Annonce
Fyn

Fra svælg til svar: Sådan finder de ud af, om du er coronasmittet

Klik dig igennem galleriet for at se en coronaprøves rejse fra svælg til svar på sundhed.dk. Fotos: Simon Trøjgaard Jepsen
Vi har fulgt coronaprøverne fra podningen i din til hals, til du cirka et døgn efter kan se svaret på sundhed.dk. Få et kig bag facaden på det store testapparat på Klokkestøbervej i Odense.

Mange danskere har efterhånden vænnet sig til regelmæssigt at blive testet for coronavirus. Siden marts 2020 har Region Syddanmark gennemført en million coronaprøver, og der ligger et kæmpe praktisk og logistisk arbejde bag.

På Testcenter Odense på Billedskærervej i industrikvarteret ved Rosengårdcentret er det således et evigt puslespil at have tilstrækkeligt personale og få vagtplanen til at gå op. Behovet ændrer sig i takt med udviklinger i smitten, lovgivningen og anbefalingerne - og skal konstant justeres.

- Jeg holder øje med smittetallene både dag, aften og weekend og ser, om der er noget, vi skal skrue på. Så stikker jeg en finger i vejret hver morgen og finder ud af, hvad sker der nu i samfundet, og så ansætter jeg. Det er sådan "mit Gefühl", fortæller afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen, der leder Testcenter Odense.

Annonce

I øjeblikket poder de på centret hver dag omkring 5500 i samfundssporet (almindelige borgere), og 300-400 i sundhedssporet (sundhedspersonale).

En blandet flok

Lige nu har Birgitte Christensen 150 ansatte podere. Det er en blandet flok fra 18 år og op i 40'erne, og så omkring ti, der er ældre. Nogle er fastansatte på fuld tid, men mange er på deltid med varierende timetal. Det er unge, der går på gymnasiet eller holder sabbatår. Det er studerende på universitetet, særligt medicinstuderende og andre sundhedsfaglige som bioanalytikere. Og så er det folk, der er arbejdsløse på grund af nedlukningen.

Da der snart er eksamener, har Birgitte Christensen netop ansat en masse for at kunne dække vagtplanen ind. Hun gør nemlig meget for at skabe en fleksibel arbejdsplads.

- Jeg giver dem lov til at gå fra dag til dag. Det her stopper jo en dag, så jeg vil gerne hjælpe dem videre, fortæller hun.

Hun hjælper også gerne folk, der pludselig har brug for at holde fri. Det betyder, at alle er nødt til at være fleksible. I sidste ende kan hun lukke tider i systemet, mens ellers spørger hun ud i en Facebookgruppe, der er oprettet til formålet.

- Jeg synes, der er en rigtig god stemning herude. Det er sådan én for alle og alle for én.

Ud over poderne er der også altid en paramediciner på vagt, der står for førstehjælp, hvis en borger føler sig utilpas. Det sker heldigvis ikke så tit, så de laver også blandet forefaldende arbejde. Desuden er der en sekretær, der booker tider i sundhedssporet til sundhedspersonale, der har været i nærkontakt eller viser symptomer.

Annonce

Fra 100 til 4300

På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Odense Universitetshospital har de også nok at se til. Her analyserer de prøver fra sundhedssporet samt fra alle OUH-ansatte og -patienter.

- Da vi startede i marts, kørte vi 100 coronaprøver om dagen, og det syntes vi var mange. Så har vi ellers bare arbejdet os derudaf, fortæller Pia Steinicke, ledende bioanalytiker ved KMA.

I august kørte de 1000-1500 prøver om dagen, i november 2500, og i december var de oppe på 4300 om dagen. Det var dog også spidsbelastning. Nu har de fundet et stabilt leje på 2000-2500 prøver om dagen, der fungerer på den lange bane.

Først skal der podes. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

For at kunne analysere så mange prøver, arbejder de døgnet rundt i treholdsskift. Og så har de været nødt til at ansætte fem nye laboratorieassistenter og 16 bioanalytikere. Laboratorieassistenterne er en helt ny faggruppe på KMA. De er ufaglærte og læres op i laboratoriet.

- Arbejdet blev så manuelt, og vi skulle bruge vores bioanalytikere der, hvor de skal bruge deres faglighed. Så vi havde brug for nogle til hele logistikarbejdet. Og det har fungeret rigtig godt, fortæller Pia Steinicke.

Samlet set er de gået fra 56 til 72 bioanalytikere. Desuden har de ansat 15 studentermedhjælpere ud over de to, der var før coronaepidemien. De kommer om aftenen og laver samme arbejde som laboratorieassistenterne.

Coronaprøvens vej

  • Efter podning kommes prøven straks i et prøverør med transportmedie. Prøverøret er mærket med unikt nummer, der knytter prøven til patienten.
  • Prøverne opbevares midlertidigt ved den enkelte podestation. Herfra indsamles de en gang i timen.
  • Transport: Prøverne fra samfundssporet (almindelige borgere) sendes til Statens Serum Institut to gange i døgnet. Prøverne fra sundhedssporet (sundhedspersonale) sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) ved OUH ca. en gang i timen fra kl. 10 til 16.
  • KMA modtager i alt op mod 2500 test om dagen - dels fra de fire faste podecentre på Fyn, dels fra OUH-ansatte og OUH-patienter. Den sidste del udgør langt hovedparten af prøverne.
  • Ved ankomst til KMA sorteres prøverne af en robot. Herefter får prøverne et internt analysenummer.
  • På en robot tilsættes prøverne en kemisk væskeblanding, der nedbryder cellerne, så virus RNA (arvemateriale) frigives.
  • Prøverne køres herefter igennem en maskine, der binder arvematierialet til små magneter, så celleresterne kan skylles væk . På den måde får man oprenset arvematerialet fra virus.
  • Det oprensede arvemateriale tilsættes en PCR-analyse. En PCR analyse er en reaktion, der er designet som en slags "kemisk kopimaskine". Denne reaktion er i stand til at opfange selv meget små mængder coronavirus og intet andet. Ved hver kopieringsrunde fordobles mængden af arvemateriale, og der frigives en smule lys. På et tidspunkt er der kopier nok til, at mængden af frigivet lys kan opfanges som et positivt signal.
  • Hver prøve, der giver positivt signal, vurderes manuelt for at sikre, at maskinen har tolket resultatet korrekt. Herefter sendes svarene automatisk til Sundhed.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce