Annonce
Langeland

Frivillige på Langeland: Der kan søges midler fra pulje til arbejdet

Kommunen modtager ansøgninger i den kommende tid. Puljen til tilskud til frivilligt socialt arbejde er i år på 463.000 kroner. Arkivfoto: Michael Bager
Første af to ansøgningsrunder er netop indledt

LANGELAND: Langeland Kommune giver økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde, og der er nu åbnet for årets første ansøgningsrunde. Hvis man gerne vil i betragtning, skal man indsende ansøgningen senest 1. marts.

Der bliver også en ansøgningsrunde 1. september.

Puljen er her i 2020 på 463.000 kroner, og tilskud kan søges af frivillige sociale foreninger og organisationer. Der lægges vægt på at foreningens eller organisationens aktiviteter skal være lokalt forankret og først og fremmest er målrettet borgere i Langeland Kommune. Der kan dog også søges tilskud af landsdækkende foreninger og organisationer, der har aktiviteter, som langelændere gør brug af.

Modtagerne kan arbejde frivilligt med ældre, med børnefamilier, hjemløse, misbrugere eller tidligere misbrugere, sindslidende, ofre for vold og seksuelle overgreb med flere.

Hensigten er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side. Et godt samarbejde vil gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte samt styrke den forebyggende indsats. Samarbejdet skal også sikre, at kommunerne kender de indsatser, som frivillige står bag, hedder det i Langeland Kommunes frivillighedspolitik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce