Annonce
Bagsiden

Fra pletslud til kunstsne

Snebænk med sneællinger. Indsendt af Winnie Schaffalitsky de Muckadell.
Kulde, corona og kedsomhed kan gå op i en højere enhed, når materialerne vælter ned fra himlen.
Annonce

Fyn: I Alperne bruger man kunstsne, når pisterne er grønne. I de fynske alper er sneen naturlig, men bliver til kunst, når børn og voksne leger med materialet, der daler ned fra himlen og bliver liggende.

Sådan gik det på Sydfyn torsdag og fredag, hvor coronaramte skolebørn og voksne strøg ud og rullede snebolde og snemænd.

Kat udført i sne af Kat udført i sne af Lea Berthelsen, 15, og Anna Krogager, 15. - Anna er mit barnebarn, og Lea er hendes bedste veninde. Skulpturen blev lavet i stedet for en løbetur i idrætstimen på Haahrs Skole, fortæller Karl Otto Jacobsen, Svendborg.

Her i Odense, hvor Bagsidredaktionen ligger, fik vi kun pletvis slud og døbte derfor i går Pletskud om til Pletslud.

Annonce

Send kunstsne til os

Men det ord dækker jo slet ikke de mange billeder af snekunst, som I i går sendte ind fra det smukke snedækkede Sydfyn.

- Vores børnebørn, Astrid og Johannes, havde fået hjælp til hjemmeundervisning, og det er jo ingen sag, mente deres far, når opgaven lød på at bygge en kæmpesnemand, skriver farmor Ivy Nielsen, Tranekær. Her er snemanden på 215 cm sammen med Astrids snehund. Værkerne kan ses på Ulbølle Stadion, så længe kulden holder.

Så nu døber vi serien om til Kunstsne, og opfordrer endnu engang til, at I tager et billede og skriver om jeres snekunstværker. Mail til Bagsiden@fyens.dk og husk at skrive navn og adresse, så vi ved, hvem vi skal sende bagsidekrus til.

Billedet over artiklen er taget ved Lehnskov af Winnie Schaffalitsky de Muckadell. Hun har hverken lavet en snemand eller en sneand ... men sneællinger, der nyder udsigten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Corona-eksperten: Sådan kan vaccinen komme til at ændre din hverdag

Annonce