Annonce
Kultur

Fra vævre Vicki til Magdelone med hængepatterne

Sonja Oppenhagen i en af sine signaturroller: Som radmager Magdelone med hængepatter og ål i strømperne - sammen med endnu en Odense-skuespiller, Cecilie Stenspil, i rollen som Pernille i Holbergs "Den stundesløse" på Folketeatret. Foto: Thomas Petri
For tiden huserer Sonja Oppenhagen endnu en gang som Lydia Vetterstrøm i “Badehotellet”. For 50 år siden blev hun uddannet fra Odense Teaters Elevskole.

Sonja Oppenhagen gik på Odense Teaters Elevskole fra 1968 til 1971, så til sommer har hun 50-års skuespillerjubilæum.

50-års jubilarer plejer man at laurbærbekranse, men det har Sonja Oppenhagen ikke umiddelbart planer om at blive:

- De senere år har optagelser af ”Badehotellet”, lange turnéer og stationære teaterforestillinger afløst hinanden i ét væk, så jeg har sat en sæson af, hvor der ikke skal ske så meget.

Selv om Sonja Oppenhagen aldrig følte, at hun faldt helt til i Odense, husker hun elevårene som en sjov tid:

- Men helt ærligt, så kunne vi ikke meget, da vi forlod elevskolen. Uddannelsen var ikke nær så god, som nu hvor de unge lærer meget mere, end vi gjorde. Gudskelov tog skolen kun tre år, for jeg trængte til at komme ud og prøve mig selv af.

Det vigtigste, den blot 21-årige nyuddannede skuespiller tog med fra Odense, var venskabet med holdkammeraterne Kirsten Olesen og Helle Merete Sørensen:

- Vi er vidt forskellige, men vi har holdt sammen lige siden, og de er stadig nogle af mine bedste veninder.

Annonce

Kække ungpigeroller

Når man, som Sonja Oppenhagen var lille og væver, havde smut i øjnene og en fortid som balletdanser, var det uundgåeligt at blive typecastet til kække ungpigeroller.

Og der skulle gå flere år, inden hun satte hælene i:

- Jeg var godt oppe i 30’erne, før jeg indså, at jeg selv måtte tage affære, hvis jeg ikke skulle gro fast i rollen som yndig ung pige. Og det lykkedes.

- Jeg kan ikke læse en boganmeldelse uden at spekulere over, om der ligger en forestilling gemt i bogen, siger Sonja Oppenhagen, der både er skuespiller og producent. Foto: Miklos Szabo

Gradvist arbejdede Sonja Oppenhagen sig over i et vægtigere rollefag, men uden at kappe båndet til komedien og revyen, som Dirch Passer og Jørgen Ryg havde lært hende at gebærde sig i.

Annonce

Vickis forvandling

Sonja Oppenhagens base var de københavnske teatre, men på tv kunne seerne følge hende gennemgå en lignende udvikling i ”Matador”, hvor den sorgløse og snotforkælede Vicki Arnesen endte som en empatisk og ansvarsbevidst kvinde.

- For mig var det en gave at slippe fri af alle båse og få mulighed for at spille mange, vidt forskellige roller.


Jeg var godt oppe i 30’erne, før jeg indså, at jeg selv måtte tage affære, hvis jeg ikke skulle gro fast i rollen som yndig ung pige. Og det lykkedes.

Sonja Oppenhagen, skuespiller


Friheden strakte Sonja Oppenhagen yderligere, da hun et tiår senere begyndte at producere forestillinger.

Ikke af nød, selv om der er langt mellem gode roller til kvindelige skuespillere over 40 år. Men af lyst og nysgerrighed efter at præsentere scenekunst, der insisterer på at grave et lag dybere i menneskesjælen.

Annonce

Fosse er favorit

Hendes første projekt var ”Hjertets sidste slag” - skrevet og instrueret af Carsten Brandt - der skildrede forfatterægteparret Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl.

Siden er det blevet til en række forestillinger, hvoraf flere er skrevet af den norske dramatiker Jon Fosse:

- Fosse er kendt for at skrive replikker, der bliver gentaget i én uendelighed. Tilsyneladende er betragtningerne og ordene bittesmå og hverdagsagtige, men under dem gemmer sig en bundløs sø af usagtheder. Jon Fosse giver ingen handlingsanvisninger, men lader det være op til skuespilleren selv at sammenstykke historien bag ordene.

Annonce

Et skuespil gemt i en bog

I de senere år har det knebet med at skaffe økonomi til nye opsætninger, da der er færre fonde at søge og flere om buddet:

- Jeg har stadig mange skibe i søen, så jeg giver ikke op. Jeg kan ikke læse en boganmeldelse uden at spekulere over, om der ligger en forestilling gemt i bogen. Jeg kan ikke lade være med at tænke kreativt, lidt ligesom maleren, der altid har sin skitseblok med sig.

Blå bog

Sonja Oppenhagen, født 1948.

Skuespiller, teaterproducent og instruktør.

Det Kongelige Teaters Balletskole og senere privatelev af Edith Frandsen.

Odense Teaters Elevskole 1968-71:

Gik på hold med Kirsten Olesen, Helle Merete Sørensen, Niels Alsing, Esper Hagen og Kim Skat Nørvig.

I elevtiden medvirkede hun bl.a. i ”De tre musketerer”, ”Hair” og ”Jacques Brel lever stadig, bor i Paris og har det godt”.

Senere har hun gæstepillet på teatret i bl.a. ”En drøm om efteråret” og feelgood-komedien ”Kalenderpiger”.

Teaterkarriere:

Har spillet alt fra farce og revy over Holberg og Molière til ny nordisk dramatik. Fra ABC Teatret og Aveny til Hjørring Revyen og Det Ny Scala til Folketeatret, Betty Nansen Teatret og Sorte Hest.

Har produceret flere teaterforestillinger, bl.a. ”Happy End”, ”Hjertets sidste slag” om Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl, ”En sommerdag”, Emily Dickinson-forestillingen ”Den smukkeste pige i Amherst” samt ”Mor og barn” og ”Besøg”, der begge er skrevet af Jon Fosse.

Udvalgte film- og tv-roller:

Storesøster Rikke i de fire ”Min søsters børn”-film fra 60’erne.

Tv-satiren ”Uha-Uha” i 70’erne.

Vicki Arnesen i ”Matador” 1978-82.

Lydia Vetterstrøm Ploug fra sæson to af ”Badehotellet” 2015-.

Politisk aktiv:

Formand for Kunstnere for fred 1984-2003.

Privat:

Gift med kapelmester Stig Christensen.

Mor til Anne Oppenhagen Pagh, som hun har med sin første mand, Klaus Pagh, og Oliver Oppenhagen, som hun har med sin anden mand, Morten Hebjørn.

Sonja Oppenhagen har i flere år været af finde på rollelisten i Folketeatrets Holberg-opsætninger.

Dén Holberg-rolle, hun har kæmpet mest med og fået størst succes med at gøre til sin egen, er Magdelone, den giftesyge pebermø af en husholderske i ”Den Stundesløse”.

Annonce

Brobergs Magdelone

- Da Lily Broberg i 1983 spillede Magdelone på Folketeatret, var jeg Leonora. Aften efter aften havde jeg set hende trylle med rollen, og tanken om at skulle gøre hende kunsten efter var skræmmende.

For Sonja Oppenhagen var løsningen ikke at lade sig inspirere af Lily Broberg, men at lægge distance til sit forbillede og gøre Magdelone-figuren til én, hun kunne finde sig selv i.

Ét skridt på vejen var at tale sig ud af en vatpolstret overtræksdragt, der ville få Magdelones krop til at svulme yppigt:

- Kostumet skulle forvandle mig til en frodig madamme, men jeg ligner jo en blyant, og stykket handler om at skrive, så jeg foreslog, at Magdelone i stedet skulle være en afsindigt tynd kvinde med hængepatter og ål i strømperne. Det fik jeg lov til, så i stedet for at kamuflere min fysik udnyttede jeg alt det, jeg ikke har kropsligt til at skabe en Magdelone, jeg kunne være i.

Selv om Sonja Oppenhagen er fyldt 72 år, agter hun fortsat at tage initiativ til nye forestillinger, og skuespillet holder hun også fast i:

- Jeg bliver aldrig træt af at spille teater. Jeg synes, det er sjovt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce