles for den alle er dog en ting: De har været klar længe, for værnemidler og afspritning var der styr på fra starten.
Tæt på konkurs..
I Oceans Ink var de fire ansatte tatovører samlet mandag formiddag. Butikken var næsten klar til brug, men der var lige noget, som skulle på plads. Ansættelseskontrakterne skulle være i orden.
Cecilia Diana BondoJeg har ikke kunne søge om hjælpepakker før, at jeg kan bevise, at jeg ikke har tjent i de tre måneder. Det kan jeg jo først i dag. Så jeg har taget på opsparingen og smilet pænt til min mand på det sidste. Vi havde ikke holdt længe endnu, hvis det fortsatte.
Under de tre nedlukkede måneder har de ansætte været fritstillet fra butikken. Dagpengene slog nemlig hjælpepakkerne, når det kom til at holde butikken kørende.
Cecilia Diana Bondo har en forklaring på den seance.
- Vi er her for at sætte systemer op og skrive kontrakter. Jeg har ikke kunne søge om hjælpepakker før, at jeg kan bevise, at jeg ikke har tjent i de tre måneder. Det kan jeg jo først i dag. Så jeg har taget på opsparingen og smilet pænt til min mand på det sidste. Vi havde ikke holdt længe endnu, hvis det fortsatte, lyder det.
Derfor var medarbejderne bedre tjent med en tid på dagpenge og jobsikkerhed i den anden ende. For dem er genåbning derfor ligeså velkommen.
- Man kunne klare sig med dagpenge og opsparing, men det holdt ikke i længden. Det er godt, at vi åbner i morgen. I går så jeg en reklame med sugardating og tænkte lidt over det, lyder det spøgende fra butikkens lærling Daniel Møller.
Søren Granhof SchjøttJeg er så taknemmelig for at bo i Danmark, hvor vi kan få 23.000 kroner hver måned i støtte. Tag et kig på USA eller Brasilien og så forstår du, hvorfor jeg ikke brokker mig.
... eller forlænget ferie
Tager man turen videre forbi havnen og ud på Abildvej, så kan man i en tæt beboet erhvervsbygning finde Lowkey Tattoos hyggelige afkrog på anden sal. Her var ejer Søren Granhof Schjøtt også i butikken mandag.
Økonomisk set fortæller han en anden historie.
- Det er selvfølgeligt ærgerligt at lukke ned, men jeg har set det som en forlænget juleferie. Jeg er så taknemmelig for at bo i Danmark, hvor vi kan få 23.000 kroner hver måned i støtte. Tag et kig på USA eller Brasilien og så forstår du, hvorfor jeg ikke brokker mig, fortæller han.
Lowkey Tattoo hænger også sammen på en lidt anden måde end flokken i Oceans Ink. Selvom de fem tatovører på Abildvej arbejder side om side, så er de helt selvkørende.
- Alle her er selvstændige og har deres egne regnskaber. Jeg har bare huslejen oveni, men jeg skal ikke sørge for lønkompensation, for de kan selv søge støtten fra staten, fortæller Søren Granhof Schjøtt og fortsætter:
- Vi har ganske vist ikke fået fuld løn i perioden. Men man burde kunne klar tre måneder med støtte og lidt opsparing. Faktisk kan jeg klare mig lidt endnu, men aftalerne ligger klar.
Ligesom i Oceans Ink, så har Lowkey Tattoo også en fuld booket kalender. Man skal derfor være heldig for at nå en tid før maj eller juni.
Kommentar fra kørelære og massør
Ude i de andre brancher, så er genåbningen en blandet oplevelse. Alle har travlt med bookede aftaler, men de ser forskelligt på tingene.
Martin Nielsen - Martins Køreskole:
- Vi har noget af et efterslæb efter tre måneder. Det kan simpelthen ikke indhentes. Nu kan vi starte igen, men det er usikkert, hvornår vi kan få folk til prøve. Vi kan ikke nå flere en før, så flowet er rodet. Vi skal nok frem til mindst juni, før jeg kan tage nye hold.
Panadda Sangkaew - Lebua, massage og wellness
- Jeg er nede og gøre klinikken klar. Jeg glæder mig til at åbne, men jeg er også booket til midt april omkring uge 16. Det bliver meget travlt, og man skal være negativ testet før man kommer. Desuden har jeg sat 15 minutter af til rengøring efter hver kunde.
Vi har været klar længe
Dagen før genåbningen forventer man hurtigt den store rengøring de steder, der kan dreje nøglen den rigtige vej.
Det var dog ikke tilfældet i hverken Oceans Ink eller Lowkey Tattoo. Kun Søren Granhof Schjøtt gik lidt med støvsugeren og kosten. Rengøring har ellers altid været det store for tatovørerne.
- Vi skal jo altid holde klinisk rent. Vi skal ikke tænke ekstra rengøring med sprit eller lignende, for det har vi altid gjort. For os er mundbind eller visir det nye, men det er man så vant til efter hånden. Lokalet skal dog have lidt kærlighed efter nedlukningen, fortæller Søren Granhof Schjøtt fra Lowkey Tattoo.
For ejeren af Oceans Ink, der selv erkender at have været tæt på konkurs, så giver det lidt stof til eftertanke.
- Man kan godt tænke lidt, når man har gået og grublet i tre måneder, at vi egentligt godt kunne åbne. Andre tatovører har jo været i gang for lukkede døre. Nu kan vi dog åbne op igen, så nu håber vi bare det holder, lyder det fra Cecilia Diana Bondo.
- Vi gør i hvert fald vores. Vi kan desværre ikke lade kæresten komme med og holde hånd. Det er kun kunderne og vi har sat ekstra afskærmning op, fortsætter hun.
Søren Granhof Schjøtt glæder sig også til at åbne igen, men han er også forberedt på det værste.
- Vi ser jo tredje bølge i andre lande, så vi kan også risikere at lukke ned igen. Jeg håber det ikke og glæder mig til at komme i gang, men jeg har fuld respekt for, hvis de siger at vi skal lukke igen, afslutter han.
Tatovørerne har blandt andet brugt de tre måneder på tegninger, idéer og motiver.