Annonce
Ærø

Fra skole til afrikansk slum: Ærøske computere genbruges af fattige drenge i Mozambique

Her er fem af de otte drenge, som har fået bærbare computere sendt fra Ærø til Maputo i Mozambique. Foto: Johan Mottelson
Aflagte computere fra Ærø Friskole er blevet foræret til en gruppe unge mænd i et slumkvarter i Mozambique. De kan nu skrive opgaver i Word i stedet for med en kuglepen. Skoleleder Henrik Mogensen mener, det viser et billede af en skole, der også har fokus på at hjælpe andre.

Ærø/Maputo: For godt tre år siden kasserede Ærø Friskole nogle computere, fordi var udtjente. De bedste af de computere, i alt otte styk, har nu fået nye ejermænd så langt væk som i Maputo i det sydøstafrikanske land Mozambique. Det fortæller skoleleder Henrik Mogensen.

- Vi gik fra at bruge pc’er til at bruge chromebooks. Det var nogle virkelig skramlede computer, og så fik vi sendt de otte bedste til Afrika, fortæller han.

Det er Johan Mottelson, der har stået for at levere de otte bærbare computere til otte mozambiquiske unge mænd i et afrikansk slumkvarter i hovedstaden Maputo. Han er bror til en af lærerne på friskolen og har derfor fået overdraget computerne for at give dem videre. Han er arkitekt og har de seneste otte år arbejdet med udviklingsprojekter i Mozambique. Han fortæller, at det var lidt af et tilfælde, at det lige blev de otte, der fik computerne.

- Det var nogle unge drenge fra området, som jeg kom i kontakt med, fordi jeg har boet lige ved siden af dem. Det var ikke, fordi der var en udvælgelsesproces, og det var ikke en del af en større udviklingsstrategi. Det var bare en gave, fortæller han.

Johan Mottelson ser computerne som nyttige i drengenes skolegang.

- Jeg har tidligere betalt engelskkurser for nogle af de her drenge, og jeg tænkte, det var noget, der kunne støtte deres udvikling, siger han.

Annonce

- Vi gør noget aktivt

Beboerne i det kvarter, hvor drengene bor, er generelt meget fattige, og de ville ikke have haft mulighed for at erhverve sig computerne ved egen kraft, mener Johan Mottelson, som derfor mener, de ærøske computere kan gøre en forskel.

- Det gør for eksempel den forskel, at de drenge, som er ved at uddanne sig, kan lave deres afleveringer i Word frem for med en kuglepen i hånden. Og det er jo noget, vi alle sammen ved, hvilken forskel det betyder. Og så tror jeg også, der en social komponent i det. Nu kan de tage deres computere med hjem til deres familier, og så kan de sidde og se brasilianske telenoveller om aftenen og hygge sig med det.

Hvilken forskel - om nogen - computerne kan have for drengenes muligheder og succes på længere sigt, vil Johan Mottelson helst ikke spå om.

- Jeg tror, man skal passe på med at drage for bastante konklusioner. Det vil selvfølgelig være en hjælp for de drenge, der tager en uddannelse, og forhåbentlig kan det gøre en forskel, siger han dog og tilføjer, at drengene selvfølgelig er meget glade for gaven.

- Det er nogle drenge, der kommer fra nogle enormt fattige familier, som ikke har ressourcer til at købe computere for, siger han.

Leder af Ærø Friskole Henrik Mogensen er glad for, at skolens aflagte computere nu får et efterliv.

- I stedet for at bare smide dem ud så vælger vi at gøre noget aktivt og sende dem til Afrika, hvor nogle studerende i Mozambique kan få glæde af dem. Det er en god historie for os. Det fortæller lidt om, at vi er en skole, der også forsøger at hjælpe andre steder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Debat: Tak for kaffe og fredspibe

Læserbrev: "Når jeg beskriver, at jeg i et spil bowling bliver væltet som en af keglerne, så er dette kun et billede på, at der kom et friskt pust udefra og absolut intet andet. Jeg kan kun beklage, hvis nogen har misforstået mit budskab, der er intet personligt i det, og det er ikke bare noget, jeg siger, for sådan er jeg ikke." Dette står i dag, fredag, i Per K. Kristensens læserbrev. Jeg vidste godt, at det var det, Per mente. Men jeg valgte med vilje at misforstå den, med det formål at vise, at vil man misforstå, så misforstår man. Derfor er det så vigtigt, at man bruger den korrekte retorik, når man vil ud med et budskab. Jeg tænkte i går aftes, torsdag, at jeg i dag, fredag, ville gribe knoglen og ringe til Per. For at lade ham vide, at jeg selvfølgelig godt var klar over, at han ikke mente min fysik, når han skrev bowlingkugle. I morges, idet jeg læste Pers læserbrev, tikkede en sms ind, om at Per gerne ville tale med mig. Jeg ringede til Per. Tror faktisk, at en af de første ting, jeg sagde var: "Se du kan jo godt". Med henvisning til dagens læserbrev. Per og jeg aftalte at mødes over en kop kaffe. Den har vi drukket i eftermiddag. Vi fik en rigtig god dialog, om hvor vigtigt det er at passe på brugen af jargon og ironi, for vi læser ikke alle ens. For Per var det vigtigt, at understrege over for mig, at han på ingen måde havde tiltænkt at bowlingkuglen skulle henvises til min fysik. Men at jeg var kommet ind fra sidelinjen og lagt dem ned. Jeg kender Per og ved, at han aldrig ville nedlade sig selv på dette niveau. Per og jeg talte om, at vi på en måde havde taget Peter Fröhlich råd til os. Vi tog dog ikke en kop kaffe med en politiker. Men med hinanden. Til kaffen serverede jeg en fredspibe (lakridspibe). Inden vi skiltes, med humøret i top, måtte jeg lige pointere over for Per, at jeg altså havde flere huller end en bowlingkugle. Per og jeg kunne have valgt at lade vores debat køre i avisen, men vi gik begge til hovedet i stedet for røven. Det respekterer jeg Per rigtig meget for. Han kunne have fortsat bag sin skærm, men han rækkede hånden ud til en dialog. Det var der andre som kunne lære af. Så hvad har jeg så lært af alt dette? Jo, en kop kaffe og lakridspibe kan faktisk skabe dialog og forståelse.

Ærø

'Et par tusinde kroner': Folkemødet underdrev ø-coasters udgifter til havneleje

Annonce