Annonce
Svendborg

Frikendt for menneskehandel: Lange fængselsstraffe i bordel- og narkosag fra Svendborg

Det var her på Margrethelundsvej 9, hvor den ene af de to mænd drev bordel. Foto: Anna Thrane
Svendborgenserne Michael Grønbæk Christensen og Sean Breiling Johansen idømt lange fængselsstraffe i sag om rufferi og narko. Til gengæld blev førstnævnte frikendt for menneskehandel.

Svendborg: De blev ikke dømt for det hele, men ikke desto mindre må svendborgenserne Michael Grønbæk Christensen og Sean Breiling Johansen belave sig på lange ophold bag tremmer.

Ved retten i Svendborg onsdag blev de således idømt henholdsvis fire og et halvt og to og et halvt års fængsel i en opsigtsvækkende sag, der rummer både narkotika og bordeldrift og i øvrigt også inkluderer en hollandsk mand, som for tiden er fængslet i Costa Rica og formentlig i nær fremtid vil stifte bekendtskab med det indvendige af retsbygningen i Svendborg.

Han går under navnet "Cobra", og mere om ham senere.

Annonce

Frikendt for menneskehandel

Den hårdeste straf fik 34-årige Michael Grønbæk Christensen.

Ifølge anklageskriftet har han gjort sig skyldig i menneskehandel, idet han angiveligt ved brug af trusler, tvang, frihedsberøvelse og falske løfter sammen med en hollandsk mand har bragt fire brasilianske kvinder til Danmark og fået dem til at prostituere sig i en villa på Margrethelundsvej i Svendborg.

Helt sådan så retten ikke på det.

- Kvinderne har forklaret, at Michael var sådan en, der bare var der, og at han også hentede penge. Han hverken truede eller tævede dem, så vi mener ikke, det er bevist, at der var tale om menneskehandel. Det er ikke nok, at anklagemyndigheden mener, at han burde have vidst det, sagde dommer Gert Holst Mathiesen.

Annonce

Kokain, ecstasy og hash

Så Michael Grønbæk Christensen blev dømt for rufferi - og en hel del mere. Som for eksempel besiddelse af 2700 ecstasy-piller, 914 gram hash, en strømpistol og en såkaldt totenschlæger, som er en form for slagvåben.

Dommene

34-årige Michael Grønbæk Christensen blev idømt fire og et halvt års fængsel.

Han blev fundet skyldig i rufferi ved at have drevet bordel med fire brasilianske kvinder i et hus på Margrethelundsvej i Svendborg.

Han blev desuden dømt for indsmugling og salg af blandt 250 gram kokain, besiddelse af 2700 ecstasypiller, 914 gram hash, en strømpistol, en totenschlæger samt for at have forsøgt at smugle 800 gram kokain sammen med den anden tiltalte i sagen, 33-årige Sean Breiling Johansen, som blev idømt to og et halvt års fængsel.

Johansen blev ydermere dømt for indsmugling og salg af 50 gram kokain samt besiddelse 19 gram skunk, en totenschlæger og en såkaldt cs-spray indeholdende en form for tåregas.

Her kommer Sean Breiling Johansen så ind.

For han og Michael Grønbæk Christensen var tiltalt for at have indført i alt 800 gram kokain fra Tyskland samt for at have forsøgt at bringe yderligere 800 gram hertil.

Retten endte dog med at dømme Sean Breiling Johansen for indførsel af 50 gram, Michael Grønbæk Christensen for indførsel af 250 gram - samt dem begge for forsøg på indførsel af 800 gram.

Og så var der ifølge dommeren ingen tvivl om, at der vitterlig var tale om kokain, selv om det ikke direkte fremgik af de sms-korrespondancer, som har været en del af bevisførelsen.

- Vi ved godt, at når der står "C", så menes der hverken "cacao" eller "citron", sagde han om forholdene, som da også delvist er erkendt af de to.

Annonce

Klare indikationer

Efter retsmødet erklærede anklager Jacob Thaarup sig tilfreds med strafudmålingen, om end han udtrykte en vis skepsis over, at Michael Grønbæk Christensen slap uden om et af anklageskriftets helt tunge punkter.

- Vi synes, at der klare indikationer på, at der var tale om menneskehandel, og at han (Michael Grønbæk Christensen, red.) derfor må have vidst det. Så nu skal vi lige hjem og nærstudere dommen, når den ligger på skrift, sagde anklageren.

Annonce

Tilfældigheder

Han dvælede desuden ved den store rolle, som tilfældigheder har spillet i sagen.

For eksempel var det et tilfælde, at en politipatrulje var på stedet, da en varevogn slingrede voldsomt på motorvejen nær Kværndrup 19. oktober 2020 - en varevogn, som viste sig at rumme en hollandsk mand og tre kvinder, som udelukkende talte portugisisk. Hvilket førte til, at politiet aflagde huset på Magrethelundsvej i Svendborg et besøg for så et konstatere, at fire brasilianske kvinder her levede under uhumske forhold.

At det er lykkedes at få fat i den hollandske formodede bagmand, er også tilfældigt, berettede Jacob Thaarup.

- Vi kendte hans identitet og efterlyste ham derfor internationalt via Interpol, og jeg troede helt ærligt ikke, at vi ville få fat i ham, siger Jacob Thaarup, der måtte sande, at tilfældet ville det anderledes.

- Han blev helt tilfældigt antastet af politiet i Costa Rica, da han var i selskab med nogle lokale kriminelle. Og da politiet kunne konstatere, at han var efterlyst, blev han anholdt. Vi forventer at få ham bragt hertil i nær fremtid, sagde anklageren om hollænderen, der altså går under navnet "Cobra".

Farvelhilsen

Michael Grønbæk Christensen og Sean Breiling Johansen modtog ikke dommen, men udbad sig betænkningstid, og så havde dommeren en farvelhilsen til førstnævnte, som under retsmøderne har vist sig faktisk at have fornuftige personlige forhold og var tilknyttet arbejdsmarkedet, da han blev anholdt. Og har angivet ludomani som årsag til, at han er kommet ud på en glidebane.

- Det er en trist historie, Michael, men du har et godt fundament. Byg videre på det, lød det fra Gert Holst Mathiesen.

Annonce
Ærø For abonnenter

80-årige Karl Ove fra Ærø kommer snart på landsdækkende tv: - Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle opleve

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Kommunal vejchef sparket ud: Kunne ikke se forskel på dit og mit

Svendborg For abonnenter

13 år siden sidst, at alle har skrevet under på budgettet: Nyt børnehus på Thurø, cykelstier i lokalområderne og penge til et plejehjem

Svendborg

Helt elektrisk dag: SEF-direktør håber, folk får lyst til at få en varmepumpe eller elbil

Langeland

Klumme om klimabelastning: Grisene er langt foran får og køer, når det kommer til at få mest muligt ud af fodret - selv kyllinger får baghjul

Faaborg-Midtfyn

23-årige Victor hyldes for sit arbejde og humør: Nu har han fundet den fine skjorte frem

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flextaxachauffør fór vild til Bentes bisættelse: Nu siger Fynbus undskyld og sender blomster

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Debat: Red akutmodtagelsen i Svendborg

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders tog på togt og satte sejl til kaptajndrømmen - nu truer finansloven skoleskibene

Fyn

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Faaborg-Midtfyn

Formand undskylder beslutning: Nu må omstridt kandidat alligevel komme med i paneldebat

Navne For abonnenter

Marstals store historieformidler: Det bliver aldrig trivielt at fortælle

Faaborg-Midtfyn

Hurtig indsats reddede gammel bygade fra ny storbrand

Annonce