Annonce
Debat

Friskoledebat: Kedelige signaler fra skolechefen

Steen Tinning, De Radikale

Læserbrev: Torsdagens avis rummer et par artikler om, at en ny friskole kan være på vej til Svendborg. I en af dem er skolechefen for Svendborg Kommune, Nanna Lohman, citeret for at ”vi vil helst have, at vores børn starter i vores folkeskoler … men jeg har også respekt for, at nogle vælger noget andet ud fra en ideologi. Vi lever i ro og fred, men jeg så da helst, at alle valgte vores folkeskole.”

Det er på mange måder nogle kedelige signaler:

For det første er børnene ikke ”vores”. De er hverken kommunens, byrådets eller for den sags skyld skoleforvaltningens. Børnene er deres egne, samtidig med at børnenes forældre selvfølgelig har et særligt ansvar.

Annonce

For det andet er det jo logisk, at vi hverken ville have friskoler eller privatskoler, hvis ”alle valgte vores folkeskole”, som skolechefen tilsyneladende ønsker det.

I Radikale Venstre ser vi fuldstændig modsat på det. Friskoler og private skoler er værdifulde i sig selv. De finder ofte nye veje til at fastholde og styrke børnenes nysgerrighed på livet og støtter og hjælper børnene til at blive endnu dygtigere til at mestre tilværelsen i al dens mangfoldighed. Friskoler og private skoler har et tæt og udbygget samarbejde med forældrene, og der er da også skoler, som har særlige ”ideologier”, men det er langt fra afgørende.

Friskolerne og privatskolerne er en afgørende del af det samlede skolebillede i Svendborg kommune, og derfor vil de fortsat have vores fulde skolepolitiske opmærksomhed, blandt andet i Børne- og Ungeudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Dispensationer i stride strømme

Annonce